Nem Kommunikation er designet til borgere, som på grund af lettere kognitive vanskeligheder har svært ved at bruge eksisterende teknologier. Det vil i praksis sige mennesker, der er i en demenssygdoms første fase, har en erhvervet hjerneskade, har Parkinsons eller er udviklingshæmmet.

Programmet ligger på en telefon, som ikke indeholder andet end Nem Kommunikation, og understøtter hukommelse, planlægning og kommunikation. Men programmet kan ikke stå alene.

"Det er vigtigt, at man kender til kognitive funktionsnedsættelser, når man skal implentere programmet hos borgeren. Samtidig skal man afdække, hvad hver enkelt borger har brug for hjælp til, for ellers bliver teknologien ikke brugt", sagde Ragnhild Engen, da hun i går præsenterede Nem Kommunikation på IKT-messen i Nyborg.

Ragnhild Engen er logopæd på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense og har en master i ikt og læring. Med sit kendskab til sprog og pædagogik står hun for udviklingen af programmets indholdsmæssige side, mens firmaet Tele Call, der er specialist i telefoner til ældre og handicappede, sørger for den tekniske del.

Sol for dag - måne for nat

Nem Kommunikation består af en forside med klokken, ugedagen og datoen øverst. Ved at trykke på uret kan borgeren få læst op, hvad klokken er. Der er også en markering af, hvor meget strøm der er tilbage på telefonen, og når den er ved at løbe tør, lyder en alarm.

COK-direktør: Velfærdsteknologi skal have mere fokus på brugeren

"Man lægger telefonen oven på en flad oplader, som er på størrelse med telefonen. Senhjerneskadede har måske en arm med funktionsnedsættelser, så de kan have svært ved at sætte stik i en mobiltelefon, men dette er nemt", sagde Ragnhild Engen.

En sol markerer, at det er dag, mens der toner en måne frem om natten.

"Mange demente har svært ved at kende forskel på dag og nat, men det hjælper Nem Kommunikation med", uddybede Ragnhild Engen.

Sms med beskeden "Find mig"

Resten af skærmbilledet består af fem tydelige knapper med teksterne billeder, kalender, opgaver, beskeder og telefon.

Med et tryk på "telefon" kommer borgeren ind til sine kontakter. Her kan være et billede af barnebarnet og en tekst med hendes navn, og hvem hun er. Også det kan man få læst op. På samme måde kan der lægges fortrykte sætninger ind under beskeder, så borgeren let kan spørge sit barnebarn, hvornår hun kommer.

"Hvis borgeren er ude at gå og ikke kan finde hjem, kan hun sende beskeden "Find mig" til sit barnebarn, som så kan se koordinaterne på sin bedstemors position", forklarede Ragnhild Engen og tilføjede, at hun begynder med at lære borgeren at bruge telefon- og beskedfunktionerne, når hun implementerer Nem Kommunikation.

I dag og i morgen og niks weiter

Under opgaver kan man lægge beskrivelse ind af, hvordan forskellige opgaver løses: Hæld vand på kanden. Hæld vandet fra kanden op i kaffemaskinen. Tag et kaffefilter. Og så videre.

Når opgaven er udført, kan borgeren vinge den af.

"Vi har en borger, som elsker at gå tur med sin hund, men hun kunne ikke huske, at hun lige havde været af sted, så hun gik tur med hunden hele dagen. Både hun og hunden blev trætte, så nu trykker hun på en knap, når hun skal ud at gå tur, og så kan hun bagefter se, at det har hun lige gjort", sagde Ragnhild Engen og tilføjede, at borgeren husker at vinge af, fordi det er blevet en læring for hende.

Kalenderen omfatter kun i dag og i morgen, og det er et bevidst valg ud fra filosofien keep it simble.

"Nem Kommunikation er udviklet til mennesker, som har brug for at vide, hvad de skal her og nu, så den indeholder i dag og i morgen og niks weiter".

Sådan ordner du køleskabet

Mennesker med kognitive vanskeligheder har problemer med at huske, planlægge, skabe overblik og struktur og ikke mindst med at komme op af sofaen og løse en opgave. Derfor spiller opgaveknappen en væsentlig rolle i softwareprogrammet.

