Nye tal: Privatskoleandelen stiger igen 

Andelen af elever, der går i folkeskolen, har været støt faldende over det seneste ti år. Så meget er sikkert.

Danmarks Statistik offentliggør hvert år tal for, hvor mange elever, der går i folkeskole, friskole, efterskole, kommunale ungdoms(kost)skoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud og andre skoler. De tal kan så danne grundlag for forskellige procentsatser for andelen af forældre, der vælger folkeskolen fra.

Før musen hen over søjlerne for at se alle procenter

Undervejs må man spørge sig selv, om man mener, at efterskoler skal tælles med som friskoler, om det giver mening at tage 10. klasse med i beregningerne, og om man vil tage elever på specialskolerne med i det samlede elevtal.

Hvis man fx vælger helt at se bort fra specialskoler og tager elever fra 0.-9. klasse i friskoler, folkeskoler og efterskoler, får man en friskolefrekevens på 18,1 + 1,5 på efterskoler = 19,6 % i 2018.

Vælger man at tage det frivillige skoleår 10. klasse med i samme udregningsmodel, kommer man op på en friskolefrekvens på 17,7 på fri- og privatskoler og 4,2 på efterskoler - altså 21,9 %, der vælger en anden skoleform end folkeskolen.

Hvis man mener, at alle elever bør tælles med i statistikken, vil regnestykke for 0.-9. klasses elever ende med en friskolefrekvens på 17,8 på friskoler og 1,4 på efterskoler - i alt 19,2 i 2018. Og regner man 10. klasserne med, vil man ende på 17,3 på fri- og privatskoler og 4,1 på efterskoler - i alt 21,4. procent af eleverne, der går på en af de frie skoleformer.

Efterskole som privatskole?

Man kan med nogen ret sige, at beslutningen om at tage på efterskole i 10. klasse ikke er at sammenligne med valget mellem en friskole og en folkeskole. Og Undervisningsministeriets notater på området regner da også kun med 0.-9. klasse. Hvis man ser på forskellen på procenterne alt efter om man regner 10. klasse med eller ej, er forskellen da også til at få øje på.