Mens 1,5 procent af eleverne i Dragør får specialundervisning i dette skoleår, er andelen seks gange større i Odsherred, hvor 9,7 procent går i specialklasse eller -skole. Dermed ligger de to kommuner i hver sin ende af tabellen over, hvor mange elever hver kommune har i specialklasse eller på specialskole. Det viser tal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Kommuner er stadig ikke i mål med inklusion

Begge kommuner forklarer deres andel med sociale forhold.

"Helt grundlæggende har vi et godt 'kundegrundlag' med mange resursestærke borgere og dermed også resursestærke børn. Vores elever klarer sig godt på alle parametre", siger skole- og kulturchef Karina Møller fra Dragør.

"Vi har næsten ingen akademikere blandt forældrene, og vi er et område med billige boliger, så vi har mange elever, som har en tung bagage med i rygsækken på grund af uro i familien. Det er ikke nemt at gå i skole, når man skal tænke på, om mor og far mon er der, når man kommer hjem", siger Grethe Funch Pedersen, formand for Odsherreds Lærerkreds.

Både forældre og børn er interesseret i inklusion

Trods den store forskel bestræber begge kommuner sig på at inkludere så mange som muligt. I Dragør er man gået fra 1,7 procent i specialundervisning i de to foregående skoleår til 1,5 procent i år.

"I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 indgik vi et forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune om specialundervisning hos dem. Det er meget indgribende for forældre og børn, når børnene skal transporteres ud af deres lokalmiljø. Derfor er alle parter interesseret i inklusion, og vi går forholdsvis langt, før vi skiller nogen ud", siger Karina Møller.

I begyndelsen havde Dragør 25 elever i specialklasserækken i nabokommunen. Nu er tallet nede på fem.

"Vi har ikke suppleret med nye elever, for vi er blevet skarpere på, hvem der har brug for et specialtilbud".

Ved at trykke på det interaktive kort kan du se, hvor mange der går i specialklasse eller -skole i din kommune.

Alle skoler har fået inklusionsvejledere

I stedet sætter Dragør resurser af til, at eleverne kan få støtte i almenklasserne. Kommunen har blandt andet ansat inklusionsvejledere på alle skoler i dette forår.

50 procent flere får støtte i normalklassen

"De skal arbejde med lærernes praksis, så de ikke står alene. Vi har op til 28 elever i klasserne, og vi vil gerne støtte lærerne i at tænke ud af boksen - både didaktisk, med tydelig klasseledelse - og ved at bruge bevægelse i den faglige undervisning. Lærerne skal anvende de værktøjer, som specialskolerne bruger for at lykkes med undervisningen, og som gavner alle børn", siger Karina Møller og tilføjer, at det ikke nødvendigvis handler om at give enkeltelever ti timers støtte.

"Jeg er i højere grad på jagt efter at skabe de rette rammer for alle elever. Det kan så kræve, at der kommer ekstra hænder på i klassen i en periode, men det skal ikke være permanent."

Velstående forældre presser politikerne til at bakke skolerne op

Ulla Erlandsen, som er lærernes formand i Amagerkredsen i DLF, bekræfter, at Dragør Kommune gør en del ud af at støtte de inkluderede elever.

"Netop fordi borgerne er veluddannede og ofte også velstillede, lægger de et pres på politikerne, som så bakker op om skolen med inklusionsvejledere, ekstra lærerresurser og pædagoger som støtte i klasserne. Jeg hører ikke fra skolerne, at de har elever, som burde være på specialskole på grund af vanskeligheder med indlæringen", siger hun og tilføjer, at der også tages hånd om elever, som har særlige problemer med adfærden.

"Der er meget større opmærksomhed på at støtte eleverne i Dragør end i Tårnby, hvor lærerne bider i gulvtæppet, fordi de ikke kan få hjælp", siger Ulla Erlandsen, der er formand for lærerne i begge kommuner.

Alligevel kan der være lærere i Dragør, som føler, at de ikke får den nødvendige hjælp, men generelt er det ikke det, Ulla Erlandsen hører. Det gør skolechef Karina Møller heller ikke.

"Der vil altid være elever, som udfordrer lærerne, men når vi ansætter nye lærere, siger lærerne i ansættelsesudvalget typisk til ansøgerne, at hos os kan de få tid til at undervise. Det indikerer, at udfordringerne er til at løse", siger hun.

