Er det vigtigst at kunne kommunikere eller at tale dansk? Mange børn med autisme kommunikerer lettere på engelsk end på dansk, er det et problem eller en fordel?
Frem og tilbage er lige langt eller er det? Det spørgsmål har jeg tumlet med siden jeg læste, at nu har inklusionsloven fra 2012, der med et trylleslag forvandlede næsten alle elever med behov for specialundervisning, til elever, der kunne inkluderes i almenklasserne, fået politikkernes bevågenhed, da antallet af elever der kommer i specialtilbud stiger. Pia Jessen
Treårigt projekt skal gøre det let at skabe bevægelse for funktionsnedsatte elever En database med 150 forslag til, hvordan lærere kan tilpasse bevægelsesaktiviteter, så elever med en funktionsnedsættelse kan deltage, er nærmest hemmelig. Desuden trænger den til at blive opdateret. Et treårigt projekt skal rette op på begge dele.
Kan projektbaseret undervisning rumme inklusionen ? Naturfagsmaraton forberedelserne er i gang. Det mest presset tid på året for mig i natur og teknologi. Hvorfor? Fordi inklusion kan ende med eksklusion. Følelserne er adskillige – frustration, tanken om at give op, manglende kompetencer, for få hænder, fiasko og mest af alt ikke at kunne slå til.
Riisager er snart klar med handlingsplan mod vold i skolen Folkeskolens artikler om inklusion blev i dag taget op på et samråd med Merete Riisager. Ministeren vil gerne handle, men hun understregede, at der kan være andre årsager til stigende vold i skolen end inklusion.
I dag: Riisager skal i samråd om vold og fejlslagen inklusion Mere end hver fjerde lærer har været udsat for vold fra en elev inden for de seneste 12 måneder, viser fagbladet Folkeskolens undersøgelse. Årsagen er fejlslagen inklusion, vurderer lærerne selv. I dag skal undervisningsminister Merete Riisager i samråd om problemet.
Hummeltofteskolen: Onsdagsholdet får det hele til at fungere 17 udskolingselever bliver hver onsdag taget ud af deres almindelige klasser på Hummeltofteskolen. Det gør de for at få ekstra hjælp til det faglige og sociale – og for at få et ugentligt pusterum.
Lærerstuderende: Vi lærer for lidt Lærerstuderende føler sig ikke klædt på til at skulle håndtere elever med særlige behov, når de er færdige med uddannelsen. Mere undervisning og praktik er vejen frem, mener Lærerstuderendes Landskreds.
Når lærerens gode intention har den stik modsatte virkning Lærere forsøger ofte at hjælpe isolerede elever ved at koble dem på legegrupper eller sammensætte arbejdsgrupper i skolen. Men børn har brug for hjælp til at inddrage hinanden i det fælles – ellers kan lærerens bestræbelser ende med at forstærke barnets oplevelse af at være udenfor, beskriver forsker Christina Holm Poulsen.
Lærere er på kursus i at fremme god adfærd Lærere sukker efter viden om, hvordan de kan inkludere elever med særlige behov. Hans Rømer Skolen deltager i et projekt, hvor lærere og pædagoger får relevante værktøjer. Samtidig øger de indsigten i deres egen betydning for indsatsen.
Stenderup Skole: To lærere i klassen får inklusion til at lykkes Med fast tolærerordning, stram struktur og et ekstra rum ved siden af klasselokalet går Stenderup Skole målrettet efter at beholde så mange elever som muligt i normalundervisningen.
#inklusion: Det er vigtigere at inklusionen fungerer end 3D-printeren Kommuner, skoler og lærere er gode til at lave målsætninger og strategier for inklusion, men uden prioriteringer bliver de ikke til noget i praksis. Sådan lød det fra inklusionsforsker Camilla Dyssegaard i dag til debatmøde, hvor fokus var på at finde løsninger.
#inklusion: De gode eksempler skal spredes Problemerne med inklusion er mange, men på Folkeskolens debatmøde på Læringsfestivalen i dag i Bella Centret var det løsningerne, der skulle findes, diskuteres og arbejdes med. Praktikere, politikere og organisationsfolk spillede ind.
#inklusion: Se video fra dagens debatmøde Hvad stiller vi op med inklusionen? Fagbladet Folkeskolen satte i dag politikere, lærere og forskere stævne i jagten på løsninger. Se mødet her:
Brattingsborgskolen: »Vi inkluderer meget – bare der er progression« På Brattingsborgskolen inkluderer skolen langt de fleste børn. »Vi prioriterer at have flere medarbejdere ude hos eleverne, for det er i indskolingen, at børnene skal lære at gå i skole«, siger skolelederen.
