Der bliver ikke rørt ved internetprøverne i folkeskolen, lyder det fra Merete Riisager, som ellers i onsdags valgte at fjerne for adgangen til eksamenerne i gymnasiet.
Foto: Leitorp + Vadskær
Udmelding fra ministeren: Internetprøver består i folkeskolen - for nu i hvert fald
Undervisningsministeren fjerner ikke internettet til prøverne i folkeskolen, som hun ellers gjorde det med eksamenerne i gymnasiet tidligere på ugen. Hun freder dog ikke internetprøverne på længere sigt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Onsdag valgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) at fjerne muligheden for at gå på internettet til eksamenerne i gymnasiet. Internettet skaber en motorvej til at snyde, lød begrundelsen fra ministeren.
Men nu slår ministeren fast, at eleverne i 9. klasse stadig skal have lov til at gå på internettet ved 9. klasseprøverne.
Skoleprøver til debat: DLF vil beholde internetprøver - lærer er imod
"Tidligere på ugen ændrede jeg reglerne for ubegrænset adgang til internettet i prøver på de gymnasiale uddannelser. Hvad angår folkeskole er der ikke noget nyt om prøverne", udtaler Merete Riisager i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk
Minister: Jeg har ikke set på folkeskolens prøver endnu
Om hun i fremtiden vælger at tage internettet fra prøverne i folkeskolen, afviser hun dog ikke.
"Det er almindeligt, at vi i begyndelsen af hvert skoleår kigger på folkeskolens prøvebekendtgørelse. Men jeg er endnu ikke så langt i det arbejde, at jeg kan sige noget konkret på nuværende tidspunkt", lyder det yderligere i ministerens svar.
Dansklærerforening: Internettet har gjort prøven bedre
Det har skabt stor debat, at ministeren onsdag valgte at fjerne internettet fra eksamenerne i gymnasiet.
På folkeskoleområdet har blandt andet Danmarks Lærerforening og Dansklærerforeningens folkeskolesektion udtalt, at de ønsker, at forbindelsen til nettet ikke også bliver taget fra elevernes prøver i folkeskolen.