De borgerlige partier med Venstres Anni Matthiesen har stillet beslutningsforslaget, fordi friskoler kan være nødt til at sige nej til elever med særlige behov af økonomiske årsager. En problematik Anni Matthiesen har arbejdet med igennem længere tid.

Det er en væsentlig barriere, at kommunerne ikke er forpligtet til at lade de penge, der tilfalder børn og unge med særlige behov i folkeskolen, følge eleverne, mener hun.

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

"Det betyder, at børn og unge med særlige behov ikke har de samme lige muligheder for at benytte sig af det frie skolevalg som andre børn og unge, og at de frie grundskoler stilles økonomisk ringere ved at optage børn og unge med særlige behov end ved at optage andre børn og unge", fremgår det af bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Resultatet kan påvirke det statslige tilskudssystem

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at undersøge, hvordan kommunerne kan forpligtes til at lade det økonomiske tilskud følge barnet, dog uden at det offentlige får ekstra udgifter.

Christine Antorini modtog forslaget med bekymring under førstebehandlingen i Folketinget.

"Resultatet af en undersøgelse kan påvirke hele det eksisterende og velfungerende statslige tilskudssystem til de frie grundskoler. Samtidig vil det modarbejde det kommende lovforslag om en ny taxameterbaseret model for tilskud til specialundervisning, som er blevet til i et tæt samarbejde med de frie skolers foreninger", sagde undervisningsministeren, der i dag fremlægger forslaget om en ny tilskudsmodel.

Et tilskud vil afhængige af kommunens serviceniveau

En model med kommunal finansiering vil indebære, at de frie grundskolers tilskud vil afhænge af den enkelte kommunes serviceniveau i form af udgifter til specialundervisning, påpegede Christine Antorini.

"På den måde bryder modellen med princippet om, at de frie grundskoler modtager et ensartet tilskud uanset skolens beliggenhed. For kommunerne vil en tilskudsmodel som foreslået kunne begrænse kommunernes styringsmuligheder på specialundervisningsområdet og derfor kunne medføre afledte merudgifter", sagde hun.

Antorini skitserer et kommissorium for undersøgelsen

Alligevel er regeringen indstillet på at foretage den foreslåede undersøgelse, som Christine Antorini så vil gennemføre i samarbejde med de frie skolers foreninger, eventuelt også med Kommunernes Landsforening.

Antorini: Kommuner behøver ikke yde tilskud til friskolers specialundervisning

"Undersøgelsen skal kortlægge det nuværende finansieringsansvar og betalingsstrømmene mellem kommunerne og de frie grundskoler, når elever med særlige behov skifter til en friskole. Den skal også undersøge eventuelle alternative modeller for tilskud til specialundervisning til de frie grundskoler, hvor kommunernes økonomiske tilskud til elever med særlige behov i folkeskolen følger eleverne ved skift til en fri grundskole", skitserede Christine Antorini.

Antorini lover at se på finansieringen af friskolers specialundervisning

Det fik Alex Ahrendtsen (DF) til at spørge, om regeringen agter at stemme for forslaget, men det gør regeringen ikke.

"Vi rækker en hånd ud og siger, at den undersøgelse, der bliver bedt om, vil vi godt gå ind i, og jeg har sat et par ord på, hvad kommissoriet kunne være. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi synes, det er et skidt beslutningsforslag", svarede Christine Antorini.

Tre andre partier siger nej til beslutningsforslaget

Også Radikale Venstre, SF og Enhedslisten siger nej til forslaget.

"I Radikale Venstre tror vi ligesom i Venstre på, at frie skoler kan have en særlig tilgang til undervisningen, som er god for de her børn, og derfor vil vi gerne være med til at finde en løsning. Til gengæld er vi uenige med forslagsstillerne om midlerne, fordi de ønsker at pålægge regeringen en undersøgelse, som i vores øjne dels ikke hænger sammen økonomisk, dels ikke er den rigtige model", sagde Lotte Rod.

40 procent af friskolerne har sagt nej til elever med særlige behov

Det radikale afslag skyldes for det første, at Venstre vil forpligte kommunerne til at lade det økonomiske tilskud følge de pågældende børn, men kommunerne kræver altid penge for nye skal-opgaver.

"For det andet er de frie skoler uafhængige af kommunerne både pædagogisk, men også økonomisk.  I vores øjne hører de hjemme på finansloven, og det ville derfor være der, man skulle finde en løsning", sagde Lotte Rod og pegede på, at Venstre for nogle år siden traf beslutningen om at skære ned på tilskuddet til de frie skoler.

Enhedslisten vil først løse problemerne i folkeskolen

SF støtter, at familier skal have lov til at vælge skoleform, men siger nej til fuld liberalisering.

"Vi vil ikke være med til, at pengene følger barnet. Vi vil gerne være med til at undersøge, men vi vil ikke bryde med det princip, der har været gældende indtil nu", sagde Annette Vilhelmsen.

Rosa Lund fra Enhedslisten foretrækker, at man løser problemerne i folkeskolen først.

Antorini: Friskolerne må være blevet bedre til inklusion

"Partierne bag beslutningsforslaget har alle stemt for en inklusionslovgivning i folkeskolen, uden at der ligger finansiering bag. Nu foreslår man så, at pengene skal følge barnet, så børn med særlige behov kan få lov til at gå i friskole. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal kalde det hyklerisk, eller om jeg skal tolke det sådan, at det er gået op for højrefløjen, at børn med særlige behov kræver lidt mere økonomi", sagde hun.

Det frie skolevalg vejer tungt for Venstre

Anni Matthiesen er stolt af beslutningsforslaget, som hun har arbejdet sammen med blandt andet Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening om.

Friskole overvejer at vinke farvel til elever med særlige behov på grund af udgiften

"Der er omkring 1.500 enkeltintegrerede elever i de frie skoler. Nogle kommuner sender penge med børnene for at sikre, at de kan fortsætte med at gå på den frie skole, men langt, langt de fleste kommuner lader være med at sende penge med", sagde hun og understregede, at det frie skolevalg er afgørende for Venstre.

"Hvis jeg skal finde noget positivt i dag, er det selvfølgelig, at ministeren har tilkendegivet, at det er nødvendigt at få lavet en undersøgelse. Det er nødvendigt at finde en løsning på det her problem, og vi deltager gerne i møder med ministeren om de her ting", opsummerede Anni Matthiesen debatten.

Antorini skal redegøre for undersøgelsens indhold

Efter fem kvarters debat blev beslutningsforslaget henvist til Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Anni Matthiesen har efterfølgende bedt Christine Antorini om at redegøre nærmere for, hvad undersøgelsen kommer til at omfatte, hvem hun vil inddrage, og hvornår hun forventer at være klar med et resultat.

Se beslutningsforslaget og hele debatten under førstebehandlingen af lovforslaget via linkene til højre.