"Når vi ellers ser på de gennemsnitlige resultater, så er det meget lidt, at resultaterne har rykket sig", siger Niels Egelund.
Egelund: Indvandrerindsats har ikke virket
Pisa-konsortiets formand, Niels Egelund, ser flere positive elementer i Pisa Etnisk rapporten. Men samlet set er der ikke sket nok. Han mener, at politikerne må tage mere barske metoder i brug for at vende udviklingen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
38 procent af eleverne med indvandrerbaggrund mangler funktionelle læsekompetencer, når de forlader folkeskolen. Det viser Pisa Etnisk 2009, der netop er blevet offentliggjort.
Blandt danske elever er det blot hver 13 procent. Og selvom der ganske vist er sket en forbedring i forhold til tidligere resultater, så er antallet stadig bekymrende højt, siger professor på Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund, der formand for Pisa-konsortiet.
"Andelen af etniske elever med dårlige læsekompetencer er faldet fra halvdelen til cirka en tredjedel. Og det er selvfølgelig meget positivt. Men når vi ellers ser på de gennemsnitlige resultater, så er det meget lidt, at resultaterne har rykket sig".
Niveauet skal hæves
Niels Egelund mener, at der ikke har været gjort nok for at hæve niveauet for elever med etnisk baggrund, og at den nye Pisaundersøgelse må give anledning til at intensivere indsatsen. Han tror, politikerne med fordel kan vende blikket mod København, når de skal finde løsninger.
"I Pisa København i 2004 og 2007 så vi et løft. Det tyder på, at noget af det, man har gjort i København har været en god ting", siger Niels Egelund og peger på, at København har satset på at give mange lærere efteruddannelse i dansk som andetsprog, og at København har etableret sprogcentre på skolerne. "Næsten alle skoler i København har en ekspert på det her felt. Det er nok noget, man skal til at brede ud".
Børnehave-tvang
Han foreslår også, at man må gå hårdere til værks for at få flere tosprogede børn i børnehave.
"Man bør overveje en langt mere markant indsats over for børn, der klarer sig dårligt i den sprogtest, der bliver foretaget af treårige. Herunder, at de her børn simpelthen skal i børnehave. En meget stor del af de etniske børn går i børnehave. Men der er en del, der ikke gør, og det er formentlig de allersvageste. Så der må man til at tage meget barsk overtalelse eller eventuel tvang i brug", siger Niels Egelund, som mener, at man også bør intensivere sprogstimuleringen i børnehaven.