"Demente og andre med kognitive vanskeligheder vil gerne tømme opvaskemaskinen, slå græs og rydde op, men de kommer ikke i gang uden at få hjælp til det. Vi har en kvinde, som ikke kan tage ud at handle, men hun vil gerne selv kunne ordne sit køleskab, for som hun siger, så har hendes mand rigeligt at lave på grund af hende. Derfor er det lagt ind i hendes Nem Kommunikation, at hun først skal tage hylde et i køleskabet, og der er en beskrivelse af, hvad der skal stå der. Derefter kommer hylde to og tre", fortalte logopæden.

Hver enkelt borgers behov skal afdækkes

Det er forskelligt, hvad den enkelte borger har brug for at få lagt ind i sin Nem Kommunikation. Derfor har Ranghild Engen udviklet et samtalehjul, som afdækker, hvilke personer borgeren ringer til, hvordan hverdagen ser ud, fra borgeren står op, til det er sengetid, hvilke ting borgeren holder af, hvilke hverdagsopgaver og aftaler borgeren har svært ved at huske, og hvilke billeder fra borgerens liv der skal ligge i programmet. Det kan for eksempel være billeder, som hjælper borgeren med at huske sine unge år.

"Man er nødt til at afdække hver enkelt borgers behov for at kunne lægge et relevant indhold ind. Ellers kan borgeren ikke bruge Nem Kommunikation til noget", fastslog Ragnhild Engen.

Borgeren har ikke selv adgang til at forsyne programmet med infomationer. Det skal klares af en fagperson, som kender borgeren godt, eller af en eller flere pårørende.

"Pårørende kan indsætte aftaler og ændre på opsætningen via en indstillingsapp fra deres egen mobiltelefon. Derfor skal borgeren sige ok til, at andre må gå ind i hans eller hendes Nem Kommunikation."

51-årige Laila har fået et støttehjul

Under sit oplæg afspillede Ragnhild Engen videoindslag med borgere, som bruger Nem Kommunikation. Et af dem var med Laila på 51 år, som har begyndende alzheimers og får Parkinson-medicin mod kramper i benene.

I videoen fortæller hun, at hun er glad for, at Nem Kommunikation taler til hende i hele sætninger og ikke bare lader en alarm lyde, når hun skal tage sin medicin.

"Vi kalder hende for den skrappe dame" fortæller Laila i videoen med henvisning til, at det er en kvinde, som læser teksten op.

"Hvis der bare kom en lyd, ville jeg hurtigt glemme, hvad det var, jeg skulle, men fordi hun taler til mig, tager jeg hende til mig. Men jeg er ked af, at hun spørger, om jeg har husket at tage min medicin, for jeg kan netop ikke huske", siger Laila om den sætning, hendes demensvejleder har lagt ind.

Ellers er Laila glad for Nem Kommunikation.

"Jeg kan ikke længere stå på to ben, men har brug for et støttehjul. Med dette elektroniske værktøj kører min hverdag", sammenfatter hun.

Kommunen spørger, om den kan spare penge

Ragnhild Engen har arbejdet med Nem Kommunikation i et år og har foreløbig implementeret programmet hos 13 borgere. I øjeblikket er hun ved at undersøge, hvilken effekt programmet har for borgerne, og så vil Odense Kommune gerne vide, hvad det betyder for den kommunale økonomi.

"Kommunen stiller altid spørgsmålet: Kan vi spare penge her? Og det tror jeg, at den kan. Vi har for eksempel en borger, som skal tage medicin mod sin Parkinson hver anden time døgnet rundt. Tidligere stillede han sit vækkeur to timer frem og tog sin medicin, når uret ringede, men for en sikkerheds skyld dukkede hjemmeplejen op for at spørge, om han havde taget sin medicin. Om natten var han måske lige nået at falde i søvn, og så kom de og vækkede ham. Han var ved at blive vanvittig", fortalte Ragnhild Engen.

Teknologimesse byder på længere og grundigere oplæg end tidligere

I dag markerer han med et flueben i Nem Kommunikation, at han har taget sin medicin. Ellers bliver der sendt en sms til hjemmeplejen, som så kan køre ud til ham.

"Det har ikke været nødvendigt en eneste gang, så her har der været penge at spare for kommunen", sagde Ragnhild Engen.

En telefon med toårig licens på Nem Kommunikation koster 11.250 kroner.

IKT-messen arrangeres af Instituttet for Blinde og Svagsynede.