På de 40 skoler i Horsens, Holstebro, Silkeborg, Aarhus og Randers, hvor Quest-projektet i naturfag har kørt fra 2012, skemalægger skolelederne møder i fagteam og lokale netværk. Det betyder, at tiden er sat af til at tale om naturfag og udvikle undervisningen. Den formalisering har stor værdi, mener Thomas Sandholm Hald, der er naturfagslærer på Skåde Skole. Han er naturfagslærer i 80 procent af sin arbejdstid og Quest-koordinator de resterende 20 procent. Quest står for Qualifyin In-Service Education of Science Teachers.

"Vi ser en stor værdi i at holde disse møder nu, og det skyldes i høj grad formaliseringen, tror jeg. Samtidig oplever lederne en gruppe lærere, der brænder for deres fag og sammen udvikler naturfagene. Det smitter så af på økonomien i naturfagene", siger Thomas Sandholm Hald.

Elevers ideer kommer frem i naturfagssamarbejde

"Da jeg startede her var det frivilligt, om man ville have fagteams. Vi mødtes hvert halve år og talte mest om indkøb - hvad vores midler skulle bruges til i naturfagene. Nu holder vi flere og bedre møder, hvor vi præsenterer ideer for hinanden, og de andre arbejder videre med ideen".

Han fortæller, at gennem Quest-rammen er arbejdet blev mere formaliseret. Både i fagteamet og i netværket, hvor flere skolers naturfagslærere mødes. På Skåde Skole er de langt fremme med Lego-programmering, så det fortæller de om i netværket og kan hjælpe med spørgsmål fra de andre lærere.

Lærerne lægger en plan

I Randers er Kristiane Nylandsted Jørgensen Quest-koordinator og naturfagslærer på Søndermarkskolen. Hun fortæller, at Quest har betydet, at lærerne har fået talt sammen om, hvad den røde tråd skal være i naturfagene.

"Udfordringen er, at eleverne i 1.-6. klasse har natur/teknologi og så fra 7. klasse får fysik/kemi, geografi og biologi. Tidligere var der intet samarbejde om, hvordan man arbejdede med naturfagene, hvordan lærerne brugte fagbegreberne og der var ingen rød tråd i undervisningen. Eleverne kunne risikere at få det samme emne flere gange, mens andre emner aldrig blev taget op", fortæller hun.

"Nu taler lærerne sammen om undervisningen og lægger en plan. Det betyder, at eleverne oplever, at fagene hænger sammen, og det sikrer en progression i undervisningen".

Fagteamet kan rykke undervisningen i naturfag

Randers Kommune har netop været igennem en ændring af skolestrukturen med sammenlægninger og skolelukninger, så i år er naturfagssamarbejdet ikke skemalagt fra ledelsens side, som det ellers har været, men meningen er, at det igen fra næste skoleår bliver lederne, der sætter tid af på skemaet. Samarbejdet kører dog også i år.

Kristiane Nylandsted Jørgensen er også Quest-koordinator i kommunen en dag om ugen.

Hun fortæller, at lærerne har fået nogle gode naturfaglige samtaler og at de nu planlægger, hvad de vil sammen med naturfagene.

"Vi taler om, hvad vi bedst kan begynde at undervise i, og hvordan vi arbejder videre. Det betyder, at eleverne ikke kommer til at dissekere fisk flere gange, bare fordi det er sjovt. Nu taler lærerne om, hvornår det er mest relevant at dissekere fisk, og om næste skridt så kan være svinehjerter og indvolde. Så der bliver en progression og så det giver mening for eleverne", siger Kristiane Nylandsted Jørgensen.

Deler undervisningsforløb

I Aarhus er Thomas Sandholm Hald blevet koordinator efter inspiration fra Randers Kommune. Netværket holder også kursusdage, hvor de for eksempel mødes på Ole Rømer observatoriet eller et andet sted, de kan bruge i undervisningen.

"Vi bruger de naturvidenskabelige arbejdsmetoder på alle klassetrin, vi har en science-linje og deltager altid i naturfagsmaraton, ligesom vi samarbejder med lokale virksomheder. Lige nu taler vi om den nye fællesfaglige naturfagsprøve, som vi skal i gang med fra næste skoleår. Vi overvejer også, om vi kan samle naturfagstimerne i hele fagdage, da vi tror, det vil være godt", siger Thomas Sandholm Hald.

"I netværket foregår der kompetenceudvikling, og vi kan udnytte de kompetencer, vi har, ude på skolerne. Jeg har lært at planlægge vores møder med lange frokostpauser, fordi der sker rigtig meget i de uformelle samtaler på tværs af skolerne. Det skal der være plads til. Der er også på møderne tale om en meget praksisnær kompetenceudvikling, fordi nogle lærere viser noget helt konkret til andre lærere".

Thomas Sandholm Hald fortæller, at han lige har modtaget noget til et undervisningsforløb fra en af de andre i netværket, og at han også selv har sendt et forløb videre til nogle kolleger.

Blog: Kompetenceudvikling - ja, men hvordan?

"Vi er otte skoler i Aarhus og deler undervisningsforløb på google apps for education. Vi kan så invitere andre ind i vores gruppe, og vi overvejer at åbne den for flere. Der er for eksempel et forløb om kroppen med mål og det hele til brug i undervisningen".

I Randers er der fire netværksmøder om året og et fagteammøde før hvert netværksmøde. Kristiane Nylandsted Jørgensen sørger altid for at have en opgave med i netværket, så lærerne kan videndele. De taler også om hvordan de hver især bruger de forskellige undervisningssteder til, sådan at lærerne kan inspirere hinanden.

Q-model kan bruges i andre fag

Sammen med kollegerne i skolens naturfagteam har Thomas Sandholm Hald netop planlagt undervisning til tre 7. klasser. Forskellige workshop blandt andet om kredsløb og fordøjelsessystemet. Eleverne fra de tre klasser vil så rotere mellem de planlagte workshopforløb.

"Både folkeskolereformen og Quest har betydet, at vi har et større samarbejde, hvor vi planlægger undervisningen. Det gælder i alle fag. Ledelsen er også opmærksom på at q-modellen kan bruges til andre fag, så måske udvider vi på sigt med at bruge den".

Det er også planen i Randers.

"Quest er et professionelt læringsfællesskab, og det arbejder vi med på flere områder, så vi kan bestemt bruge erfaringerne fra Quest i andre fag og emner", siger Kristiane Nylandsted Jørgensen.

I Randers har samarbejdet været presset af ændringer i skolestrukturen, mens det i Aarhus især er Lov 409 og arbejdstiden, der har været udfordringen. Det har blandt andet betydet mindre tid til fagteamsmøder.