Takket være ny teknologi kan det offentlige adminstrere langt flere sager for færre penge end tidligere. Men politikere og topembedsmænd går også efter at reducere og tilpasse omkostningerne på andre områder.

Teknologimesse byder på længere og grundigere oplæg end tidligere

"Det er en rammebetingelse, og teknologien kommer også til at spille en større rolle på andre områder end i administrationen. Jeg er 63 år, og det er min kone også, så vi skal snart på pension. Vores lejlighed bliver et udstyrsstykke i teknologi, for jeg synes ikke, at det vil være en god oplevelse at blive tørret i røven af min søn", sagde Ib Oustrup i åbningstalen på IKT-messen.

Han har gjort det på sin egen far.

"Han græd og sagde, at det ikke var noget, hans søn skulle gøre. Men det skulles gøres, for behovet var akut, og der var ingen hjemmehjælp til stede. Japanerne bryder sig ikke om at bruge hænderne bagi, så de har toiletteknologien. Rigtig mange af min slags vil efterspørge den teknologi", sagde Ib Oustrup.

Medarbejderne skal udvikle kerneopgaven

At velfærdsteknologi ofte sættes i forbindelse med besparelser i det offentlige, irriterer Ib Oustrup. Det bliver ikke bedre af, at man i ældresektoren har brugt teknologien til kontrol og styring.

"Man har villet have tjek på, om medarbejderne har hakket deres servicemål af, men det vil være langt bedre, at de er med til at udvikle kerneopgaven".

Ib Oustrup hører fra kommunale medarbejdere, som føler sig professionsintimiderede, fordi de har uddannet sig til for eksempel lærer eller fysioterapeut, og så får de at vide, at frivillige kan gøre det lige så godt som dem.

"Jeg er dybt optaget af, at vi skal inddrage brugerne og deres pårørende, men medarbejderne skal ikke kun tørre røv, mens frivillige laver alt det sjove. Personalet skal være med til at udvikle kerneopgaven", sagde Ib Oustrup.

Robotter vil udfordre lærernes undervisning

Velfærdsteknologi handler ikke kun om robotstøvsugere og spiserobotter. Ib Oustrup har i disse dage to medarbejdere fra COK på en messe i Chicago for at se, hvad der er på vej af robotter.

"Prøv at sætte spidserne af jeres pege- og tommelfingre mod hinanden og hold dem op foran øjnene. Når I kigger ud gennem det lille hul mellem fingrene, ser i det synsfelt, børn med autisme har. Alligevel bliver de let forstyrret af indtryk fra omgivelserne. Det er vigtigt at holde kontakten med dem, når de skal lære, og i USA har man fundet ud af, at de har ti gange mere kontakt med en robot end med en lærer", fortalte Ib Oustrup.

Robotter vil udfordre undervisningen i folkeskolen, mener han. Han vil dog ikke erstatte lærerne med robotter, men de kan bruge til at variere undervisningen og understøtte læringen.

Vi skal have mod til at løbe større risici

Ib Oustrup illustredede udviklingen af velfærdsteknologi med en trekant. Under neden beskrev han trekantens fundament med ordene rehabilitering, øget selvforståelse og understøtte selvhjulpethed.

I den ene side blev medarbejderperspektivet udtrykt med "bedre arbejdsmiljø" og "udvikling af kerneopgaven", og i den anden side velfærdssamfundets med "økonomisk gevinst" og "udvikling af den offentlige sektor".

"Vi skal blive langt dygtigere i de kommende år til at få brugerperspektivet til at køre. Det må ikke kun være en diskussion om økonomiske gevinster. Nøglen er at få brugere og pårørende involveret på nye måder. Derfor skal vi have mindre fokus på drift, effektivitet og klassisk innovation og større tilpasning af nye produkter og radikal innovation. Der vil stadig være krav om kontrol og om at se, hvad vi får for pengene, men der vil også være behov for, at vi tør løbe større risici, når vi udvikler nye teknologier. Der skal være plads til en ny forståelse af kerneopgaven", sagde Ib Oustrup.

IKT-messen er arrangeret af Instituttet for Blinde og Svagsynede og fortsætter i dag og i morgen, blandt andet med oplæg fra lærere og konsulenter, som fortæller om, hvordan de har været med til at udvikle og integrere ny teknologi til mennesker med funktionsnedsættelser.