Et progressionstræ kan bruges til støtte for den faglige dialog indenfor teamet, når man har brug for at kigge ind i hinandens fag og for at definere nogle skarpe faglige pointer, fortalte lektor Jens Aarby fra UCC, Campus Carlsberg, da DLF holdt naturfagskursus på Fuglsøcentret på Mols. Kurset er støttet af A.P. Møller fonden, og det er fire lektorer fra UCC, der underviser lærerne.

"Mange oplever problemer i overgangen fra natur/teknologi til naturfagene i udskolingen. Der er mange matrikelskoler i dag, så lærerne fra indskoling og mellemtrin møder ofte ikke udskolingslærerne. Men hvis man skal sikre en faglig progression i naturfagene gennem hele skoleforløbet, så kræver det samarbejde og fagteam. Et progressionstræ kan være en god hjælp", sagde Jens Aarby.

Naturfagskursus: Brug skolens nærområde

Progressionstræet er udviklet på læreruddannelsen VIA i Quest-projektet om naturfag. Træets rodnet indeholder progressionstråde. Træets stamme kan handle om faglig læsning, hvordan man skriver en tekst i naturfagene, at formulere konklusioner og fx kendskab til IBSE-metoden for undersøgende naturfagsundervisning (Inquiry Based Science Education). Træet er inddelt i natur/teknologi til og med mellemtrinnet og derefter i de tre naturfag. Man tegner et træ for et naturfagligt emne. Roden og stammen kan indeholde det samme for forskellige emner, men grenene vil være forskellige fra emne til emne. 

Fagteamet kan rykke undervisningen i naturfag

"Husk at inddrage nærområdet i naturfagene, de lokale resurser og samarbejdsparter. I kan også udvikle et naturfagligt emne, der er en lokal 'kæphest', fordi I måske har nogle særlige muligheder lokalt".

Kernebegreber går igen

Før kursisterne skal arbejde i skolegrupper om at skabe progressionstræer, understreger Jens Aarby, at de skal tænke i faglig progression, i børnenes udvikling og i arbejdsresurser. Tænke i hvornår de vil arbejde mono-fagligt og fællesfagligt.

Samarbejde i naturfag sikrer eleverne progression i fagene

"Hvis vi tænker, at emnet er vand, så kan vi fokusere på vandets kredsløb, vands fysiske og kemiske egenskaber, vand som biotop, undersøgelser af vand, vand i levende organismer, vand som resurse, vand og teknologi. Men I må vælge, for det hele kan ikke komme med. I skal tænke arbejdet med progressionstræet som en mulighed for at få den faglige samtale i gang om et emne", siger Jens Aarby.

"Jeg bliver ikke forundret, hvis jeg ser fotosyntesen stå nævnt tre gange, for den kommer jo ind i mange sammenhænge. Der er kernebegreber. De kommer igen, men hvordan skal de behandles i 1. klasse og hvordan i 6. klasse?"

Blog: Hvad skal der ske med natur/teknologi?

Træerne vil også flette sig ind i hinanden, fordi noget går igen i de forskellige emner.

Gruppearbejdet går i gang. Der bliver klippet og klistret med faglige mål rundt på de forskellige træer, der vokser frem på plakaterne. Der er mange måder at gå til arbejdet på, og det giver mange faglige samtaler i grupperne.

Skal kende de faglige begreber

Gruppen fra Beder Skole har lærere fra både indskoling, mellemtrin og udskoling repræsenteret. De har valgt emnet bæredygtig energiforsyning lokalt og globalt. De begynder lokalt, fordi det kan børnene bedst overskue. De taler om vigtigheden af, at eleverne introduceres til de faglige begreber tidligt, så de kender dem i udskolingen. De diskuterer, hvad lærerne i udskolingen kan "bestille" hos indskolings- og mellemtrinslærerne.

I flere grupper bliver den fællesfaglige naturfagsprøve diskuteret.

"Nogle elever filosoferer over et emne, men det er ikke godt nok. De skal have en naturvidenskabelig viden, som de kan gøre rede for ved prøven", siger en lærer.

"Udskolingslærerne er nu blevet tvunget til at samarbejde og tale sammen om prøven. Det er fint, men vi har ingen tid til det, og slet ikke tid til at tænke nedad mod mellemtrinnet og indskolingen", mener en anden.

Naturfagskursus: Lær eleverne at stille de gode spørgsmål

"Vi skal ud på en gård på mellemtrinnet, men det ville være rart, at vi kunne hjælpe hinanden og se, hvad der kunne være relevant at se på dér. At udskolingslærerne kunne fortælle, hvad de tænker vil være relevant".

Søger fonde til naturfag

Efter nogle timers arbejde med progressionstræerne, hvor de fire undervisere er rundt hos skolegrupperne, bliver kursisterne sat to skoler sammen for at tale om arbejdet med træerne. Har det givet noget? Og forklare om deres valg hver især.

"Hvordan får I råd og tid til at tage på så mange udflugter", spørger en lærer dem fra en anden skole.

"Fordi ledelsen gerne vil have at vi tager ud, og så søger vi fonde om midler til nogle ture ud af skolen", lyder svaret.

Naturfagslærere beder ledelsen om opprioritering af samarbejde

Underviserne fortæller, at progressionstræet bare er et bud på et værktøj. Man skal passe på, at det ikke bliver for omfattende og uoverskueligt, så det er vigtigt at vælge ud.

Ind imellem skal man som naturfagslærer også overveje, om man skrider væk fra naturfagene og over i samfundsfag. Men det kan man tale med samfundsfagslæreren om og eventuelt inddrage vedkommende.

Voxpop: Hvad er de største udfordringer i naturfagene?