I sidste uge argumenterede lederen af Kompetencecenter for Læsning i Aarhus, Visti Søvsø Hansen sammen med Karen Bangert fra Ordblindeforeningen og læsekonsulent Annette Klint fra Kalundborg Kommune for, at de mellem 12.000 og 20.000 ordblinde elever i indskolingen får adgang til digitale tekster hos nationalbiblioteket Nota på lige fod med andre mennesker med et læsehandicap.

Udvalg vil give indskolingselever adgang til Nota via risikotest for ordblindhed

Trekløveret udgør en ad hoc-gruppe under Samråd for ordblindhed og andre læsevanskeligheder, ROAL, og havde fået foretræde for Folketingets undervisningsudvalg. De tre må ikke referere, hvad udvalgsmedlemmerne sagde på mødet, men ifølge Visti Søvsø Hansen mødte ROAL-gruppen lydhørhed.

"Politikerne spurgte ind til det, vi sagde, og på den baggrund vurderer jeg, at de var interesserede og vidende omkring, hvad der er på spil, nemlig at vi risikerer at skabe en ny handicapgruppe, hvis disse elever ikke får hjælp", siger Visti Søvsø Hansen.

Tilgængelige tekster gør elever til bedre læsere og skrivere

I forlængelse af ROAL-gruppens foretræde har undervisningsudvalget bedt Merete Riisager om at oplyse, hvad der skal til for at give de pågældende indskolingselever adgang til Notas materiale, og hvad det vil koste at give en sådan adgang.

Står det til ROAL-gruppen, får eleverne adgang til Nota, hvis de bliver testet positive i risikotesten for ordblindhed. Adgangen kan løbe, indtil den nationale ordblindetest i slutningen af 3. klasse afgør, om de rent faktisk er ordblinde.

I et åbent brev til undervisningsministeriet og undervisningsudvalget for et år siden fremhævede gruppen, at en adgang til tilgængelige tekster vil give elever med risiko for ordblindhed mulighed for:

• at opleve inklusion fremfor ekskludering af læringsfællesskabet
• at blive bedre læsere og skrivere
• at udvikle tekstkompetencer, viden og ordforråd på lige fod med jævnaldrende læsere og dermed undgå læringstab
• at blive rutinerede i brugen af læse- og skriveteknologi
• at undgå marginalisering og bibeholdelse af socioemotionelle styrker og kompetencer

Gruppen henviste blandt til, at Kompetencecenter for Læsning i Aarhus har fundet ud af, at konventionel læsning styrkes markant, når læse- og skriveteknologi og tilgængelige tekster inddrages i læseundervisningen. På den baggrund opfordrede gruppen ministeren og undervisningsudvalget til at se nærmere på elevgruppens mulighed for at få adgang til tilgængelige tekster.

Riisager har allerede afvist ROAL-gruppens forslag

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) besvarede det åbne brev i februar i år. Her henviser hun til, at Dysleksiforeningen i 2017 indledte en dialog med Nota om muligheden for, at elever, som er i risiko for at udvikle ordblindhed, kan få adgang til Nota. For at få en vurdering af indmeldelsesgrundlaget for denne gruppe elever bad Nota om kammeradvokatens vurdering.

"Kammeradvokaten har vurderet, at risikotesten for ordblindhed ikke er et egnet indmeldelsesgrundlag. Det betyder, at der i Notas samarbejdsaftaler med rettighedshaverne ikke er hjemmel til at give eleverne adgang til Notas materiale, da elever i risikogruppen ikke opfylder lovens krav til handicap for at få adgang til materiale fra Nota", skrev Merete Riisager til ROAL-gruppen.

Heller ikke Undervisningsministeriet vurderer, at risikotesten er egnet til at give adgang til Nota.

"Der er tale om en test, som afdækker risiko for ordblindhed og ikke om en diagnosticerende test som for eksempel ordblindetesten, der kan anvendes fra slutningen af 3. klassetrin", lød det fra Merete Riisager.

ROAL-gruppen er glad for udvalgets spørgsmål

Risikotesten giver skoler mulighed for at målrette undervisningen, så elever i indskolingen, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, ikke ender med så ringe afkodningsfærdigheder, at de må betegnes som ordblinde.

"Med en særlig indsats med undervisning i at lære at knække skriftens alfabetiske kode (lære at koble bogstav og lyd) kan det modvirkes, at eleverne udvikler alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed", skrev Merete Riisager i sit februar-svar til ROAL-gruppen.

Ministeren sendte også svaret til undervisningsudvalget. Ikke desto mindre har udvalget bedt Merete Riisager om at forholde sig til sagen en gang til. Det er Visti Søvsø Hansen glad for.

"Spørgsmålet lægger op til, at vi får løst problematikken. Derfor er vi glade for, at vi tog til København og brugte et kvarter på at få foretræde for undervisningsudvalget", siger han.

Du kan læse udvalgets spørgsmål til Merete Riisager via dette link: