Venstres Anni Matthiesen frygter, at friskoler kan blive nødt til at sige nej til elever med behov for specialundervisning, fordi skolerne ikke har råd til de ekstra udgifter. Der er for eksempel sket et fald i antallet af ansøgninger til den pulje, friskolerne kan søge tilskud fra til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk og praktisk medhjælp, hjælpemidler og transport.

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

Det har fået Anni Matthiesen til at gå i gang med et forløb, hvor hun stiller undervisningsminister Christine Antorini (S) opklarende spørgsmål om, hvordan friskoler får finansieret deres udgifter til specialundervisning. I oktober indkaldte hun ministeren i samråd om sagen, og det fulgte hun op med endnu en række skriftlige spørgsmål, som Christine Antoni nu har svaret på.

Måske dækkes elevernes behov af tilskud til inklusion

Christine Antorini bekræfter, at der er sket et fald i antallet af elever, der er søgt tilskud til, nemlig fra 2.019 elever sidst i oktober 2013 til 1.713 elever et år senere. Et fald på 15 procent.

I december 2013 præciserede Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen de nye regler i et brev til alle friskoler, men Undervisningsministeriet kender ikke de præcise årsager til det registrerede fald.Undervisningsministeren siger samtidig, at det ikke giver mening at sammenligne længere tilbage, da friskolerne i august 2013 kom under det begreb for specialundervisning, som blev indført i folkeskolen i 2012, nemlig at en elev skal have behov for støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, før det kan kaldes specialundervisning.

"En mulig forklaring kan være, at skolerne er blevet bedre til at inkludere elever i den almindelige klasse med under ni timers støtte, eksempelvis via øget brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, så elevernes behov for støtte dækkes via skolernes inklusionstilskud fremfor individuelle ansøgninger om specialundervisningstilskud", skriver Christine Antorini i sit svar.

Matthiesen leder efter en balance

Anni Matthiesen er enig i, at friskoler er gode til at inkludere, men hun mener ikke, at det alene kan forklare faldet.

"Når jeg taler med friskoler, siger de, at de ikke altid søger puljen til specialundervisning. De kan ikke få dækket deres fulde udgift til specialundervisningen, og hvis de søger, bliver de bundet op på at give eleven mindst ni timers støtte om ugen. Derfor lader nogle skoler være med at søge".

Det er der en konflikt i, understreger Venstres friskoleordfører.

"Det er ikke i orden, at vi har skabt et system hvor børn ikke kan få den specialundervisning, de har behov for. Jeg ved godt, at friskolerne siger, at de underviser i mindre klasser og på andre måder. Det er friskolernes frihed, men vi skal finde en balance, og det er den, at jeg leder efter med mine spørgsmål til ministeren", siger Anni Matthiesen.

Tilskudspulje falder med ti millioner kroner

I år er der afsat 148,7 millioner kroner i puljen til friskolers specialundervisning. Til næste år falder det med lidt over ti millioner til 138,4 millioner kroner. Puljen tages ud af det samlede driftstilskud til friskolerne, og selve størrelsen fastlægges ud fra en drøftelse med skoleforeningerne.

"Når puljen falder fra 147 millioner kroner i år til 138 millioner i 2015, skyldes det, at antallet af ansøgninger er faldet", sagde ministeren på samrådet.

Undervisnings-ministeriet scorer penge på friskolefusere

Selv om skolerne ikke kan få dækket deres fulde udgifter til specialundervisning, er det sin sag bare at gøre puljen større, erkender Anni Matthiesen.

"Friskolerne kunne have sagt, at de kun ville have normalelever, og så ville de have haft de ekstra millioner til almenundervisningen. Men fordi de tager et socialt ansvar, har de valgt at bruge penge på en særlig pulje til specialundervisning. Hvis de gør puljen større, vil de være nødt til at skrue op for forældrebetalingen, og så er det ikke sikkert, at friskolerne bliver et tilvalg, men et fravalg, fordi de ville blive for dyre for mange forældre", siger Venstre-politikeren.

Ny tilskudsmodel på vej

Anni Matthiesen har bedt Christine Antorini gøre rede for, om ændringerne i begrebet specialundervisning har haft betydning for antallet af ansøgninger til puljen.

Det svarer ministeren ikke direkte på. I stedet skriver hun, at hun er på vej med ny model til tilskud for specialundervisning.

Antorini lover at se på finansieringen af friskolers specialundervisning

"Som led i forberedelsen af lovforslaget har to arbejdsgrupper med de frie skoleforeninger arbejdet med at kortlægge grundlaget for en ny tilskudsmodel for specialundervisning, der er enkel og let at administrere for skolerne og for staten, og som tager udgangspunkt i elevernes behov", lyder det fra Christine Antorini, der regner med at fremsætte lovforslaget til februar.

Kommunerne kan ikke forpligtes til at yde tilskud

Ud over gratis pædagogisk psykologisk rådgivning er kommunerne ikke forpligtet til at yde tilskud, når elever med behov for specialundervisning skifter til en friskole. Nogle vælger dog at gøre det.

Anni Mattiesen har spurgt Christine Antorini, hvilke overvejelser hun gør sig om kommunernes forskellige praksis.

Antorini: Kommuner behøver ikke yde tilskud til friskolers specialundervisning

Ministeren svarer, at friskoleloven ikke giver mulighed for at forpligte kommunerne til at fastlægge en ensartet praksis med at yde generelle tilskud til specialundervisning.

"Jeg finder heller ikke, at der er behov herfor", tilføjer Christine Antorini kortfattet.

Et kan bør kunne ændres til et skal

Det undrer Anni Matthiesen sig over.

"Pengene til specialundervisning bør følge barnet uanset skoleform. Det eneste, Christine Antorini behøver ændre i lovteksten, er et kan til et skal, så der står, at kommunerne skal yde tilskud, fremfor at de kan. Hvis jeg sad i ministerens stol, ville jeg se på det, for det bør ikke være et problem for kommunerne at lade pengene følge barnet", siger Anni Matthiesen.