Det er nogle år siden, Louise havde en voldsom oplevelse med en elev i 1. klasse på et skole i Midtjylland, men hændelsen sidder stadig dybt i hende. Drengen reagerede ofte med råb og var meget negativ over at skulle noget bestemt. Han nægtede at gå over i det lokale, han skulle være i og stod og svingede med en kost og et fejeblad af metal. Han var truende, råbte, at ingen skulle bestemme over ham, og Louise forsøgte at skærme de andre elever. Det blev hendes arme, der tog slagene fra kosten. Hun fik ham skubbet ud ad lokalet og lukkede døren i håb om, at han ville falde til ro, men han kom bragende ind, og oversprøjtede hende med vand fra sin vanddunk.

Louise prøver at ringe til sin leder, men telefonen bliver ikke taget. En kollega henter lederen, og de bliver også oversprøjtet med vand, men Louise går ind til sin klasse for at undervise, mens de tager over.

"Jeg ved ikke, hvordan det lykkedes mig at undervise den lektion. Jeg var ret rystet. Men bagefter møder jeg eleven på biblioteket. Jeg siger 'hej', men han råber, at han ikke vil tale med mig, skubber mig hårdt bagfra, så jeg falder og rammer en handicapslidske. Min skulder bliver skubbet ud af position. Jeg kommer op og siger tydeligt, at han skal gå, men han kommer igen løbende og sparker. Han tager tilløb og rammer mig, så jeg falder på knæ. Nogle kolleger tager over, og jeg går ind på lærerværelset", fortæller Louise.

Her bryder hun sammen, ryster, græder og har ondt i armen, skulderen og i hovedet. Kollegerne tager sig af hende, og hun tager hjem.

Eleven er største offer

"Samme elev har tidligere sparket en højgravid i maven og truet med at slå barnet ihjel. Jeg var så rystet efter oplevelsen og så ydmyget, fordi det var så lille et barn, der kunne slå og true mig. Det virker utroligt ydmygende, og jeg har senere talt med lærere, der slet ikke har fortalt andre om lignende oplevelser, fordi de syntes, det var ydmygende, at det var et lille barn, der havde ramt dem så hårdt".

Psykolog: Svært for lærerne, at det er så små børn, der slår 

Louise frabad sig ledelsens ønske, om at hun skulle møde eleven og forældrene bagefter.

"Drengen agerede på den måde, fordi han var i en kontekst, han slet ikke kunne være i. Han er det største offer, og jeg har mén resten af mit liv".

Louise har efter fem år endelig fået anerkendt sin arbejdsskade og fået mén-erstatning. Eleven blev tilbudt undervisning i SFO'en et stykke tid og kom senere i et specialtilbud.

Skolen havde mange udadreagerende elever og fik på et tidspunkt en del påbud fra Arbejdstilsynet, fordi medarbejderne havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

"Der blev sparet på personalet og i alle klasser var der elever, der burde være i et andet tilbud". 

Folkeskolens leder: Hold op med at klare det 

Børn bør udredes hurtigt

Louise har skiftet arbejde, men også på den nye skole er der mange elever, der burde have andre tilbud. Hun fortæller, at hun jævnligt indberetter elever til PPR.

"Jeg mener, at en stor andel af de børn, der burde være i et specialtilbud i dag befinder sig i almenklasserne. Vi kender det alle sammen. Jeg vil gerne understrege, at jeg går ind for inklusion. Jeg er tydelig i min undervisning, og jeg bruger støtteredskaber i undervisningen for at børnene kan være med. Men jeg går også ind for hurtig udredning, og det oplever vi desværre ikke i dag. Vi har mange børn, der slet ikke burde være i almenklasserne".

Hun mener, at skolerne burde have økonomien til at kunne sende de elever, der har behov for det, i et specialtilbud.

"Det tager alt for lang tid at få udredt eleverne. Det er uartigt, hvad vi udsætter børnene for. Både børnene og vi voksne svigtes af politikerne på Christiansborg. Skal der ligefrem lig på bordet, før politikerne kan se det", spørger Louise.

Gør som mere end 100 andre: Råb op om, hvordan du oplever inklusionen 

Lav en handleplan

På hendes tidligere skole er der udarbejdet en handleplan, sådan at man kan få fat i en leder og for at sikre, at ingen kører hjem til et tomt hjem, når de har været ude for en voldsom hændelse.

"Jeg vil godt appellere til alle skoler om at få udarbejdet en handleplan. Det er så vigtigt at alle ved, hvad de skal gøre, at man altid kan få hjælp og at man ikke tager alene hjem", siger Louise.

Hun har fået psykologhjælp og gav sin fuldmagt til en sagsbehandler i DLF, sådan at det var sagsbehandleren, der tog sig af alle de mange henvendelser gennem fire-fem år fra Arbejdsskadestyrelse, læge, forsikring og hvad der ellers er i sådan en arbejdsskade.

"Jeg har været til samme speciallæge to gange for eksempel. Han undrede sig meget over at skulle sende erklæring om det samme med et par års mellemrum. Når jeg fik alle de mange henvendelser i min e-boks, fik jeg kvalme, hjertebanken og susen for ørerne. Det tager hårdt på en, og det er ekstremt belastende, at Arbejdsskadestyrelsen trækker afgørelsen ud. Jeg var så glad for ikke at skulle stå alene med det", siger Louise.

"Jeg synes stadig, at det er svært, at det var så lille et barn, der slog mig 'til pindebrænde'. Jeg har fået skader i min ryg og skulder. Men det er trods alt dejligt at have fået skaden anerkendt". 

Mangler respekt for lærere

Hun arbejder fuld tid på den nye skole, hvor hun også har mange elever i problemer.

"Vi har mange familier i underskud, men jeg oplever også, at der mangler respekt for lærerne i dag. Forældrene beskytter deres børn, og de er ikke vant til at høre et nej, så når vi i skolen stiller krav til børnene, så står vi pludselig med hele opdragerrollen. Og den kan vi altså ikke klare for cirka 24 elever. Dertil kommer så de børn, der slet ikke skulle være begyndt i almenklassen, fordi de har så store udfordringer, at de hører til i et specialtilbud. På min skole har vi lige haft en episode, hvor to lærere måtte tage fat i en elev, hvilket man jo ikke må uden at indberette det. Men så knalder eleven sin hånd med stor kraft op i skridtet på en mandlig kollega. Vi bliver spyttet på og får ødelagt personlige ejendele. Der er ingen rimelighed i det".

Louise har valgt at være anonym, men redaktionen kender hendes rigtige navn

Inklusion har gjort de farligt at arbejde i folkeskolen