Folkeskolen er blevet alt for boglig. Og det erhvervsfaglige input skal tilbage i alle fag. Sådan lyder det i et brev skrevet af næstformand i LO Ejner K. Holst og formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforeningen Jeanette Sjøberg, som samtlige politikere i Uddannelsesudvalget har modtaget. Som repræsentanter for folkeskolen og erhvervsuddannelserne vil de gerne give politikerne nogle konkrete forslag til de forhandlinger, de er i gange med.

Regeringens udspil om at styrke håndværk og design skaber både glæde og skuffelse

"Der er ikke nemme og hurtige løsninger på det samlede problem. Erhvervsuddannelserne har mistet status over en lang årrække, hvor lovændringer og uddannelsesreformer har gjort folkeskolen mere og mere boglig og præget af test og karakterer. Det seje træk, som vil virke, er at øge praksisfagligheden i hele folkeskolen", skriver de.

Praksisfaglighed skal tælle på lige fod med det boglige

Regeringen og Dansk Folkeparti er kommet med et udspil om øget praksisfaglighed, og parterne mødtes senest i går for at forhandle. Planen er at afslutte forhandlingerne inden sommerferien.

Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag

Men DLF og LO understreger i deres brev, at det har ikke kan løses med et snuptag. Det tager tid, fordi det også handler om holdningsbearbejdelse hos alle aktører omkring folkeskolen. De opfordrer til, at politikerne lader praksisfagligheden tælle på lige fod med det boglige.

"Praksisfaglighed bør så vidt muligt indgå i alle fag og prøver. Der bør være tid og ressourcer til, at lærerne sammen kan udvikle undervisningsforløb med fokus på praksisfaglighed. Det bør overvejes om ressourcer til dette kan hentes i den understøttende undervisning. Derfor er vi enige i, at der bør etableres et ambitiøst udviklingsprogram, der sætter praksisfaglighed på dagsordenen - men det kræver mere tid og flere ressourcer, end de hidtidige tiltag har haft. Der er behov for at hæve ambitionsniveauet", skriver de.

DLF og LO kommer med konkrete forslag. De mener, at vurderingen af uddannelsesparathed skal anerkende praksisfaglighed på linje med det boglige. Folkeskolens værkstedsfaciliteter og faglokaler skal styrkes. Og hvor det giver mening, skal folkeskoler kunne låne værksteder og faglokaler på erhvervsskoler og gymnasier. De peger også på, at virksomhederne skal være med til at tage ansvar gennem praktik- og projektforløb. Og at samarbejdet mellem lærere i folkeskolen og lærere på ungdomsuddannelserne skal styrkes gennem bedre og forpligtende rammer.

De opfordrer til, at politikerne gentænker indholdet af 10. klasse og forenkler reglerne for de obligatoriske fag og den valgfrie del.

Og endelig peger de på, at lærere og vejledere skal have bedre rammer for at tilrettelæge aktiviteter inden for det timeløse emne uddannelse og job, og erhvervsskoler og gymnasier skal forpligtes til at bidrage.

"Hvis samarbejdet på tværs af folkeskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder skal styrkes - så skal det prioriteres", står der i brevet.