Flere lærere rejser erstatningssager mod elever efter vold i skolen For at få erstatning anlægger et stigende antal lærere civilt søgsmål mod elever, der har udsat dem for vold i skolen. Samtidig stiger antallet af millionerstatninger til lærere, der går ned psykisk og mister arbejdsevnen efter vold og trusler i skolen.
Vil folkeskolen være med til at skabe mere tillid Det koster samfundet milliarder pga. stress. 50% får en depression. Vi må tage debatten ellers ender vi i rabatten. Jakob Spange
Vil Folkeskolen være med til at skabe mere tillid? Det koster samfundet milliarder pga. stress. 50% får en depression. Vi må tage debatten ellers ender vi i rabatten. Jakob Spange
DLF: Uskyldigt anklagede rammes af lang sagsbehandling Lærer Johnny Pedersen blev anklaget for at berøre elevers bryster. To et halvt år efter fik han en voldgiftrets ord for at være uberettiget bortvist. Nu får han økonomisk kompensation. DLF har hjulpet, men lang sagsbehandling giver perioder med økonomisk usikkerhed.
»Jeg kommer aldrig til at arbejde med børn igen« En anklage om at beføle pigers bryster i 5. klasse førte til, at Johnny Pedersen blev bortvist fra lærerjobbet. Ifølge politiet var der ikke grundlag for en sag, og to et halvt år efter har han fået rettens ord for, at bortvisningen var uberettiget.
#inklusion: Ydmygende at blive slået af lille elev Hvis nogle i Louises nærhed råber højt, eller hun hører én komme løbende bag sig, bliver hun utryg, og hun får en kollega med, inden hun går ind i en konflikt med elever. Fordi hun har mén både fysisk og psykisk efter et voldsomt møde med en elev.
Sygemeldt to gange efter voldsomme episoder – nu er hun fyret To gange har Lis været sygemeldt efter voldsomme reaktioner fra elever i indskolingen. En psykolog forklarede hende, at hun har fået PTSD af oplevelserne og af at skulle klare det. Hun har også fået tinnitus. Hun er stadig sygemeldt og er blevet fyret.
Lærenes Pension genopretter stresspulje: "Halvdelen af vores invalidepensionister er ramt af depression og stress" Halvdelen af de lærere, der får invalidepension, er pensioneret på grund af depression eller stress. Lærernes Pension har sat fire mio. kroner af til forebyggelse af stress og har indgået et samarbejde med Falck Healthcare, der skal redde lærerne fra fyring.
Ny undersøgelse: 27 procent flere stressede lærere siden før reformen Flere og flere lærere har stress - hver fjerde lærer har oplevet stress-symptomer, viser en ny analyse. Det er en stigning på 27 procent siden før folkeskolereformen. En forsker peger på øget tempo, forvirring om kerneopgaven og oplevelsen af manglende agtelse som mulige årsager.
Når man bliver syg af at gå på arbejde Inden påskeferien kastede den fjerde af mine kollegaer i dette skoleår håndklædet i ringen og sygemeldte sig med stress. Det føles efterhånden normalt, og alligevel er det alt andet. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde, men virkeligheden i folkeskolen er desværre en anden. Med indførelsen af Lov 409, hvor der ikke er sat tid på andre opgaver, har vi lærere mistet loftet over vores samlede arbejdstid og muligheden for at forventningsafstemme med vores arbejdsgiver.
Beskæftigelsesminister klar til anerkendelse af flere arbejdsskader Lovgivningen skal ændres, flere arbejdsskader skal anerkendes, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil gerne se beskæftigelsesudvalget og fagforeningerne til et møde i marts for at ændre på problemerne, lød det på et samråd i dag.
Samråd i dag: Langt færre arbejdsulykker anerkendes I 2010 blev 79 pct. af de anmeldte arbejdsskader anerkendt, de tal var i 2016 faldet til 49 pct. I et åbent samråd i dag skal beskæftigelsesministeren svare på, om han mener, den nuværende praksis er i overensstemmelse med intentionerne i arbejdsskadereformen.
Mænd med ”gamle” arbejdsskader efterlyses Nogle mænd har fået for lidt erstatning efter en arbejdsskade. EU-domstolen afgjorde i september 2014, at der ikke skal forskelbehandles mellem mænd og kvinder, i sager hvor erstatning er udbetalt som engangsbeløb. Henvend dig til DLF, hvis det gælder dig.
Kampen tilbage til lærerlivet Lærer og tillidsrepræsentant Mette Christensen var klar til langsomt at starte på sit lærerjob efter fire måneders stresssygemelding. I stedet endte hun med at underskrive sin egen fratrædelsesaftale. I dag har hun et nyt lærerjob.
