Foran gruppen af lærere står en undseelig udstoppet fugl, som de grundigt studerer. Opgaven er at finde ud af en masse om den lille fugl.

"Den har ikke noget kraftigt næb, så den spiser ikke nødder. Det er heller ikke en rovfugl, så den må tage små fødeemner", fortæller lektor Peter Jepsen fra UCC. Han er en af de fire lektorer, der underviser på naturfagskurset.

Hver gruppe skal stille tre spørgsmål. På væggen hænger et skema med mulige spørgekategorier. De mest oplagte spørgsmål er hvilken fugl, der er tale om, og hvor den lever. Men nu gælder det om at undre sig, stille spørgsmål som hvorfor og hvordan. Finde ud af hvordan man kunne undersøge forskelligt om fuglen. Ville den kunne klare sig i Grønland? Er forholdet mellem vingefang og kropsvægt sådan, at vi tror, den kan flyve?

Naturfagskursus: Det kniber med progressionen i naturfagene

Skemaets lodrette venstre side har ordene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan. Vandret i toppen af skemaet står ordene: er, blev, var, vil/ville, skal/skulle, kan/kunne. Deltagerne finder på spørgsmål i grupper og sætter gule sedler i de rubrikker i skemaet, hvor spørgsmålet hører til.

Det handler om inspiration til at lære eleverne at stille naturfaglige spørgsmål. Sådan at de ikke vælger de letteste spørgsmål men går mere i dybden og stiller spørgsmål på flere niveauer.

Spørge i undersøgende retning

Der er tale om en jernspurv. Kursisterne bliver udfordret på spørgeteknikken og forundringen. De taler om, at mange elever ville holde sig til faktaspørgsmål, men at det ville være interessant at få eleverne til at spørge mere undrende og undersøgende. Måske at opstille nogle undersøgelser, sådan at de kunne finde ud af mere om fuglen.

Naturfagslærere beder ledelsen om opprioritering af samarbejde

Peter Jepsen hiver et apparat frem. Hvad kan det bruges til? Hvordan kan man finde ud af det?

Det er et apparat til at måle blodtryk på et menneske. Når man har fundet ud af det, kan man spørge, hvorfor blodtrykket er interessant? Hvad man skal gøre, hvis hjertet ikke slår? Hvad kan påvirke blodtrykket i negativ retning?

Elevers ideer kommer frem i naturfagssamarbejde

"Det er ikke fordi fakta-spørgsmål er skod-spørgsmål. Man kan bare komme videre og i en mere undersøgende retning, hvis man kommer ud over fakta-spørgsmålene. Når eleverne i 3. klasse har tegnet et egern, kigget på det og skrevet om det, så kunne man godt stille mere undersøgende spørgsmål om egern", siger Peter Jepsen.

Kurset handler blandt andet om at udfordre fantasien - den faglige fantasi.

Naturfagskursus: Brug skolens nærområde

Kursisterne diskuterer brugen af spørgsmål. "Jeg ville ikke præsentere eleverne for sådan et skema, men jeg kan sagtens selv bruge det til at stille spørgsmål med mere udfordring til eleverne", siger én. Andre mener, at de kan bruge skemaet i mange fag.

"Man kunne for eksempel stille et spørgsmål, som hvorfor er der bakker her på Mols og ikke på Fanø? Det er fordi, der har været istid på Mols. Her har løbet en gletchertunge, mens Fanø er en sand-ø", lyder det.

Voxpop: Hvad er de største udfordringer i naturfagene?