Der vil igen i år i dette skoleår blive afholdt mesterskaber i skolens fag.
DM i fagene fortsætter mindst et år endnu
Da landsmesterskaberne i DM i fagene blev afholdt i januar, var der uvished om, det vil blive det sidste mesterskab i skolens fag. Men nu er det sikkert, at DM i fagene som minimum fortsætter år mere.
Om DM i fagene
Eleverne kvalificerer sig til denationale finaler via regionale mesterskaber, der afholdes online.Oprindeligt var mesterskaberne kun for 8. og 9. klasse. Men detblev andet år udvidet til også at inkludere elever fra 7.klassetrin.
Medlemmer af konsortiet
Aalborg Kommune, Alinea, Dansk Industri, Dansk Erhverv, DanskeSkoleelever, Danmarks Private Skoler, Det Danske Spejderkorps,Danmarks Matematiklærerforening, LO, KøbenhavnsProfessionshøjskole, Randers Kommune, Undervisningsministeriet, VIAUniversity College og KL. Alle medlemmer af konsortiet bidrager med100.000 kroner.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Siden januar i år har en håndfuld elever gået rundt med titlen danmarksmester i enten dansk, matematik, engelsk, biologi eller historie.
Her blev landsmesterskabet i DM i fagene nemlig afholdt for tredje gang. Siden har der imidlertid været tvivl, om de ville blive de sidste danmarksmestre i skolens fag.
DM i fagene var nemlig oprindeligt et treårigt projekt, og Undervisningsministeriet kunne på daværende tidspunkt kun oplyse, at de var i dialog med DM i fagene om at forlænge mesterskaberne med endnu et år.
I dag afholdes det måske sidste Danmarksmesterskab i skolens fag
Sådan en bevilling er nu i hus, og derfor overlever mesterskaberne i hvert fald et år endnu.
DM i fagene oplyser til folkeskolen.dk, at konsortiet bag mesterskaberne glæder sig over endnu en bevilling, og at det er ambitionen, at mesterskaberne også vil bestå i fremtiden.
Tidligere minister var inspireret af DM i Skills
Det var tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der tilbage i 2015 afsatte en pulje på 10 millioner til at udforme et mesterskab i grundskolens fag. Inspirationen havde hun fra DM i Skills, som er et lignende årligt mesterskab for fagene på landets erhvervsuddannelser.
Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) står for at udarbejde en ekstern evaluering af mesterskabet, men evalueringen er endnu ikke offentliggjort. Danske Skoleelever udarbejder selv en årlig statusrapport over deres og konsortiets oplevelse af mesterskaberne.
DM i fagene-vinder: Vi har ikke terpet grammatik
I statusrapporten for mesterskabets tredje år fremgår det, at konsortiet betragter DM i fagene som en succes, og at mesterskaberne tilmed kan blive endnu bedre.
"Der er i konsortiet bred enighed om, at DM i Fagene har vist gode resultater og rummer et stort udviklingspotentiale", står der i statusrapporten.
Det fremgår desuden, at der er sket en markant stigning i antallet af deltagere ved mesterskaberne i løbet af de tre år. Første år deltog 1.638. Det tal steg til 9.127 sidste år.
DM i fagene: Nu kan dine elever blive Danmarksmestre i dansk
Det overordnede formål med DM i Fagene er at "udfolde folkeskolens fag med afsæt i Fælles mål, demonstrere varierede læringsformer og giver eleverne mulighed for at vise deres talenter i fagene og konkurrere på forskellige faglige niveauer".