Stigning i psykiske arbejdsskader hos offentligt ansatte Sidste år anmeldte 5.539 danskere en psykisk arbejdsskade. Særligt travlhed og tungere opgaver i det offentlige får skylden. Reformpres og krise har belastet medarbejdere meget, erkender KL i Ugebrebet A4. Lærere og undervisere hører til de pressede faggrupper. "Nogle af de elever, som bliver inkluderet i folkeskolen, begår vold mod lærere", siger konsulent Merete Phillip fra DLF til ugebrevet.
Ny vejledning om dispensation fra at politianmelde børn De seneste år har lærere været nødt til at politianmelde børn for overfald, hvis de skulle have mulighed for at få erstatning for skader. Men i en vejledning, som Justitsministeriet netop har udsendt, kommer der klarhed om reglerne.
Mange lærere udsat for vold på jobbet Børn, der kaster med ting, sparker og råber i klassen. Det er en del af hverdagen på mange skoler. Lærere, der pludselig knækker sammen, når de gennem længere tid har taget imod grove ord, spark og bid. Skolens hverdag er udfordret. Det viser et materiale fra Arbejdstilsynet, som fagbladet Folkeskolen har fået aktindsigt i.
DLF til politikere: Tving os ikke til at politianmelde børn Når en lærer udsættes for vold fra en elev, er læreren nødt til at politianmelde eleven for at være sikker på at kunne få erstatning efter erstatningsansvarsloven. Det er en opstramning af Erstatningsnævnets praksis og ødelæggende for det pædagogiske arbejde, understreger flere fagforeninger overfor retsudvalget.
Holder du af hverdagen ? Den nye Hovedstyrelse skal i arbejdstøjet for at forbedre lærernes arbejdsmiljø Rikke Gierahn Andersen
Sæt ind før læsset vælter ! Ingen DLF medlemmer skal opleve at "sejle sin egen sø”, hvis det står til mig. Dit arbejdsmiljø har min første prioritet, hvis jeg får mulighed for at gøre en indsats i den kommende hovedstyrelse. Rikke Gierahn Andersen
Minister: Man skal kunne stole på Arbejdsskadestyrelsens afgørelser "Det er helt afgørende for mig, at der er tillid til Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling, og man skal kunne stole på de afgørelser, som styrelsen træffer", skriver beskæftigelsesministeren i et svar til DLF. Han understreger, at der er rettet op på alvorlige fejl, og at man vil foretage årlige tjek.
FTF foreslår obligatoriske ansvarsforsikringer til børn Der er akut brug for at finde en løsning, så voldsofre på arbejdspladsen kan få den erstatning, de reelt har krav på. Det er uacceptabelt, at voldsofre snydes for erstatning, fordi der ikke er tegnet en ansvarsforsikring. Det mener FTF, der forslår obligatoriske ansvarsforsikringer for de børn, unge, patienter og borgere, der opholder sig på arbejdspladsen.
Svært at få erstatning fra børn og demente uden ansvarsforsikring "Lærere, socialpædagoger og sosu'er som udsættes for vold, må se langt efter erstatning, fordi skoleelever, udsatte unge og demente ældre ofte ikke er ansvarsforsikret", skriver avisen.dk. Problemet vokser, men regeringen gør ingenting, lyder kritikken fra Socialpædagogernes Landsforening, FOA og Danmarks Lærerforening, der tilsammen repræsenterer over 300.000 offentligt ansatte. Kritikken er aktuel igen efter sag, hvor elevs forsikringsselskab skal betale millionerstatning til lærer.
DLF skriver til beskæftigelses-ministeren ”Folketingets Ombudsmand bør undersøge Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling”, er overskriften på den henvendelse, DLF i dag har sendt til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Der er så mange problemer i sagsbehandlingen, at DLF ønsker en bredere undersøgelse.
DLF: Ombudsmanden bør undersøge Arbejdsskadestyrelsen DLF mener, at der er behov for en uvildig undersøgelse af hele Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Kommentaren kommer efter Kammeradvokaten i en undersøgelse har påpeget mangelfuld sagsbehandling. DLF vil kontakte beskæftigelsesministeren og Folketingets Ombudsmand om sagen.
Kraftig kritik af Arbejdsskadestyrelsen - direktør forflyttes Alvorlige fejl i behandlingen af mange sager betyder, at Arbejdsskadestyrelsens direktør i dag er flyttet til et andet job, og at flere sager skal genoptages. Det sker efter en undersøgelse, som Kammeradvokaten har foretaget. Beskæftigelsesministeren kalder de mange fejl for ”dybt bekymrende”.
Skolereform, knofedt og opbakning. Fra myndig borger til glad og beriget undersåt. Kritik af Anna Mee Allerslev og Martin Damms indlæg i Berlingske Tidende fra den 23. april.
