Kommunerne beholder i højere grad blinde og svagsynede elever hjemme i deres egne skoletilbud, og det har tvunget Synscenter Refsnæs i Kalundborg ud i flere sparerunder. Men i 2012 gav Region Sjælland det landsdækkende specialtilbud ro til at omstille sine ydelser til et ændret marked.

Synscenter får økonomisk arbejdsro trods faldende elevtal

Under udviklingsarbejdet opstod ideen til den efterskole, som netop er åbnet. Eller rettere sagt et efterskolelignende tilbud, for synscentret må ikke åbne en efterskole i gængs forstand. Derfor er efterskolen etableret efter folkeskoleloven og serviceloven. Men det har ikke gjort det forberedende arbejde mindre.

"Vi spurgte flere kommuner, hvad prisen på et ophold må være, og regnede så baglæns. Et ophold koster 375.000 kroner om året, og da syv af de ni elever, som søgte, fik opbakning fra kommunen, må prisen være i orden", siger viceskoleinspektør Berit Houmølle fra Synscenter Refsnæs.

Efterskolens tre lærere har taget en diplom

Som led i centres udvikling har medarbejderne fået et uddannelsesløft. Det gælder ikke mindst de tre lærere, som underviser på efterskolen. De har taget synsdelen af den pædagogiske diplomuddannelse.

"To af de tre lærere blev ansat for to år siden. De har begge haft blinde og svagseende elever i folkeskolen, så de har både praksiserfaring og en diplomuddannelse, hvor de blandt andet har lært om øjet, om undervisning af synshandicappede og om synskompenserende hjælpemidler. Det hjælper os til at fastholde vores kompetencer, så vi fortsat kan løse landsdækkende opgaver inden for skole og rådgivning", siger Berit Houmølle.

Eleverne lærer at agere socialt

Efterskolens første syv elever kommer fra Sjælland og Fyn. De tre piger og fire drenge er fordelt på 8., 9. og 10. klasse, og selv om de undervises sammen, foregår det på hvert sit niveau.

"Det giver en god synergi, når unge flytter hjemmefra og er sammen i døgnets 24 timer. Vi har både blinde og svagseende elever, og ud over det faglige lærer de sociale kompetencer. Når man ikke kan se, kan man for eksempel ikke aflæse mimik, og det gør det svært at agere socialt, men det kan man lære", fortæller Berit Houmølle.

De unge lærer også at finder rundt med blindestok, så de kan tage byen i brug. Målet er i det hele taget, at de bliver så selvhjulpne som muligt, så de lærer også at smøre madpakke.

Prisbelønnet læsetjeneste sikret overlevelse i 2014

"Eleverne har brug for voksne omkring sig med de rette lærer- og pædagogkompetencer. Mange synshandicappede har ikke brug for at komme på efterskole hos os, men en gruppe har. Lærerne i folkeskolen møder måske en svagtseende elev hvert tiende år, mens vi udvikler og forsker i hjælpemidler. Derfor ved vores lærere for eksempel mere om, hvilken kontrast, der skal til på computerskærmen, for at en elev selv kan læse en tekst", fortæller Berit Houmølle.

Eleverne er også sammen med seende unge

Ud over boglig undervisning kan elever på almindelige efterskoler typisk vælge fag, hvor de kan dyrke deres personlige interesser. Sådan er det også på Synscenter Refsnæs.

"Vi har lagt to blokke ind med musik og it, som typisk interesserer blinde og svagseende. Alle vores elever spiller et instrument, og it er også for at gøre deres hverdag lettere. Vi samarbejder også med Nyrupskolen i Kalundborg og med ungdomsskolen, så eleverne bliver en del af et ungdomsmiljø. De skal ikke kun gå i klasse med seks andre, der er som dem selv, og med lærere, som forstår det hele", siger Berit Houmølle.

Synshandicappede elever får digitalt skolebibliotek

Eleverne har fysik og fransk på Nyrupskolen og skal deltage i skolens fællesarrangementer.

"Det vil være de samme unge, de møder i ungdomsskolen. Vi har kun syv elever, og vi gør alt for ikke at isolere dem".

Skolereform giver tid til at arbejde med hjælpemidler

Målet er, at eleverne slutter deres ophold med at tage folkeskolens afgangsprøve og fortsætter på ordinære ungdomsuddannelser.

"Tidligere havde vi eleverne i ti år, men sådan tænker hverken forældre eller samfund længere, og det gør vi heller ikke selv. Men vi vil gerne have dem på efterskole, så vi kan ruste dem til at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver kompetencer at være inkluderet blandt seende kammerater, og skolereformen er god for vores målgruppe. Da alt var bundet op på faglig undervisning, havde vi kun kort tid til at afprøve nye hjælpemidler, men nu kan vi lægge det ind i den understøttende undervisning og på den måde øge elevernes tilgang til læring. De tekniske færdigheder, som de lærer hos os, skal hjælpe dem til at klare sig selv", siger Berit Houmølle.

Udsigt til dobbelt så mange elever næste år

Bedømt ud fra jungletrommerne regner viceskoleinspektøren med, at efterskolen kan oprette to klasser á seks til ti elever til næste år.

"Vi har allerede fået 12 henvendelser fra forældre, før vi er begyndt på en egentlig markedsføring", siger Berit Houmølle.

Eleverne skal igennem en visitation i deres respektive kommuner, så der er ingen garanti for, at de 12 henvendelser udmønter sig i nye elever. Men Synscenter Refsnæs arbejder på at dokumentere, at kommunerne får noget for deres penge.

"Vi tester vores elever rigtig meget både fagligt og socialt og af deres brug af hjælpemidler for at kunne vise effekten af et ophold hos os. Det er et krav, vi har pålagt os selv, og vi gennemgår resultaterne på evalueringsmøder med forældre og sagsbehandlere. Vi tester eleverne ud fra deres klassetrin, kortlægger deres potentiale og prioritere sammen med forældrene de mål, vi især skal arbejde med", fortæller Berit Houmølle.