Odsherred arbejder på at inkludere flere

Også i Odsherred arbejder kommunen på at inkludere flere elever i folkeskolen. Andelen, der går i specialtilbud, er således faldet fra 10,4 i skoleåret 2013-2014 til de 9,7 procent i 2014-2015.

Eleverne får i højere grad specialundervisning i udkantskommuner

"Skolerne gør meget ud af at skabe inklusion og styrke elevernes muligheder for at komme videre. Der er sat midler af til, at elever, der kræver ekstra hjælp, kan få det, blandt andet med ekstra lærere i de yngste klasser. Kommunen har også styrket samarbejdet med børnehaver og SFO. Det er lidt forskelligt, hvordan de enkelte skoleafdelinger griber det an, men vi ser på, hvad der lykkes, så vi kan lære af hinanden", siger kredsformand Grethe Funch Pedersen med henvisning til, at kommunens to skoler er fordelt på ni matrikler.

Odsherred har relativt mange elever på privatskole

Centerchef Frans Falk fra dagtilbud og uddannelse er overrasket over, at Odsherred Kommune ifølge tallene fra Danmarks Statistik har hver tiende elev ude i specialundervisning. Han mener, at tallet er et par procentpoint lavere.

"Men der er ingen tvivl om, at vi ligger i den høje ende. Det skyldes dels, at vi ligger i den tunge ende i forhold til befolkningens indkomst, uddannelsesniveau og antal mennesker med psykiske lidelser, og det har en effekt på børnene. Der er også den detalje, at vi har relativt mange elever i privatskole, og de har kun få elever, der har brug for specialundervisning. Når børn med vanskeligheder begynder i en friskole, er det ikke usædvanligt, at de pludselig banker på vores hoveddør, fordi privatskolen ikke kan give dem den hjælp, de har brug for", siger Frans Falk.

Kommunen satser på en blød inklusionspolitik

Samtidig har politikerne i Odsherred besluttet, at kommunens specialtilbud giver en værdi.

"Vi har traditionelt sendt mange elever til specialundervisning i Holbæk, som ligger en time væk. I vores øjne er det også en form for inklusion, når vi selv kan tilbyde en elev specialundervisning, så barnet kan lave legeaftaler med klassekammeraterne", siger Frans Falk.

Det betyder ikke, at kommunen undlader at inkludere elever i normalklasser.

"Men vi har en relativ blød inklusionspolitik, hvor vi primært inkluderer fra skolestart og lader de ældre elever gøre skolen færdig i deres specialtilbud, såfremt de trives og udvikler sig fagligt", siger Frans Falk.

Skolerne er blevet opgraderet med vejledere

Både kredsformand Grethe Funch Pedersen og Frans Falk tvivler på, at Odsherred kan komme ned på det nationale mål om, at kun fire procent af eleverne skal have specialundervisning. Seks procent er mere realistisk.

"Vi har uddannet tre inklusionsvejledere, opgraderet alle ni skoleafdelinger med inklusionsvejledere, haft kurser i klasseledelse og cooperative learning, og vi har pålagt vores specialtilbud, at de skal udvikle sig til videncentre, så de kan bistå med at inkludere elever i almenskolen og forebygge, at elever får brug for et specialtilbud. Det forventer vi at se en effekt af i de kommende år", siger Frans Falk.

SFI-rapport: 60 pct. af inkluderede får ikke støtte

Centerchefen kan "af et ærligt hjerte" sige, at de penge, kommunen sparer på specialskolerne som følge af inklusion, følger med ud på skolerne.

"Vi sparer lidt på grund af faldende elevtal, og de penge falder i kommunekassen. Men ellers har vi forøget skolernes budgetter med 11 millioner kroner, som blandt andet er brugt til AKT-vejlederne. Det er ikke sådan, at hvert barn har krav på et antal støttetimer, men skolerne kan vælge at støtte en elev i en periode, eller de kan støtte klassen som helhed. Den beslutning ligger decentralt i hver afdeling", siger Frans Falk.

Det hører med til billedet af kommunernes specialundervisning, at Læsø Kommune overhovedet ikke har elever i specialtilbud og derfor reelt er den kommune, der udskiller færrest elever.

Ø-kommune har ikke specialundervisning overhovedet