It til ordblinde elever skal bruges i alle fag – ikke kun i dansk – og det skal faglærerne vide, opfordrer lærer Line Leth Jørgensen. Foto: Peter Helles Eriksen
»Du behøver ikke at være ekspert for at hjælpe ordblinde elever«
Lærere bør have et vist kendskab til ordblinde elevers læse-/skriveteknologi, men de behøver ikke at være superbrugere. Det vigtigste er, at læreren kaster sig ud i at hjælpe eleverne – gerne i samarbejde med eleverne, anbefaler dysleksiblæksprutte.
• Elever med dysleksi har altid mulighed for at benyttelæse-/skriveteknologi timerne og ved alle prøver (plus ekstratid).
• Alle klassens bøger kan som udgangspunkt findes pånationalbiblioteket Nota eller i Materialebasen.
• Eleverne skal ikke læse højt i klassen - medmindre de selvønsker det.
• Alle papirer er digitalt tilgængelige for eleverne indentimens begyndelse.
• Vi har fokus på elevernes udfordringer og deres styrker, så debåde får den nødvendige støtte og mødes med høje forventninger.
• Hvis vi er i tvivl, spørger vi eleverne.
INTERNATIONAL ORDBLINDEUGE
I næste uge, fra 1. til 5. oktober, finder den årligeinternationale ordblindeuge sted. Den foregår altid i uge 40. Ogsåi Danmark sættes der ekstra fokus på ordblindhed med arrangementerrundtom i landet, hvor børn, forældre og fagpersoner kan fåinspiration og viden om de muligheder, der er for ordblinde ogmennesker i læse-skrive-vanskeligheder.
Du kan finde arrangementer på ordblinduge40.dk. Du vil ogsåkunne læse artikler om ordblindhed på netværket
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mange lærere vil gerne hjælpe deres ordblinde elever, men de ved ikke hvordan, og det frustrerer dem. Samtidig synes de, at de mangler tid til opgaven. Det oplever Line Leth Jørgensen, som er lærer på Hillerødsholmskolen i Hillerød. Hun arbejder både med ordblinde elever og rådgiver kolleger, ledelse, forældre, læsevejledere og kommunen. Derudover holder Line Leth Jørgensen foredrag og kurser for blandt andre lærere og forældre til ordblinde børn.
Annonce:
Selv betegner hun sig som en dysleksiblæksprutte, der drømmer om, at folkeskolen bliver betydeligt mere ordblindevenlig. Og det kræver ikke så meget at tage det første skridt.
»Jeg sørger helt lavpraktisk for, at papirer til klassen altid er tilgængelige digitalt, og at de ligger på de ordblindes computere, inden timen går i gang. Mange af mine kolleger synes, det tager tid at skanne, fordi de ikke kan huske, hvordan man gør, men jo flere gange man prøver, jo nemmere bliver det«, siger Line Leth Jørgensen.
Langt de fleste kopimaskiner kan skanne, så det er let at gøre det, når man alligevel kopierer til klassen.
»Jeg har også nogle gange tænkt, at det kan jeg ikke nå, men når jeg i næste øjeblik tænker, at så kan fire elever ikke lære det, de skal, så finder jeg de ekstra to minutter«.
I dag bruger dansklæreren al sin tid på ordblinde elever, men indtil for to år siden underviste hun en klasse med fire ordblinde elever.
»Det ligger indgroet i mig, at jeg skal gøre det tydeligt, hvordan de ordblinde elever skal løse den opgave, klassen arbejder med. Selv om jeg havde klassen i tre år, sagde jeg stadig: 'Husk, at opgaven ligger på din computer' eller 'Ja, du må gerne tage din telefon med ud til at løse opgaven'. Selv om eleverne har accepteret, at de er ordblinde, er de usikre på, om det er lidt snyd at bruge computer og telefon - om de virkelig må det. Man skal huske, at de har haft it-hjælpemidler i meget kortere tid, end kammeraterne har brugt penalhuse«, siger Line Leth Jørgensen.
Annonce:
Ikke kun ordblind i dansk
Det er i den grad et problem, at mange lærere ikke kender elevernes digitale hjælpemidler, mener Line Leth Jørgensen.
»Det er primært dansklærerne, som skal vide, hvad man skal lægge mærke til for at opdage, at en elev er ordblind. De tager sig også af at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer. Men det er lige så meget faglærernes bord, at eleverne forstår og kan formidle det, de har lært. Hvis en elev bruger briller, siger man jo heller ikke, at han kun har nedsat syn i dansktimerne. På samme måde skal it til ordblinde bruges i alle fag«.
Hvis en lærer på skolen kender programmerne, kan hun løbende holde små kurser for kollegerne, så de i hvert fald får et minimum af viden, mener Line Leth Jørgensen.
Annonce:
»I Norge har man lige udviklet et digitalt kursus om læse-/skriveteknologi på syv lektioner a cirka en time. Det kan vi også bruge i Danmark, men det kræver, at skolelederen prioriterer tid til det, og det er nødvendigt, hvis de ordblinde elever skal udvikle sig fagligt. Er det op til den enkelte lærer at lære de teknologiske muligheder at kende, kommer det til at afhænge af den enkelte lærers viden og forhåndsinteresse«.
Ikke desto mindre har den enkelte lærer et ansvar, mener Line Leth Jørgensen. Hun har seks anbefalinger til, hvordan lærere - enten alene, i deres team eller som samlet gruppe - kan give deres undervisning et dysleksiserviceeftersyn, så den bliver ordblindevenlig (se nedenfor).
Annonce:
»Anbefalingerne ligger tæt op ad vores retningslinjer i Hillerød, og hvis man diskuterer dem i sit team, er man på vej«, siger Line Leth Jørgensen.
Ellers handler det om at kaste sig ud i det.
»Sig til eleverne, at du ikke er ekspert, men at I sammen kan prøve at finde ud af, hvad der skal til for at hjælpe dem. Det har de tit gjort sig overvejelser om. Jo mere vi forstår, at ordblinde ikke kan lære stoffet så hurtigt som kammeraterne, jo lettere er det at se om bag eleverne og ikke bare tro, at de ikke gider. Men det kommer ikke af sig selv. Derfor skal vi først og fremmest beslutte, at vi vil hjælpe dem«, siger Line Leth Jørgensen.
Du kan se de norske instruktionsvideoer om læse-skriveteknologi via dette link:
