Anni Matthiesen havde indkaldt til samrådet for at Christine Antorini (S) til at gøre rede for den økonomiske situation omkring specialundervisning på de frie grundskoler. Samrådet fulgte i kølvandet på en række skriftlige spørgsmål, Anni Mathiesen stillede i september. Dengang bad hun blandt andet undervisningsministeren bekræfte, at det er op til kommunerne selv, om der skal følge kommunale kroner med, når et barn med specielle behov flytter fra en offentlig til en fri grundskole.

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

"I Danmark pryder vi os med, at vi frit kan vælge mellem folkeskolen og frie grundskoler, men jeg er blevet opmærksom på, at friskoler ikke får dækket de specialundervisningstimer, som en elev har fået tildelt af PPR. Derfor må de vælge imellem, om de har råd til at lade eleven gå på skolen, eller om de må lade være med at optage ham", indledte Anni Matthiesen samrådet.

En elev koster friskolen 130.000 kroner

Friskolerne kan søge om tilskud i en pulje til specialundervisning, men puljen er ikke stor nok, mener Anni Matthiesen.

"Skolerne får typisk dækket 25 til 40 procent af udgifterne til specialundervisning. Resten skal de selv betale. Jeg har fået henvendelse fra friskoler, som kan være nødt til at bedre forældre om at tage deres barn ud af skolen, fordi de selv skal finde 130.000 kroner", sagde Venstres friskoleordfører.

Antorini: Kommuner behøver ikke yde tilskud til friskolers specialundervisning

I 2012 blev specialundervisningsbegrebet ændret i folkeskolen, så en elev nu skal tildeles i støtte i mindst ni klokketimer om ugen, før det betegnes som specialundervisning. Det gælder også i friskolerne, fortalte Christine Antorini.

"Jeg har længe haft en god drøftelse om specialundervisning med skoleforeningerne bag de private grundskoler. Vi afsætter puljen til specialundervisning i den årlige finanslov efter indstilling fra foreningerne, og når den falder fra 147 millioner kroner i år til 138 millioner i 2015, skyldes det, at antallet af ansøgninger er faldet. Men derfor kan der godt være enkelte forældre, som er i klemme", sagde ministeren.

Færre ansøgninger burde betyde bedre dækningsgrad

Den udmelding tog Anni Matthiesen straks op.

"Når der er færre ansøgninger, kan jeg ikke forstå, at skolerne ikke kan få dækket timetallet. Eller har det altid været et problem, at puljen er for lille? Når PPR har tildelt en elev for eksempel 14 specialundervisningstimer, så ved friskolen ikke, hvor mange penge den kan få fra puljen, og hvor mange den selv skal finde. Hvis den kun kan få dækket 25 til 40 procent, er puljen for lille", sagde hun.

Venstres Tina Nedergaard ville ikke betvivle, at der er kommet færre ansøgninger, men når stadig flere elever går i friskole, skulle man mene, at deres udgifter til specialundervisning stiger.

"Derfor kommer det bag på mig, hvis behovet er blevet mindre", sagde hun.

Christine Antorini svarede, at puljen tages ud af det samlede driftstilskud til friskolerne.

"Selve størrelsen på puljen fastlægges ud fra en drøftelse med skoleforeningerne, men hvis jeg skal gøre rede for årsagen til faldet i ansøgninger, må jeg gøre det skriftligt", sagde ministeren.

Kommunerne kan bidrage, men det er frivilligt

Anni Matthiesen skiftede kurs og kom ind på kommunernes rolle.

"Kommunerne kan vælge at sende penge med en elev med særlige behov, som skifter til en friskole. Nogle friskoler formår at overbevise kommunen om, at den skal bidrage, men hvis skolelederen ikke er dygtig til at forhandle, risikerer friskolen at få nej. Indgår det i drøftelserne med skoleforeningerne, om man bør ændre på det, så kommunerne skal bidrage? Er det rimeligt, at elever er afhængige af skolelederens evne til at forhandle, når et nej fra kommunen i værste fald kan betyde, at eleven bliver smidt ud", spurgte hun.

Undervisningsministeriet scorer penge på friskolefusere

Tina Nedergaard pegede på, at det ikke behøver afhænge af skolelederens forhandlingsevner.

"Et nej kan også skyldes, at kommunekassen er tom, men vi ønsker øget inklusion, så her har vi et udestående, vi bør se på i fællesskab. Måske kunne Undervisningsministeriet af egen drift lave et mindre notat om, hvad der gør sig gældende, når elever med behov for specialundervisning flytter fra folke- til friskoler", foreslog hun.

Det kan være nyttigt med et notat om flytteprocessen

Den ide købte Christine Antorini.

"Det kan være nyttigt at beskrive processen. Mange af jeres spørgsmål rejses også af skoleforeningerne. De har forskellige holdninger, og derfor er vi ikke i mål endnu, men det håber jeg snart, at vi kommer, så jeg kan få området med, når vi til foråret går i gang med et udarbejde forslag til en finanslov for 2016", sagde hun.

Tina Nedergaard var glad for tilsagnet om at få procedurerne beskrevet.

"Det skal være klart, hvor meget en friskole skal sige nej til, men der skal også være penge til, at elever i folkeskolen kan få støtte".

Anni Matthiesen er optaget af at skabe et system, så forældre og elever ikke risikerer at blive smidt ud, fordi friskolen ikke har råd til at beholde eleven.

"Det giver stof til eftertanke, hvis systemet er med til at gøre, at friskoler er nødt til at vælge elever fra. At vi tvinger dem til at lade være med at tage et socialt ansvar. Det vil jeg bede ministeren have i baghovedet under forhandlingerne."

Særlige behov giver ikke ret til at komme på efterskole

Finn Thranum fra Venstre spurgte, om Christine Antorini vil lade pengene følge eleven, når en elev skifter til en specialundervisningsefterskole.

"Kommunerne anerkender elevens behov, men de har skåret voldsomt ned på specialskolerne. Vi er nået til et lavpunkt, og nogle forældre flytter med succes deres barn til en specialefterskole. Disse skoler kan udpege den halvdel af kommunerne, som yder støtte, og dem der ikke sender penge med. Er det rimeligt, at elever, som vælger folkeskolen, bliver forfordelt i forhold til dem, der vælger specialefterskolen? Er det så ikke bedre at sende penge med eleverne", spurgte Finn Thranum.

At en elev har behov for støtte er ikke lig med en ret til at komme på specialefterskole, svarede Christine Antorini.

"Det må rette sig ind under spørgsmålet om, hvad kommunerne kan og skal", sagde hun med henvisning til det notat, Undervisningsministeriet skal udarbejde.

Anni Matthiesen rundede samrådet af:

"Det virker til, at der er mange uafklarede spørgsmål. Jeg sætter pris på, at ministeren har gang i arbejdet. Det er et område, som trænger til at blive gennemgået.