I årevis har eksperter diskuteret, hvorvidt det er bedst for tosprogede elever at få læseundervisning på deres modersmål samtidig med, at de lærer at læse på dansk. Alt tyder på, at det hverken gavner eller skader eleven at blive underviste på elevens modersmål.

"Der er ikke den store forskel på tosprogede børn og andre elever. De har de samme bogstaver i deres modersmål som i dansk, så de har ikke vanskeligt ved at afkode bogstavernes lyde. Men de har problemer i læseforståelse, for de har ikke så stort et ordforråd, hvilket hænger sammen med, at de skal bygge ordforråd op på to sprog. Derfor er det særlig vigtigt, at de har et godt sprogligt hjemmemiljø, hvor de får talt og læst meget, for jo flere ord de kender, jo nemmere er det for dem at forstå det, de læser", sagde lektor i sprogtilegnelse Anders Højen på Aarhus Universitet, da han i dag holdt oplæg på Trygfondens Børneforskningscenters skolekonference i universitetets aula.

Manglende effekt heldigt for danske skoler

Sammen med professor Dorthe Bleses, ligeledes fra Institut for Kommunikation på Aarhus Universitet, har Anders Højen for Undervisningsministeriet lavet en omfattende kortlægning af international forskning om, hvordan tosprogede børn bedst lærer at læse. Det er på den baggrund, at de konkluderer, at det hverken skader eller gavner tosprogede børn, at de lærer at læse på deres modersmål sideløbende med dansk.

"Langt det meste forskning på området stammer fra USA, hvor de fleste indvandrere har spansk som modersmål. De har samme udfordringer som ikke-vestlige indvandrere i Danmark: De har lav social status, og de taler et andet sprog. For Danmark er det meget heldigt, at det ikke giver effekt at undervise tosprogede børn i læsning på deres modersmål, for vi har børn med mange modersmål, så skolerne ville få svært ved at lave klasser", sagde Anders Højen.

Tosprogede elever læser dårligere end etnisk danske børn

At tosprogede elever læser dårligere end etnisk danske børn illustrerede Anders Højen med grafer over læsescoren i Pisa Etnisk i 2009.

Egelund: Indvandrerindsats har ikke virket

Både elever uden indvandrerbaggrund og elever, som er første- eller andengenerationsindvandrere, læser bedre end deres kammerater i den pågældende kategori, hvis begge forældre er i arbejde. Hvis kun den ene er i arbejde, læser børnene bedre end de børn, hvor hverken far eller mor har et job.

Bondo efter Pisa Etnisk: Der er ingen nemme snuptagsløsninger

Tallene viser også, at elever med indvandrerbaggrund scorer betydeligt lavere i alle tre forældrekategorier end børn uden indvandrerbaggrund.

"Så der er et problem", fastslog Anders Højen.

Kendt problem i mange år 

Lærere skal huske det haltende ordforråd under deres instruktion

De to forskere har også kortlagt, hvad der skal til for at gøre tosprogede elever til bedre læsere i de tidlige år i skolen. Her har de set på forskellige pædagogisk-didaktiske metoder og når frem til, at systematisk eksplicit instruktion, kollaborativ læring og tilpasning af indsatserne giver langt de største effekter.

"Ved systematisk eksplicit instruktion har læreren stor opmærksomhed på rækkefølgen, så eleven begynder med det nemmeste og får bygget et fundament op. Hvis vi skal forklare, hvad ph-værdi er, siger vi måske væske og surhedsgrad, men hvis man ikke kender de ord, bliver man ikke klogere på, hvad PH-værdi er. Lærere skal huske, at det ofte er ordforrådet, der halter for tosprogede elever", sagde Anders Højen

Samtidig gør læreren det klart for eleverne, hvad de skal lære, hvorfor det er vigtigt, og hvordan de skal arbejde for at nå målet.

"Det er med til at motivere eleverne, når de ved, hvad de skal lave, og hvad de skal bruge det til. Samtidig skal undervisningen tilrettelægges efter, hvad små hjerner kan tage imod. Det vil sige kun lidt information ad gangen, gentagelser, refleksion og aktiv brug af det lærte. Læreren skal også være opmærksom på at hjælpe eleverne over hurdler og give dem større udfordringer, hvis de kan det, de er kommet til«.

Læreren skal tidligt opdage elever, som falder bagefter

I kollaborativ læring tilrettelægger læreren undervisningen i små grupper, hvor eleverne når målet ved fælles hjælp.

"De svage elever får hjælp af deres kammerater, som måske kan fortælle ud fra et børneperspektiv, hvordan man staver og husker, når man skal lære at læse. Når de stærke elever bruger deres viden aktivt, tilegner de sig en endnu større viden".

Til det tredje element - vurdering og tilpasning af indsatsen - bruger læreren test og målinger til tidligt at finde ud af, hvornår elever falder bagefter, så hun kan målrette indsatsen.

"Det kan både ske ved almindelig undervisningsdifferentiering i klassen eller ved at give eleverne ekstra læseundervisning i små grupper. Hvis det ikke hjælper, må skovlen endnu dybere ned med et tilbud om eneundervisning. Måske skal man også omkring elevens familieliv for at se, om der ligger barrierer for læseindlæringen der", sagde Anders Højen.