Anni Matthiesen, friskoleordfører for Venstre, stillede tidligere på måneden Christine Antorini (S) en række spørgsmål om de økonomiske forhold, når friskoler optager elever med særlige behov. Hun bad blandt andet Christine Antorini (S) bekræfte, at det er op til kommunerne selv, om der skal følge kommunale kroner med, når et barn, som har brug for støtte, flytter fra en offentlig til en fri grundskole.

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

Kommunerne afgør selv, om de vil sende penge med, hvis det er forældrene selv, der ønsker barnet optaget i en friskole, skriver Christine Antorini i sit svar. Hun henviser til, at staten yder tilskud til specialundervisning på frie grundskoler fra en central pulje efter ansøgning. Herudover kan skolekommunen eller elevens bopælskommune vælge at yde tilskud til specialundervisningen.

På samme måde kan de vælge at give tilskud til at nedbringe forældrenes skolepenge. Men det er kommunes egen afgørelse, gentager ministeren.

Anderledes ser det ud, hvis kommunen henviser en elev med behov for specialundervisning til en fri grundskole. Det kan kun ske med forældrenes samtykke, og undervisningen vil være uden udgift for forældrene.

Reglerne er skruet forkert sammen

Med de regler risikerer elever at få nej fra friskoler på grund af deres handicap, fordi det kan blive en økonomisk belastning for skolen at optage eleven, mener Anni Matthiesen.

"Svaret bekræfter mig i, at systemet er skruet forkert sammen. Man siger, at friskoler ikke tager nok ansvar for svage elever, og at de bør optage flere, men vi tvinger dem til at opfylde udsagnene. Jeg har netop besøgt en friskole, som har en elev, der er berettiget til 12 støttetimer om ugen. Det koster skolen 160.000 kroner, hvis den selv skal dække alle omkostninger", siger Anni Matthiesen.

Det betyder ikke, at en elev med særlige behov altid koster friskolen 160.000 kroner, erkender hun.

"Hvis man har flere elever, kan man undervise dem på små hold, og så bliver omkostningerne ikke så store. Omvendt er det ikke sikkert, at en elev med ADHD kan være sammen med en autist, og man kan heller ikke undervise en elev fra 0. og en anden i 7. klasse sammen", siger Anni Matthisen.

Antorini afviser, at eleverne står dårligere

I sine spørgsmål bad Anni Matthiesen også Christine Antorini bekræfte, at forældre til børn med særlige behov står dårligere end andre i forhold til at kunne vælge skoleform. Men det er ministeren ikke enig i.

"Når et barn er optaget på en fri grundskole, er skolen forpligtet til at give barnet den nødvendige specialundervisning og specialpædagogiske bistand", svarer Christine Antorini og henviser igen til, at friskolen kan søge om tilskud fra staten og kommunen.

"Jeg kan derfor ikke bekræfte, at et barn med specielle behov står i en dårligere situation end andre børn i forbindelse med selv at kunne træffe et valg mellem folkeskolen og en fri grundskole".

Lidt for pænt at staten yder tilskud

Anni Matthiesen synes, det lyder lidt for pænt, når Christine Antorini peger på, at "staten yder tilskud til frie grundskoler til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer".

"Staten administrer kun puljen. Pengene kommer fra friskolerne selv. De skal indbetale et beløb til puljen ud af det generelle tilskud, de får fra staten på 71 procent af, hvad en elev i folkeskolen koster i gennemsnit. Men i og med at der ikke er penge nok i puljen, ved friskolerne godt, at de aldrig kan få dækket den støtte, PPR siger, de skal bevilge eleven", siger Anni Matthiesen.

Hun mener ikke, det er fair, at kommuner kan spare penge ved, at elever med særlige behov går på friskole, samtidig med at det er op til kommunerne selv, om de vil sende penge med eleven.

"Vi har frit skolevalg, men det har disse elever reelt ikke, for friskolerne har ret til at sige nej til dem", siger Anni Matthiesen.

Friskoleordføreren overvejer at indkalde til et samråd

Venstres friskoleordfører mener ikke, at Christine Antorini kommer ind til sagens kerne, så hun vil overveje at indkalde ministeren til samråd.

"Jeg har konkrete eksempler på friskoler, som kan blive udpint økonomisk, fordi de ikke får dækket deres ekstra omkostninger. Men jeg ved godt, at jeg vil blive spurgt, hvordan Venstre vil løse problematikken, så det skal jeg tænke igennem. Men der er et dilemma i den måde, systemet er skruet sammen på i dag", siger Anni Matthiesen.

Penge at hente i depositum fra nye friskoler

En løsning kunne være at lade pengene følge eleven. En anden mulighed er at gøre den centrale pulje til friskolernes specialundervisning bliver større. Anni Matthiesen har derfor spurgt Christine Antorini, hvad der sker med de penge, anmeldere af nye friskoler betaler i depositum til Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet scorer penge på friskolefusere

Svaret er, at når en skole bliver til noget, får den sine 30.000 kroner tilbage, mens pengene går ind i

Undervisningsministeriets drift, når det ikke lykkes at realisere planerne om en friskole. I år har ministeriet haft en ekstra indtægt på mellem 160.000 og 240.000 kroner på den konto.

Anni Matthiesen mener, at pengene bør tilfalde de eksisterende friskoler, for eksempel ved at indgå i puljen til specialundervisning.

"Der er ganske vist ikke tale om store summer, men jeg vil have dem i tankerne, når jeg overvejer, hvordan jeg vil følge op på, hvordan friskolerne kan få en bedre finansiering af deres undervisning af elever med behov for støtte", siger Anni Matthiesen.