Sidste år åbnede Synscenter Refsnæs i Kalundborg en ny efterskole for blinde og svagsynede elever. Skolen har syv elever på forskellige klassetrin i overbygningen og med forskellige synshandicap spændende fra svagtsynede over stærkt svagtsynede til en helt blind elev. For at tilgodese de faglige niveauer og samtidig have mange muligheder for at konvertere undervisningsmaterialer til brugbare formater benytter lærerne sig af digital undervisning i alle fag.

Ny efterskole for synshandicappede har fået en god start

"Vi ser os ikke som en specialskole, for vi modtager almindelige elever fra folkeskolen og underviser efter Fælles Mål på det klassetrin, de går på. Men deres synshandicap gør, at de har behov for at kunne forstørre teksten på deres computer, og derfor er alle computere forsynet med zoom. Eleverne lærer også at bruge oplæsningsprogrammet Jaws, for selv om de selv kan læse i dag, kan deres syn blive dårligere", fortalte skolekonsulent og efterskolelærer Kåre Otte Lissner, da han i sidste uge holdt oplæg om inklusion via digitale læremidler på Instituttet for Blinde og Svagsynedes IKT-messe i Nyborg.

Man skal holde igen med servicen

Ofte har eleverne været gået i stå fagligt i folkeskolen, enten fordi de ikke har haft de nødvendige hjælpemidler, eller fordi der ikke er blevet stillet krav om, at de skulle bruge dem. Det sidste oplevede skolekonsulent Dorte Larsen, da hun for tre år siden blev tilknyttet en blind dreng i 5. klasse på en specialskole.

Teknologisk totalløsning hjælper demente med at huske hverdagens opgaver

"Mange tænker, at det er synd for en elev, at han er blind, og så hjælper de ham langt mere, end han har brug for. Da jeg begyndte som støtte for Tobias, kunne han hverken pakke sin madpakke ud eller lægge sit punktapparat i tasken. I dag gør han det selv. Man skal holde igen med servicen", sagde Dorte Larsen i sin del af oplægget.

Skolen havde prøvet at få Tobias til at bruge et punktapparat, men han var god til at sige, at det ikke virkede, og så fik han lov til at spille kort eller lave noget andet hyggeligt. Nu går han i 8. klasse, og Dorte Larsen er stadig støtte for ham to tre-gange om ugen.

"I dag læser han og laver sine matematikopgaver. Han går selv i gang og skal blot vide, at lærerne også har styr på det. Derfor sørger jeg for, at de får hans undervisningsmateriale på papir, så de kan fortælle Tobias, hvor langt han er nået. Så ved han også, at han ikke kan snyde", fortalte Dorte Larsen.

Jonas får læst tekst op i et hurtigere tempo

Når en elev begynder på efterskolen på Refsnæs, optager Kåre Otto Lissner en video med sin smartphone, hvor han taler med eleven om hans måde at lære på. Han får også eleven til at vise, hvordan han bruger sin computer og tablet.

"Jeg er en begynder i forhold til eleven, som har otte års erfaring med at blive undervist", uddybede skolekonsulenten og spillede en sekvens med Jonas fra 8. klasse. Her kunne man blandt andet se, at Jonas zoomer ind på teksten på skrivebordet, mens han foretrækker at få læst teksten i et dokument op.

COK-direktør: Velfærdsteknologi skal have mere fokus på brugeren

"Jeg lægger mærke til, at han får læst teksterne op i hurtigere tempo end normalt. Jeg får ikke noget ud af oplæsningen, så det er ret imponerende, at han kan følge med. Han fortæller, at det er helt normalt for ham, og at det er hans måde at vise, at andre ikke skal lytte med. Det er altså en måde at være diskret på", sagde Kåre Otto Lissner og konkluderede, at det bedste er at sende opgaver til Jonas, som han kan få læst op.

I videoen fortæller Jonas, at han sætter tempoet ned ved længere tekster.