»God inklusion kan ikke foregå i én klasse, ét fag og med én lærer« Flere resurser og flere voksne med specialindsigt, der bidrager til undervisningen, er nødvendigt, hvis der skal finde god inklusion sted, siger forsker Lotte Hedegaard-Sørensen.
Efter inklusionseftersynet: Flere støttekrævende børn i skolen Tre år efter at en ekspertgruppe kom med anbefalinger til inklusion i folkeskolen, er der stadig sket for lidt. Det mener de to lærere, som var med til at foretage eftersynet. Der er måske en større systematik på området nu, fortæller de. Og så er der kommet flere støttekrævende elever.
Vold og trusler er blevet dagligdag i folkeskolen På skoler landet over bliver lærerne dagligt ramt af vold og alvorlige trusler. Det viser påbud, som Folkeskolen har fået aktindsigt i. Vold nævnes over 1.200 gange i påbud til folkeskoler i 2018.
Amager-lærere: Inkluderede elever får ikke den støtte, de har brug for Lærerne i Dragør og Tårnby Kommune føler hverken, at de er godt nok rustet til inklusionsopgaven, eller at elever med særlige behov får den støtte, de har brug for. Det viser en ny undersøgelse, som formanden for den lokale lærerforening håber kan blive udgangspunkt for et nyt samarbejde om inklusion.
Gratis debatmøde: Hør Skolelederforeningens bud på bedre inklusion På torsdag inviterer fagbladet Folkeskolen til gratis debatarrangement om inklusion. En af dem, der skal diskutere løsninger på inklusionsproblemerne, er næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas.
Stop inklusionsretorikken! Samfundet ligger i en skyttegrav hvad angår folkeskolens inklusion! Hirma Ljeskovica Bektas
Gratis debatmøde: Inklusion bliver kun løftet med flere resurser Fagbladet Folkeskolen har zoomet ind på udfordringer ved inklusion i folkeskolen med artikelserien #inklusion. Torsdag i næste uge inviterer vi til debatmøde med fokus på løsninger. Jeanette Sjøberg fortæller på mødet om DLF’s løsning på inklusion.
Kom til debatmøde på torsdag: Hør forskers løsningsforslag til inklusion Vi er ikke tættere på at have løst inklusionens udfordringer i dag, end vi var, da inklusionsreformen blev indført i 2012, siger psykolog, ph.d. Camilla Dyssegaard. Kom og hør hendes bud på, hvad kommuner, politikere og lærere kan gøre for at løse problemerne.
Sønderborg vil belønne skoler for øget inklusion Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg sender nu en ny tildelingsmodel i høring, som skal give folkeskolerne et øget incitament til at inkludere elever frem for at sende dem i specialtilbud. Modellen vil være en økonomisk fordel for de mindre skoler i forhold til den nuværende model.
Haderslev investerer millioner i bedre inklusion Fra næste skoleår kan Haderslev Kommunes folkeskoler se frem til et tocifret millionbeløb, der skal styrke inklusionen i de almene klasser. Investeringen skal dog efter planen betales tilbage igen.
Kom til debatmøde på torsdag: Hør Rikkes bud på bedre inklusion På torsdag inviterer fagbladet Folkeskolen til debatmøde med fokus på løsninger på inklusionen. Rikke Jørgensen har selv oplevet, hvordan det er at have et barn, som folkeskolen forgæves har forsøgt at inkludere.
Gratis debatmøde: Hør en skoleleders bud på bedre inklusion Fagbladet Folkeskolen har sat massivt fokus på udfordringer ved inklusion i folkeskolen med artikelserien #inklusion. Torsdag i næste uge inviterer vi til debatmøde med fokus på løsninger. Skoleleder Michael Flarup fortæller på mødet om en skoles målrettede arbejde med inklusion.
Kom til gratis debatmøde om inklusion med lærere, skoleledere og politikere: Her er programmet Fagbladet Folkeskolen inviterer til gratis debatmøde om løsninger på inklusionen. Alle kan deltage - men du kan sikre dig en plads ved at skrive til inklusion@folkeskolen.dk
Til debatmødet om inklusion den 14. marts Antallet af elever med særlige behov er fortsat stigende med tilsvarende krav og forventninger om at imødekomme disse særlige behov. Gabet mellem forventninger og de faktiske ressourcer skolen stiller til rådighed er himmelråbende stort jf. de mange historier under # inklusion. Der skal derfor nytænkes på området!
