På otte år er det lykkedes at vende et skolesystem fra mistillid, utilfredshed og dårlige resultater til noget, der ligner et rent eventyr. Den canadiske delstat Ontario hører til det fine selskab i både Pisa og McKinseys rapporter over skolesystemer, som klarer sig godt.

Opskriften er fokus på få områder ad gangen, støtte til lærere og ledere, inddragelse af lærere og forskere på alle områder med fuld respekt for deres faglighed og brug af test og data til at hjælpe, men aldrig straffe eller udarbejde ranglister.

Baggrunden er dyster. I 2003 var mistilliden til skolerne i Ontario så stor, at forældrene begyndte at sende deres børn på dyre privatskoler, 19 procent af folkeskolerne havde virkelig dårlige elevresultater, og kun 68 procent af de unge fik en high school-eksamen. Ved enhver given lejlighed fortalte politikerne om dovne og overbetalte lærere, så tidlig pension og stor flugt fra faget gav en voksende lærermangel.

Lærerne sagde deres job op, for der var ingen respekt for lærerprofessionen.

Men så kom en ny regering til, og den nye premierminister havde uddannelse som højeste prioritet. Regeringen fik lærere og arbejdsgivere til at tale sammen, og man fik sig forhandlet frem til en højere løn og bedre arbejdsvilkår. Så nu er holdningen til lærerne fuld af respekt.

Undervisningsministeren havde en klar plan for skolerne og allierede sig med landets bedste uddannelsesforsker og rådgiver Ben Levin.

»Jeg ville ikke have jobbet, da jeg blev tilbudt det. Opgaven var for hård, og jeg havde prøvet at arbejde med politikere. Men så gik det op for mig, at undervisningsministeren havde en dyb forståelse af, hvad der skulle gøres både uddannelsesmæssigt og politisk, og en klar forståelse for de nødvendige strategier«, fortæller Ben Levin.

Regeringen satte tre klare mål for sin uddannelsesstrategi, som folk fra top til bund i uddannelsessystemet fortæller om med stolthed: Høje elevresultater - 75 procent af børnene skal nå niveau tre ud af fire i test. Reduceret forskel mellem de stærkeste og de svageste elever. Og endelig en styrket folkelig tillid til uddannelsessystemet.

Inklusion er en succes

Målene blev fra starten set som voldsomt ambitiøse, men her otte år senere er der meget kort til målet. Elevernes testresultater har flyttet sig fra 54 procent til 68 procent, der får mindst 3 i test.

Antallet af skoler med virkelig dårlige elevresultater er faldet med 75 procent. Antallet af unge, der får en high school-eksamen, er steget fra 68 procent til 81 procent. Og disse tal dækker alle elever - også dem med særlige behov, som inkluderes i folkeskolen, og de 51 procent tosprogede, som man i Ontario insisterer på at se som en resurse. Forældrene er vendt tilbage fra privatskolerne, så 95 procent af deres børn nu går i folkeskolen. Ifølge Ben Levin er testresultater dog kun en lille del.

»Bedre testresultater har kun betydning, hvis de er tegn på reelle forbedringer i elevernes kompetencer, men lærere over hele provinsen bekræfter, at vi oplever virkelige forbedringer i elevernes kunnen, ikke kun forbedrede testresultater«, siger han og fortæller, hvordan han oplever, at lærere igen og igen kommer og fortæller, at de oplever den bedste tid i deres lærerliv lige nu, fordi de virkelig kan se, at de kan gøre en forskel. Flugten fra faget er da også reduceret så meget, at der nu er overskud af lærere.

Om en måned skal Ontarios befolkning til stemmeurnerne igen. I uddannelsessystemet hører man det samme på alle niveauer - de er utroligt tilfredse med regeringen og bæver for en tilbagevenden til tidligere tider.

Læs stort tema om Canada i Undervisere i næste uge.

Ontario i tal

. 2,1 million elever, hvoraf 51 procent har et andet modersmål end engelsk eller fransk.

. 126.000 lærere.

. 5.000 skoler delt op i 72 skoledistrikter.

. Fire lærerforeninger og obligatorisk organisering.