Børn og unge med ordblindhed klarer sig dårligere i skolen end deres ikke-ordblinde jævnaldrende. Det viser to nye undersøgelser, som Epinion har lavet til Egmont Rapporten 2018. Den har titlen 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge' og blev præsenteret i går.

Survey- og registerundersøgelserne giver for første gang viden om, hvordan ordblinde klarer sig i uddannelsessystemet henholdsvis 5, 10 og 15 år efter, at de har forladt grundskolen. Hvor 81 procent af unge generelt har gennemført en ungdomsuddannelse, drejer det sig kun om 69 procent med ordblindhed. Dertil kommer, at færre gennemfører den ungdomsuddannelse, de begynder på.

Det går fremad for ordblinde elever - men ikke i alle fag

Det hænger sammen med, at flertallet af de ordblinde vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvor frafaldet generelt er betydeligt højere end på gymnasierne, men også her er de ordblinde elevers frafald højere end andre elevers.

"Du behøver ikke være ekspert for at hjælpe ordblinde elever"

På samme måde påbegynder og fuldfører færre en videregående uddannelse.

"Egmont Fonden arbejder for, at alle unge skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men vi kan se, at det ikke lykkes for knap en tredjedel af de ordblinde. Vi opfordrer til at lette vejen til uddannelse for denne gruppe unge gennem et bredt og langsigtet samarbejde", siger Henriette Christiansen, der er direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Tre hovedårsager står i vejen for en uddannelse

Ifølge de nye Epinion-undersøgelser står særligt tre ting i vejen for, at ordblinde unge får en uddannelse:

• For det første udgør ordblindhed en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen. Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.
• En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende karakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.
• Den tredje forhindring handler om, at ordblindhed ofte opspores sent i børnenes liv. I survey-undersøgelsen fra Epinion svarer 62 procent af de adspurgte unge, at deres ordblindhed blev opdaget for sent, og en lige så stor procentdel svarer, at "det var en lettelse at finde ud af, at jeg er ordblind".

Også på Egmont Fondens børnetopmøde med 30 ordblinde børn og unge tidligere i år lød konklusionen, at ordblindhed skal opspores så tidligt som muligt. Som en af deltagerne fortæller:

 "Hvis det skal være nemmere at være ordblind i Danmark, skal man testes så tidligt som muligt, fordi det er så nederen at blive testet så sent. For du får så lidt tid til at gøre dig klar, før det virkelig gælder til eksamenerne. Jo tidligere du opdager det, jo nemmere har du ved at lære noget", siger 14-årige Noah fra Søllested. Han blev først testet ordblind i 5. klasse og er én af de syv procent - svarende til 50.000 børn og unge - i grundskolen, der formodes at være ordblinde.

"Dejligt når lærerne spørger til min ordblindhed"

Fonden opfordrer til at screene eleverne i børnehaveklassen

I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017 og gælder fra 1. marts på 4. klassetrin, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Egmont Fonden opfordrer til - i tråd med Undervisningsministeriets anbefaling - at alle børn screenes på denne måde.

"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus påområdet. Vi bør have høje forventninger til dem, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske deres evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030", siger direktør Henriette Christiansen.

Egmont Fonden præsenterede de to undersøgelse for Folketingets undervisningsudvalg i forgårs. Selv har fonden øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018 til 2021.

Hver tiende elev har taget den nationale ordblindetest

Du kan læse Egmont Rapporten via dette link: