Man får ikke Carolina Magdalene Maier fra Alternativet til at komme med detaljerede bud på, hvordan folkeskolen skal organiseres.

"Jeg er blevet meget klogere, mens jeg har været i politik, så jeg har forstået, at vi skal holde op med at bruge folkeskolen som politisk kampplads. Mit største ønske for folkeskolen er, at den igen bliver professionsbaseret, så det er professionen og ikke landspolitikere og kommunalpolitikere, der bestemmer", siger hun til folkeskolen.dk, da hun bliver spurgt om, hvad hun gerne vil ændre i folkeskolen, hvis hun får indflydelse efter valget.

En stærk lærerprofession kan ændre styringen af skolen

Uddannelsesordføreren vil gerne begrænse kommunernes styring af folkeskolen, så det eneste, kommunerne skal have lov til, er at understøtte den enkelte skole ud fra skolens ønsker - fx med praksisfællesskaber på tværs af skoler. Hun ser gerne, at pengene går direkte til skolerne med en rammelovgivning i stil med Finland, som skolerne selv kan udfylde. Og helt generelt skal folkeskolen have en økonomisk indsprøjtning.

"I vores seneste finanslovsudspil har vi sat langt flere penge af til almindelig drift af skolen. Og pengene skal ikke findes i uddannelsesverdenen. De skal komme helt andre steder fra - fx fra højere afgifter på benzin og alkohol eller arveafgifter".

Derudover ønsker partiet en ligelig balance mellem det åndelige, det boglige og det praktiske i skolen. Det vil kræve en større vægtning af fag til hænderne gennem hele skolegangen fra 0.-9. klasse på bekostning af de boglige fag, for de ønsker ikke en længere skoledag.

DLF til politikerne: Hæv ambitionerne om øget praksisfaglighed i skolen

"Det handler om at få stimuleret de kreative sanser og den medfødte skabertrang. Den styrkelse, der lige er sket, er fin, men slet ikke nok. Det handler om at stimulere deres kreativitet hele vejen gennem skolen og om at får anerkendt de praktiske fag, så både lærer, forældre og elever kan se, at de er vigtige. Man ved jo også, at små børn netop efter at fordybe sig, hvis de får lov til at bruge hænderne".

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Jeg er ikke særligt interesseret i, at skolen skal tænke i arbejdslivsbaner. Det er også derfor vi er imod at målstyre gennem karakterer til ungdomsuddannelserne. Vi tænker i et helhedsperspektiv. Det handler om at finde ud af, hvad den enkelte unge brænder for og hjælpe dem med at søge den vej. Det handler om at stimulerer den indre ild uden at skele til, hvad der venter på anden side".

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Det er et problem for folkeskolen. Den burde være det naturligt valg, og friskolen skulle være det valg man træffer, hvis man har særlige ønsker på vegne af sit barn - et sted med meget musik eller teater eller en religiøs friskole. Men når friskolerne bliver førstevalget uagtet at man er 'almindelig' borger uden personlige eller værdimæssige ønsker, så er det et problem".

Carolina Magdalene Maier mener, at det handler om at gøre folkeskolen mere attraktiv, ikke at fjerne noget fra friskolerne.

Friskolefrekvensen svinger efter beregningsmetode

"Det ene punkt er penge - så længe folkeskolen kan tilbyde 28 i 0. klasse og friskole 20 elever, så er det ikke så underligt, at forældrene vælger det sted, hvor der er tid - og desuden en kortere skoledag. Det andet er, at mange af friskolerne har friheden til selv at skabe en mere varieret og tilpasset undervisning, så de små børn beskæftiger sig med kreative fag, som de bedre kan magte og fordybe sig i. Jeg hører mange forældre, der siger, at deres børn ikke skal sidde og tage nationale test i 2. klasse. Vi politikere skal give skolerne friere rammer til at sammensætte spændende forløb og fjerne måstyring og dokumentationskrav".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Jeg mener først og fremmest man skal forbedre uddannelsen. Gøre den fem-årig og lade sig inspirere af Finland. Jeg er egentlig ligeglad med, om den foregår på universitetet eller professionshøjekskolerne - måske kunne den ligge begge steder. Langt vigtigere er det at oprette øveskoler og styrke praktikken".

Finsk læreruddannelse skaber undervisnings-eksperter

Og så så Carolina Magdalene Maier gerne, at man som i Finland fik to læreruddannelser - en klasselæreruddannelsen til de mindre klasser, hvor der er stort fokus på didaktik, relationer og klasseledelse, og en faglæreruddannelse til de store klasser, hvor man fordyber sig mere i enkelte fag.

Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Det har de absolut ikke. Det er jo hele kritikken af lov 409. Det er også et resursespørgsmål. Jeg mener som sagt, at der skal tilføres penge, så man kan have færre elever i klasserne, og man kan vende balancen i forhold til forberedelsestiden. Tilstedeværelsen skal vi politikere ikke blande os i, det må afgøres på den enkelte skole".

Er der penge nok til folkeskolen?

"Nej. Men det handler i høj grad om at vi skal finde penge, som vi kan tilføre til skolen fra højere skat på de mest miljøforurenende ting og afgifter på kapital".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"Jeg er ked af at sige det, men jeg mener faktisk, at det var bedre i gamle dag. Jeg tror, vi skal revidere vores forhåbning og ønske om hvor meget folkeskolen kan rumme. Jeg tror, at 96 procent-målsætningen var en fejl. Og selv om man har droppet målsætningen, så er ønsket der stadig, og det lider rigtigt mange børn under. Jeg vil gerne give børn og forældre bedre rettigheder, så det ikke er økonomien, der styrer, men den faglige vurdering af det enkelte barn".

Hvad kommer efter inklusionen?