34.000 elever havde i skoleåret 15/16 et fravær på flere end 20 dage, primært på grund af sygdom. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. Med et fravær på 15 sammenhængende dage har eleven krav på sygeundervisning, og ved kronisk sygdom behøver dagene ikke følge i halen på hinanden.

Nye anbefalinger: Sådan bør skolerne håndtere syge børns skolegang 

Det er dyrt at sende en lærer hjem til hver elev, så i praksis får kun ganske få børn kompenserende sygeundervisning. Derfor har en gruppe initiativtagere med to psykologer, et par udviklere af læringsplatforme, en sygehuslærer og en projektleder sat sig for at udvikle en virtuel skole for børn i 4. til 10. klasse med meget sygefravær.

"Ideen stammer fra Danske Patienter, hvor jeg var med til at afdække udfordringerne for børn med langvarig sygdom. Tanken er at lave et tilbud, som gør det realistisk for skolerne at tilbyde den sygeundervisning, som de ikke har resurser til i dag", siger Charlotte Bredahl Jacobsen, som er initiativtager til den nyoprettede socialøkonomiske virksomhed Virtus.

Eleven kan se rundt i klassen ved hjælp af virtuelle briller

Virtus er ved at søge fondsmidler til udviklingen af den virtuelle skole, og initiativtagerne regner med, at de er klar til at teste redskabet sammen med en skole om et års tid.

"Vi lægger vægt på, at den virtuelle skole ikke bliver et privat undervisningstilbud, som foregår fjernt fra klassen. Derfor får den sygemeldte elev virtuelle briller på, som er forbundet til et kamera i klasseværelset. Ved at flytte hovedet kan eleven se rundt i lokalet og kan selvsagt også høre, hvad der foregår", fortæller Charlotte Bredahl Jacobsen.

Skolelederforeningen vil skabe opmærksomhed om syge børns skolegang

En klassekammerat skal tænde kameraet, og både elever og lærere skal vænne sig til, at en elev fysisk sidder et andet sted.

"Vi skal udvikle vejledningsmateriale til lærerne, så eleven kan være online, når han er frisk nok til at deltage i undervisningen. Der vil også være virtuel en til en-undervisning med opgaver, som støtter elevens læring. Her vil vi guide lærerne til at bruge elektroniske undervisningsmaterialer, for vi kan ikke forvente, at eleverne selv skal finde frem til det, de skal bruge", siger initiativtageren.

Virtuelle kompetencer vil give kronisk syge elever et forspring

Som et tredje element skal den virtuelle skole kunne tilbyde undervisning til sygemeldte elever på tværs af klasser, skoler og kommuner.

"Det vil især være godt for elever, som ikke kommer ret meget i skole, at de kan logge sig på en midlertidig klasse på nationalt plan, fordi de får andre, som også sidder derhjemme, at identificere sig med. Vi vil også oprette et virtuelt frikvarter, hvor eleverne kan udveksle musikvideoer, spille spil og chatte", fortæller Charlotte Bredahl Jacobsen.

Leder kendte ikke reglerne for kronisk syge elever

Ideen er også, at den virtuelle skole skal give især kronisk syge elever kompetencer, som vil være attraktive for virksomheder, når de bliver voksne.

"Eleverne bliver dygtige til både at lære og arbejde virtuelt. De vil blandt andet lære at programmere og arbejde innovativt, så det vil blive attraktivt for virtuelle arbejdspladser at ansætte dem. På den måde kan eleverne få et fortrin i stedet for altid at være et skridt bagud på grund af sygdom og manglende skolegang", forudser Charlotte Bredahl Jacobsen.

Virtuel skole kan reducere skolevægring blandt autistiske elever

Årsagen til en elevs fravær er ikke afgørende for projektgruppen. Det vigtigste er at sikre eleverne undervisning. Derfor ser Charlotte Bredahl Jacobsen også skolevægrende elever med autisme som en del af målgruppen for den virtuelle skole.

"Det er vores håb, at vi får færre elever med voldsom skolevægring, for jo længere tid en elev er derhjemme, jo mere angstprovokerende bliver det at komme tilbage til skolen. Det kan vi undgå ved, at eleven fortsat er knyttet til klassen. Derfor bliver skolen ikke et selvstændigt undervisningstilbud. Det er et supplement, for det er stadig elevens skole, som har ansvaret for undervisningen", siger hun.

Det er meningen, at eleverne skal visiteres til den virtuelle skole. Hvordan det skal foregå, vil Virtus samarbejde med PPR-ledernes faglige forening om. Det bliver heller ikke gratis for skolerne at bruge redskabet, men prisen er endnu ikke fastlagt.

"Det skal vi have regnet på, men tanken er, at vi skal gøre det realistisk for skolerne at bruge den virtuelle skole", siger Charlotte Bredahl Jacobsen.

Tilføjet fredag den 13/10 kl. 10.25:

E-læringskonsulent Kenneth Hansen spørger nedenfor, om kommunikationen i den virtuelle skole går begge veje, så den virtuelle elev bliver inkluderet i klassens undervisning. Eller om eleven blot mest vil være passiv "tilskuer".

Hertil svarer Charlotte Bredahl Jacobsen, at Virtus dels udvikler en teknisk løsning, så eleven kan være med i klassen virtuelt, dels laver en vejledning til lærere og klassekammerater om, hvordan den fraværende elev kan deltage aktivt i tavleundervisning og gruppearbejde.

"Materialet udarbejdes, så det både tager hensyn til den fraværende elev og lærer de øvrige elever om muligheder og gode arbejdsmetoder ved distancearbejde. Der vil i mange klasser foregå aktiviteter, som man ikke kan deltage i på afstand, men der vil også foregå rigtig mange, hvor man kan", siger Charlotte Bredahl Jacobsen.