Ordene om "børnenes statsminister" står i partiformand Mette Frederiksens indledning til Socialdemokratiets nye børne- og socialudspil. Og selv om udspillet har meget fokus på det sociale område, er der også afsnit, som løfter sløret for hvilken retning Socialdemokratiet vil sende skolen i, hvis de får mandater nok til, at Mette Frederiksen kan indtage statsministerens kontor.

Ny politisk bog: Spar penge ved at investere i skolen

Og der er ingen tvivl om, at de børn, som ligger statsministerkandidaten mest på sinde, er dem som er udsatte. Dem som ikke lige passer ind i de folkeskolens rammer i dag. Særligt drengene.

"Vi har en alvorlig drengeudfordring. Alle synes, det er sjovt at starte i børnehaveklasse. Så går der et par år, og så begynder de første drenge at hænge med næbbet. Når vi kommer til udskolingen, sidder der nogle og er decideret er skoletrætte, som ikke har modet til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Vi har en vedholdende problemstilling omkring vores drenge, som vi bliver nødt til at få fat i", siger Mette Frederiksen.  

Hun mener, at tiden er inde til at tage et ryk på børnenes præmisser, for hun ser flere advarselslamper, der blinker.

"De alvorligste er, at der er en meget tæt sammenhæng mellem opvækstbetingelser og senere uddannelse, opvækstbetingelser og tilknytning til arbejdsmarkedet, opvækstbetingelser og kriminalitet, opvækstbetingelser og sociale problemer. Vi må sikre, at alle har de samme muligheder på grund af det samfund, vi har skabt. Der er nogle, der klarer sig på trods af, men vi er ikke der endnu, hvor vi kan sige, at det er på grund af det, vi har skabt".

Den anden advarselslampe er, at alt for mange børn og unge mistrives.

"Antallet af diagnoser stiger voldsomt, antallet af børn og unge, der har kontakt med psykiatrien er steget voldsomt. Jeg har det grundlæggende sådan, at det vi ser i børnegruppen er et spejl af det, vi ser hos os andre. Så når der er mistrivsel, så spejler det, at vi ikke har fundet de rigtige balancer i det omkringliggende samfund og i de strukturer, der er omkring børnene".

Et stort antal børn med psykiske problemer kommer ikke i skole 

Skolestart

Børn skal have lov til at blive et år i børnehave, hvis de har brug for det. Sådan lyder et af Socialdemokratiets forslag, der berører skolen. Beslutningen om, hvornår et barn er klar til at starte i skole skal ikke træffes ud fra kommuners økonomiske hensyn. Det skal være forældrene og pædagoger, der træffer beslutningen om, hvornår barnet er klar til at starte i skole.

"Vi har været forblændet af en tankegang om, at alt skulle foregå så hurtigt som muligt. Vores børn kan jo ikke følge med i det. Det er ligegyldigt om vi taler tidlig skolestart eller karakterbonus fra ungdomsuddannelserne ind på de videregående uddannelser eller uddannelsesloft", siger Mette Frederiksen og tilføjer: "De fleste kan jo godt, men opgaven er jo ikke at skabe en børnepolitik, der er god for 80 procent. Børnepolitikken skal være god for 100 procent. Det er altid de samme der taber.

Det er forkert det vi gør", siger hun og peger igen på drengene, som nogle hun tror, vil have godt af løsere rammer for, hvornår de starter i skole. 

Antallet af børn med sen skolestart varierer fra kommune til kommune 

"Jeg vil langt hellere have, at nogle af de drenge får et år mere. Så de i stedet for at være de mindste i klassen og ikke modne til at lære på den måde man gør i skolen, så giv dem et år mere i børnehaven, så vil de være på toppen fra start og have meget mere overskud", siger Mette Frederiksen.

Hun så også gerne, at tempoet i skolestarten blev sat ned. Blandt andet mener hun, at børn i 2. klasse ikke burde tage del i de nationale test.

"Bevæggrunden for de nationale test var de rigtige, for vi kunne se, at for mange kunne gå gennem skolen uden at få de grundlæggende kompetencer og forudsætninger. Ideen med at afdække undervejs om alle børn klarer sig godt, er den rigtige, hvis man er optaget af at bryde den negative sociale arv, for de stærke børn skal nok lære at læse, om ikke andet så lærer de derhjemme", siger Mette Frederiksen.  

SF kalder minister i samråd om skolestart 

Men hun mener ikke, at de nationale test, som de er i dag, har fundet det rigtige leje:

"Der tænker jeg både volumen, indholdet - hvor jeg tror, vi er blevet for fokuseret på et meget snævert læringsrum - og tidshorisonten. Vi starter allerede i 2. klasse. Og det tror jeg personligt er for tidligt".

Hun er sikker på, at lærerne gør, hvad de kan, for at de nationale test ikke skal give eleverne nederlag.

"Jeg tror alle lærere gør sig umage for at skjule, at det er en national test. Men børnene ved godt, at det er det, som de er i gang med, og jeg tror, at belastningen er for tidlig i deres egen udvikling".