"Hvis det er en novelle på otte sider, sætter jeg hastigheden ned, så jeg får det hele med", forklarer han.

Motiveret for at lære punktskrift

Jonas har en kraftigt forstørret curser på sin skærm, men på videooptagelsen brugte han den kun én gang.

"Det kan være en rest af en metode, han ikke rigtigt bruger mere, fordi hans syn er blevet svagere. Han kan sine genveje på tasteturet, så vi vurderer nøje, hvad vi kan bidrage med", sagde Kåre Otto Lissner.

I modsætning til mange jævnaldrende med et synshandicap ønsker Jonas at lære punktskrift, fortalte Dorte Larsen.

"Han behøver ikke kunne læse bøger på punktskrift, men han skal kunne orientere sig, så han for eksempel kan læse, hvad der står på en graf i matematik. Det er en afvejning, hvor meget punktskrift han har brug for at lære, for han skal også følge med i det faglige. Det glædelige er, at han gerne vil lære punktskrift. Det kan ofte være en barriere for unge, at de skal til at identificere sig som blinde", sagde hun.

Det tager tid at finde den rette indgang

En videooptagelse gør det mere tydeligt for lærerne, hvordan en elev går til en tekst og løser en opgave, end de måske når at lægge mærke til i dagligdagen.

"Vi er specialuddannede i at konvertere undervisningsmaterialer til brugbare formater, men vi skal også nå de faglige mål. Elevernes udbytte af deres tidligere undervisning kan være lavt, for det tager tid at finde den indgang, der passer til elevens kognitive udvikling og behov for differentiering, og den tid har lærere i folkeskolen ikke. Men eleverne bliver både kede af det og demotiverede, hvis de ikke kan følge med i undervisningen", sagde Kåre Otto Lissner.

Nu tænder eleven selv sin computer

Eleverne bliver visiteret til efterskolen, så både lærere og psykologer har udtalt sig om, hvad den enkelte elev kan og har af potentialer. Kåre Otte Lissner gav et eksempel med en elev, som har gået i normal folkeskole, hvor han i de sidste år var tilknyttet en specialklasse.

"På et tidspunkt kunne han bruge et punktapparat, men vi kunne læse i hans papirer, at han hurtigt aflærte det, han havde lært. Vi fik en blind medarbejder til at lære ham at navigere på skrivebordet ved hjælp af et oplæsningsprogram. I folkeskolen gad han ikke tænde computeren, for hvad skulle han bruge den til? Nu ser vi en elev, som tænder sin computer og går i gang. Det er ikke raketvidenskab, det er bare ikke sket i de syv år, han gik i en folkeskole".

National test blev en øjenåbner

Eleven interesserer sig for naturfag, så efterskolen lod ham tage den nationale test i biologi i 8. klasse. Lærerne var ved at gå bagover, da de så resultatet: Han havde 92 til 96 procent rigtige i alle kategorier.

"Det var en øjenåbner for os, for hvad var det, vi havde overset? Det viste sig, at han havde fulgt med i timerne, læst teksterne adskillige gange og kategoriseret dem i emner på sin computer. De kompetencer var formentlig aldrig blevet afdækket, hvis vi ikke var gået den auditive vej. Vi skal ramme eleverne ved blandt andet at være digitale", sagde Kåre Otto Lissner.

Det er dog i elevernes evne til at arbejde i grupper, at lærerne har set den vigtigste udvikling.

"Samarbejdet kan lade sig gøre, fordi eleverne har de samme støtteprogrammer på deres computere, men for et år siden var de ikke indstillede på at være medspillere. De var blevet vænnet til at være en elev, der fik støtte i klassen, så det var nyt for dem, at vi stiller krav om, at de skal hjælpe hinanden. Nu vil de gerne arbejde sammen. De har åbnet sig for hinanden og har noget at bidrage med", sagde Kåre Otto Lissner.