Arbejdstilsynet vil besøge skoler i 2015 Nedslidningstruede jobgrupper udsat for høje følelsesmæssige krav får besøg af Arbejdstilsynet fra 2013-15. Lærernes psykiske arbejdsmiljø vil blive tjekket i 2015. Besøgene vil også have fokus på medarbejdernes risiko for vold og trusler.
Høring om erstatning efter vold: Fællesskabet må træde i karakter Der er tale om ulykkelige sager med offentligt ansatte, der har passet deres arbejde og børn/patienter/misbrugere/psykisk syge, der har reageret med vold over for medarbejderen. På en høring på Christiansborg i dag blev emnet diskuteret – skal praksis i Erstatningsnævnet ændres eller skal alle forsikres bedre, var spørgsmål som debatten kredsede om. Eller er der andre løsninger?
Høring: Vold på arbejdet giver sjældent erstatning Lærere, socialpædagoger, sygeplejersker og andre FTF-ansatte, der arbejder med udadreagerende børn eller patienter, får sjældent erstatning, når de bliver udsat for vold på arbejdet. Derfor holder FTF, advokatfirmaet Elmer & Partnere og et par fagforeninger i dag en høring på Christiansborg om offerets svære vej til erstatning.
Minister kræver redegørelse om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Hurtig men usaglig behandling af arbejdsskadesager giver mange fejl i afgørelserne, skriver en tidligere ansat jurist i Arbejdsskadestyrelsen i dag i kronikken i Politiken. Det truer retssikkerheden, mener advokater, og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har på baggrund af kronikken bedt Arbejdsskadestyrelsen om en redegørelse. Juristen skriver om de dårlige og stressende arbejdsforhold, medarbejderne har i Arbejdsskadestyrelsen, og at det er derfor, der sker fejl i afgørelserne.
Kraftig stigning i antallet af arbejdsskadede lærere Antallet af anmeldte arbejdsskader på undervisningsområdet er steget med næsten 25 procent på seks år. Samtidig er antallet af arbejdsskader på landsbasis faldet. Når det gælder antal af deciderede arbejdsulykker blandt lærere er stigningen på 36,6 procent. I DLF frygter man, at øget inklusion vil øge antallet.
Voldsom stigning i antal lærere på invalidepension På syv år er antallet af lærere på invalidepension mere end tredoblet. I 2005 var 765 lærere pensioneret før tid af helbredsmæssige grunde. I 2012 var i alt 2.435 lærere på tidlig pension. Halvdelen af dem på grund af psykiske lidelser som stress og depression.
»Jeg finder dine børn og slår dem ihjel« Heidi Wisén var lærer på en specialskole på Fyn, men under en fastholdelse af en 11-årig dreng for to et halvt år siden truede han med at ville slå hendes børn ihjel. Hun har været sygemeldt siden.
Principdom: Falsk anklage om pædofili er en arbejdsskade En ny principafgørelse fra Ankestyrelsen slår nu fast, at mén efter en falsk anklage om pædofili er at regne som en arbejdsskade på linje med trusler og chikane. Den konkrete sag, som Ankestyrelsen har taget stilling til, omhandler en mandlig pædagog, der i 2010 blev anklaget for seksuelt overgreb mod på en pige. Pædagogen gik psykisk ned på grund af den store belastning anklagen medførte.
Erstatning til lærer efter løntilskudsjob Først gik hun ned med stress og måtte finde andre job end lærerjobbet. Så kom hun i løntilskudsjob og var udsat for en trafikulykke. Her fik hun færre sygedagpenge, fordi et offentligt løntilskudsjob ikke er på 37 timer om ugen. I 2009 fik Lis Norlander førtidspension. Det gav ro. Nu har hun også fået erstatning.
Nyt lovforslag vil ligestille psykisk og fysisk arbejdsmiljø Regeringen ønsker at ligestille indsatsen mod dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er baggrunden, for at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i dag i Politiken bebuder et nyt lovforslag, der giver Arbejdstilsynet ret til at gribe hurtigt ind overfor dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Højesteret anerkender psykisk arbejdsskade Pædagog har fået tilkendt erstatning for en psykisk arbejdsskade i principiel sag. Hun blev fyret på en personaleweekend foran sine kolleger. Odense Kommune skal betale erstatning, har Højesteret besluttet. Det er godt med en klar afgørelse, mener DLF.
Stadig flere lærere ender på invalidepension Antallet af lærere, som bliver invalidepensioneret er steget voldsomt de seneste år. I 2004 fik 485 lærere invalidepension fra LP. I 2008 er tallet oppe på 1577. Lærerjobbet er for belastende, lyder det fra flere sider - og særligt for de unge.
Hun taler åbent om sin sygdom Lærer Helene Kruse har åbent fortalt kolleger, elever og forældre om sin panikangst, som hun fik efter en voldsom oplevelse på jobbet. Og hun har fået stor opbakning fra alle