Sociale normeringer i skoler

Flere lærere og pædagoger på skoler med udsatte børn. Flere ordninger, hvor lærere eller pædagoger henter udsatte elever om morgenen. Krav om underretninger, hvis elevers ulovlige fravær ikke nedbringes. Og så en styrkelse af retskravet på ordblindetest.

Det er nogle af de forslag som Socialdemokratiet har i udspillet. Og selv om flere voksne omkring eleverne koster penge, så mener Mette Frederiksen, at sociale normeringer til de folkeskoler, der løfter den største sociale opgave er nødvendig.

"Vi bliver nødt til at på et meget tidligt at have voksne, som kan kompensere for det, som de mangler derhjemme", siger Mette Frederiksen.

Direktør for Education and Skills i OECD Andreas Schleicher holdt i denne uge oplæg i Danmark. Han understregede, at selv om Danmark allerede i dag har flere lærere på skoler i resursesvage boligområder, så er der også flere ikke-lærer-uddannede på de skoler. Og her mener han, at Danmark kan lære af andre lande.

OECD: Danske lærere bør bruge mindre af deres tid på undervisning 

For Mette Frederiksen er det ikke vigtigt, om de flere voksne, der skal ansættes har en lærer- eller en pædagogbaggrund:

"Jeg har det ikke som DLF sådan, at pædagoger ikke kan udfylde rollen i skolen lige så godt som en lærer. Det kommer helt an på, hvad det er.  Hvis det handler om det støttende relationelle arbejde, så kan en dygtig pædagog det samme. Og når vi tænker sociale normeringer, så er det i høj grad det, vi tænker i", siger Mette Frederiksen.

Andreas Schleicher opfordrede Danmark til at se på Shanghai, hvor superdygtige lærere, som ønsker at være ledere skal undervise en række år på de mest udfordrede skoler for at komme i betragtning til en lederstilling.

"På den måde får de elever, der har det sværest, de dygtigste og mest erfarne lærere", sagde Andreas Schleicher.  

"Og den pointe er rigtig - hvis du for alvor skal springe fra din baggrund, så handler det ikke kun om dannelse og socialisering, der handler det om, at du skal blive så dygtig, som dit potentiale er. Og der tror jeg, at vi må være ærlige og sige, at hvis vi eksempelvis kigger på anbragte børn, så siger de jo tit, at forventningerne til dem har været for lave. Og at der ofte sker det, at de får at vide, at du har det så hårdt derhjemme, vi vil ikke også stille krav til, at du skal være dygtigere til matematik end de andre. Her mener jeg, at vi begår en fundamental fejl".

Hun opfordrer lærerne til at sætte forventninger så højt som muligt til alle børn:

"Det udsatte barn skal løbe længere på literen end middelklassens børn skal for at opnå det samme. Pointen om, at vi tænker i, hvordan vi rekrutterer de allerdygtigste undervisere er vigtig. Det er værd at kigge på eksemplet fra Shanghai om, hvordan vi kan tvinge de allerdygtigste derhen, hvor udfordringerne også er allerstørst".

Nye muligheder til skoletrætte elever

Skoletrætte elever skal have flere veje til afgangsprøven. Sådan lyder et andet af Socialdemokratiets forslag.

"Sigtet er, at de skal tage afgangseksamen. Men hvad man så kan finde på i 7., 8. og 9. klasse af alverdens løsninger. Det synes jeg, man skal give frihed til. Jeg kommer ikke med en færdig skabelon, for jeg kan se flere forskellige muligheder", siger Mette Frederiksen og giver en verbal lussing til uddannelsessystemet, som det er i dag:

"Vores uddannelsessystem er blevet for abstrakt, for teoretisk og for akademisk. Dem som taber på det, er unge, der kommer fra hjem uden stærke uddannelsestraditioner. Det er bogligt svage unge og så er det nogle af drengene", siger hun og langer også ud efter den måde, som afgangsprøven i folkeskolen er bygget op på.

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag 

"Et interessant parameter på det her er at se på forskellen i afgangskaraktererne i mundtligt dansk i 9. klasse, hvor forskellene mellem drenge og piger næsten er på to karakterer. Og drenge er jo ikke dårligere til dansk end piger, så du har skabt en eksamensform i mundtligt dansk, der favoriserer pigerne og middelklassens børn. Vi har simpelthen gjort det for akademisk", siger Mette Frederiksen og understreger, at praktiske fag bør fylde meget mere i skolen, end de gør i dag:

Lærere ser store fordele i obligatorisk prøve i praksisfaglige fag 

"Jeg mener også, at du skal lade nogle praktiske fag være eksamensfag. I dag er det kun idræt. Det mener jeg, at man skal udvide. Og så må vi skabe en eksamensform i 9. klasse, som afspejler det, som børnene skal kunne ligegyldig, hvilken uddannelse, de vælger. Jeg tror, der er for meget fokus på, at eksamensformen i 9. skal være forberedende til gymnasiet. Det skal den i mine øjne ikke. Den skal afslutte skolen. Det er noget andet".

Mette Frederiksen havde inviteret folkeskolen.dk til et interview om Socialdemokratiets børne- og socialudspil på Christiansborg sammen med journalister fra fagbladene Socialpædagogen og Børn&Unge. Redaktionen forsøger også at få et interview med Mette Frederiksen om partiets skolepolitiske visioner.