Lærerne arbejdede med kikærte-spirer - som blev sat til at gro i mælk, kaffe, sand, grus, mørke, lys, på bananskræl eller med spiren i jord og roden i lys.Foto: Helle Lauritsen
Naturfagslærere beder ledelsen om opprioritering af samarbejde
Mulighed for at mødes i fagteam, mere samarbejde i naturfagene på tværs af årgange og en fælles rød tråd at arbejde med i fagene. Sådan lyder punkterne i de mails, som deltagerne i DLF-naturfagskursus har sendt til deres skoleledelser.
Kikærtespirer kan bruges til mange forsøg.Foto: Helle Lauritsen
naturfagskursus
Sammenhæng i naturfagene fra 1.-9. klasse er den storeudfordring ude på skolerne. Derfor er det emnet i den kursusrække,som DLF udbyder i dette skoleår med støtte fra A.P. Møller fondenog med fire lektorer fra UCC som undervisere. Påfolkeskolen.dk/naturfag kommer i denne uge en række artikler frakurset.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"For at kunne opfylde kravet om fællesfaglig naturfagsundervisning skal der skabes sammenhæng på tværs af fagene, på tværs af årgangene og på tværs af årgangene i de enkelte fag", skriver en gruppe naturfagslærere til skolelederen.
Annonce:
De 8 naturfagskurser, som DLF arrangerer med støtte fra A.P. Møller fonden, har som afslutningspunkt, at kursisterne skriver en mail til deres skoleledelse om hvordan de ser videndelingen indenfor naturfagene fremover. Ideen er, at den nye viden og inspiration skal bruges lokalt ude på skolerne. På kurserne deltager flere naturfagslærere fra de enkelte skoler, så meningen er, at det nye skal forankres hurtigst muligt derude på skolerne.
Flere påpeger, at de gerne vil mødes på tværs af årgange og afdelinger. En del af dem ser ikke naturfagslærerne fra andre årgange og er ikke i fagteam på tværs. Eller er slet ikke i fagteam. Nogle arbejder på forskellige matrikler, og de efterlyser tid til samarbejdet.
Annonce:
Alle skriver, at de gerne vil mødes med ledelse og med kolleger for at fortælle om kursets indhold, præsentere ideen om at udarbejde progressionstræer med skarpe faglige pointer, fælles emner, fælles fagbegreber og røde tråde op gennem elevernes skoletid. På en skole har lærerne undervejs på kurset udviklet en liste med faglige begreber, som alle klassetrin skal tænke ind i undervisningen. Listen er skrevet ind i google docs, så alle skolens lærere kan læse og diskutere - når de mødes.
En skole har ideer til, hvordan ude-arealet udenfor faglokalerne kunne inddrages i undervisningen. Nogle nævner ny skemastruktur, så naturfagslærerne i det hele taget får mulighed for at mødes.
Natur/teknologi har ændret sig
Annonce:
På kurset talte lærerne om udviklingen af fagteam, om at udarbejde en lokal læseplan for naturfagene.
"Natur/teknologi har ændret sig meget som fag. Da det startede, var oplægget bare, at vi skulle få eleverne til at undre sig og have det sjovt med nogle naturoplevelser. Dengang talte man ikke om at skabe sammenhæng til udskolingens naturfag", siger en lærer.
Eller om at forberede eleverne til den fællesfaglige naturfagsprøve.
Annonce:
"I er godt i gang, og I bliver tvunget til at samarbejde og åbne fagene mod hinanden. Udskolingslærerne skal interessere sig for, hvad eleverne har lært i natur/teknologi, ligesom lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet skal interessere sig for, hvad eleverne skal lære fremover i biologi, geografi og fysik/kemi", sagde lektor fra UCC Ole Goldbech.
"Det er en god ide at udarbejde klasseportefolio og en personlig logbog som lærer og at sætte eleverne i gang med at skrive egen portefolio også".
Som en lærer sagde: "Eleverne skal pludselig kunne meget mere. Og på kortere tid. De skal faktisk kunne en del fagfagligt for at kunne gøre ordentlig rede for deres emne under den fælles faglige prøve. Det er blevet svært".