Fagbladet Folkeskolen inviterer til gratis debatmøde om løsninger på inklusionen I fire måneder har Folkeskolen sat massivt fokus på udfordringer ved inklusion i folkeskolen med artikelserien #inklusion. Redaktionen afslutter midt i marts serien med at invitere til stort debatmøde på jagt efter løsninger. Og du er inviteret.
PPR rykker tættere på lærerne Som følge af inklusionsloven arbejder stort set alle PPR-kontorer på at hjælpe lærere med at rumme flere elever i almenundervisningen. De er ikke nået lige langt, for manøvren støder på flere forhindringer.
Psykologer øver sig i at sætte læreres og elevers resurser i spil på nye måder Der skal tænkes anderledes, når man som PPR-medarbejder går fra at udrede børn til at rådgive lærere om, hvordan elever med særlige behov kan blive i klassen. I Aarhus kalder de det for praksisnær PPR.
Ny forskning: Hjælpen til inklusion er mest dekoration Skal inklusionen lykkes? Så drop møderne, og lad lærere og resursepersoner med specialpædagogisk faglighed være sammen om undervisningen, lyder anbefalingen fra inklusionsforsker.
Store forskelle på PPR landet over vækker bekymring Der er stor forskel på, hvordan landets PPR-enheder er organiseret, og hvilke opgaver de løser. Det viser en ny analyse fra DLF, som opfordrer politikerne til at se på de varierende forudsætninger for at kunne leve op til lovens krav – og for at kunne vejlede lærere om inklusion.
Specialskoler reflekterer mere end folkeskoler over udviklingen hos elever med særlige behov Både folkeskoler og specialskoler bruger en række test og metoder til at følge elevernes udvikling. Ifølge en ny kortlægning ser specialskoler ud til at være bedre til at bruge redskaberne til at reflektere over deres arbejde med elever med særlige behov.
Kortlægning: Ledelsen spiller en central rolle for udviklingen hos elever med særlige behov Der skal en dedikeret indsats til at følge udviklingen blandt elever med særlige behov. Derfor skal ledelsen give lærerne tid til at sætte sig ind i, hvordan det går med den enkelte elev. Det sker i tre ud af fire praksiseksempler i en ny kortlægning.
Esbjerg Kommune: »Gode råd er altid velkomne« Inklusionsprojektet i Esbjerg har ændret sig undervejs, i takt med at forvaltningen og Esbjerg Lærerforening har fået gang i samarbejdet. Kommunen har lyttet til lærerne på en række punkter. Helt enige bliver parterne dog næppe – og resurserne er stadig under pres.
Esbjergs lærere: »Vi samarbejder gerne med kommunen« I Esbjerg forsøger den lokale lærerkreds at samarbejde med kommunen om god inklusion i projektet »Målrettede inkluderende læringsmiljøer«. Men lærernes værdier sættes gang på gang under pres i et skolevæsen med resurseknaphed.
Har jeg fået set dem alle i dag? Hver morgen hører jeg mig selv spørge "Søren har du afleveret din telefon? ". Hver morgen bliver jeg mødt af tavshed og et stædigt rystende hoved. Sofia Dræborg Evind
Riisager skal i samråd om vold i skolerne Som reaktion på Berlingskes artikelserie, hvor forældre har fortalt om vold og trusler mod deres børn i folkeskolen, vil SF og Enhedslisten kalde undervisningsminister Merete Riisager i samråd. Ifølge forældrene skyldes de voldsomme hændelser en mislykket inklusion i folkeskolen.
Det er de diagnosticerede der bliver ramt Når politikerne skærper reglerne og øger kravene omkring inklusion, er det de diagnosticerede børn, der bliver ramt. Når børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen, skal inklusionen være fleksibel, og der skal derfor tages individuelle hensyn. Hannah Mikkelsen
Vive-rapport: Lærere savner tolærerordninger, holddeling og tid til inklusion Sidste år udkom en rapport om lærernes vurdering af at være klædt på til inklusionsopgaven. Syddjurs Kommune havde bestilt rapporten som evaluering af en ny økonomisk tildelingsmodel for kommunens skoler, som blandt andet afhænger af, hvor mange børn med særlige behov den enkelte skole har.
Inklusion, IT og sprogundervisning Det er en innovativ øvelse i faglig-pædagogisk kreativitet, at undervise i dagens folkeskole. Per W. S. Marshall
Syv år efter inklusionsreformen: Lærerne føler sig stadig ikke klædt på til opgaven Et krav om kompetenceløft til alle lærere var en del af inklusionsreformen fra 2012. I dag føler kun hver femte lærer sig uddannet til at undervise flere elever med særlige behov. Efteruddannelsen er blevet for teoretisk og for langt fra lærernes hverdag, påpeger flere eksperter.
Borgmester og lokal lærerformand efterlyser nyt syn på inklusion Vi efterlyser et nyt syn på inklusion og specialtilbud, lyder det før dagens Børn og unge Topmøde i et fælles debatindlæg fra borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen og formand for Holbæk Lærerkreds Hans Junker. Inklusion koster penge, understreger de. Hans Junker, formand for Holbæk Lærerkreds Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester, Holbæk Kommun
Inklusion og åben skole Den seneste debat vidner om, at inklusion stadig fylder meget hos mange. Jeg har ingen forestilling om, at det er let. Tværtimod. Alligevel reagerer jeg, spidser ører, når jeg hører lærere og skoleleder udtale, at en af årsagerne til, at lærerne føler sig udfordret i forhold til den åben skole, og i mange tilfælde så hellere bliver hjemme, er på grund af deres inklusionselever.
På Hummeltofteskolen er "inklusionsbørn" blevet et fy-ord Vi nægter at tale om, at der er inklusionsbørn på vores skole. Sådan lød det fra skoleleder på Hummeltofteskolen Bente Kjøgx i går på en temadag om inklusionens udfordringer.
"Dinner Discussion" invitation to folkeskole teachers Are you interested in promoting social inclusion in your classroom? Especially for students with a migrant background? Then come join the discussion with other folkeskole teachers! Leah Strauss
»Er folkets skole ved at ekskludere de lærere, som brænder for at undervise og danne eleverne?« Helle Lund fra Sønderjylland er en af de over 100 lærere, skoleledere eller forældre, som har valgt at dele deres oplevelser om inklusion med Folkeskolen. Her er hendes egen historie om mødet med den inkluderende folkeskole – set med en ung lærers øjne. Helle Lund
Tak, fordi I står frem Flere end 150 personer har siden november fortalt deres historie om en hverdag, hvor børn og voksne kommer i klemme i den inkluderende folkeskole. Redaktionen på Folkeskolen vil gerne sige tak for hver og en.
Hvad kommer efter inklusionen? I snart 15 år har inklusion stået højt på folkeskolens dagsorden, og det har ændret forventningen til lærerrollen markant. Idealet er der bred opbakning til, men den konkrete udmøntning har ført til så store frustrationer, at inklusionsbegrebet snart bliver skiftet ud, mener ekspert.
Længe leve inklusionen! I efteråret har Folkeskolen.dk haft fokus på inklusion. Pædagoger, lærere, forældre og elever beskrives på skift, som problemet, når inklusionen mislykkes. Men er det sådan?
Forældre: Voldelig hverdag på Tranegårdskolen Ifølge otte forældre, som Berlingske har talt med, er hverdagen for de yngste elevet på den kendte Hellerup-folkeskolen Tranegårdskolen præget af vold og slåskampe. Ifølge forældrene handler det om, at skoleledelsen ikke har formået at håndtere såkaldte inklusionsbørn. Skoleledelsen og formanden for skolebestyrelsen afviser dog kritikken og kan ikke genkende billedet.
Værdigt liv med handicap Min søn bliver fastholdt i folkeskolen trods stor mistrivsel Britta Bay Petersen
#inklusion: "Det er skamfuldt at være magtesløs i klassen" Arbejdet som lærer i indskolingen har givet Monica Langelund stress og traumer, der i dag betyder, at hun har opgivet drømmen om at arbejde.
#inklusion: Ydmygende at blive slået af lille elev Hvis nogle i Louises nærhed råber højt, eller hun hører én komme løbende bag sig, bliver hun utryg, og hun får en kollega med, inden hun går ind i en konflikt med elever. Fordi hun har mén både fysisk og psykisk efter et voldsomt møde med en elev.
Bliver 2019 året hvor alle får et værdigt skoleliv? Tiden er fyldt med julemirakler samt håb og drømme for 2019. Inklusionen i folkeskolen har brug for mere end et mirakel. Håb og drømme for skoleåret 2019 lever, men hvad skal der til? Hvordan bliver håbet om et værdigt skoleliv en realitet? Er skolen blevet et sted uden drømme – for både elever og lærere?
