Hvad er det helt særlige ved specialskolers professionelle viden, lød det spørgsmål, som de omkring 40 deltagere blev sat til at diskutere i grupper på det årlige seminar i Skoleledernes faglige klub for ledere fra specialskoler.

Specialskoler kan styrke inklusionen med deres særlige kompetencer

Daniel Sørensen, faglig leder på Skolen ved Sorte Hest i Købehavn, lagde for i sin gruppe.

"Når jeg taler med en ven, som arbejder i folkeskolen, hører jeg, at lærerne mangler viden om diagnoser og elevernes vanskeligheder. Vi får supervision, og det tæller som uddannelse, når vi gentange gange taler om en specifik elev. Det har man ikke tid til i folkeskolen", sagde han.

Rådhusskolen i Vamdrup i Kolding Kommune har elever med socio-emotionelle vanskeligheder.

"Vi kan læse børnene fra det øjeblik, de kommer ind ad døren, og vi kan anvende vores viden til at få undervisningen til at lykkes", supplerede skolens souschef, Laurits Kloster Kruse.

Speciallærere har en bredere viden om eleven

Specialskolernes lærere ser på hele barnet, når de underviser normalt begavede elever med følelsesmæssige og sociale udfordringer, pointerede afdelingsleder Mads Bjørnsen fra Moltrup Skole uden for Haderslev. Han sammenlignede med sin datters seneste skolehjemsamtale.

"Den handlede udelukkende om fagene, så jeg måtte selv spørge til hendes sociale liv i klassen, og hvordan det hænger sammen med hendes faglige præstationer. Den sammenhæng ser vi på hos os, for ellers kan vi ikke lykkes. Vi har en bredere viden om eleven", sagde Mads Bjørnsen.

Speciallærer hjælper kolleger i folkeskolen med at skabe struktur i klassen

En forudsætning for at få børns hverdag til at fungere på en specialskole er, at lærerne har deres viden om barnet fremme hele tiden, tilføjede Laurits Kolster Kruse.

"Det formår vi, fordi vi henter ny viden og bruger den", konkluderede han.

Elevernes bolde skal gribes på nye måder

Mellemleder Groa Bille Brahe fra Bornholms Heldagsskole fremhævede ordet omstillingsparathed.

"Vi er nødt til at gribe de bolde, eleverne sender op, på nye måder. Det kan både være sociale og faglige bolde. Plejer findes ikke hos os", sagde hun.

Nye lærere mangler specialpædagogiske kompetencer

Det nikkede Laurits Kloster Kruse genkendende til.

"Vi skal kunne undervise i fem minutter i dansk og ti minutter i matematik, hvis det er det, der giver mening i dag. Eller ligge på gulvet og læse".

"Eller ud i skolegården og tælle streger i matematik", supplerede Henrik Balle Lauridsen, der er skoleleder på Rådhusskolen og medlem af bestyrelsen i specialskoleledernes faglige klub. Han fortsatte:

"Vi undlader at bruge mere af det, der ikke virker. Derfor prøver vi noget andet, så når vores nye elever siger, at de ikke vil gå i skole, svarer vi: 'Ok, så begynder du med at gå i skole fra 8 til 12. Så ser vi, hvordan det går om tre uger'. Der er endnu aldrig gået tre uger, før de kommer fra 8 til 16".

En skole skal banke voldsomt på døren

Hvordan kan specielskolernes viden bringes i spil i den inkluderende skole og undervisning, lød næste spørgsmål til grupperne. Svarene afslørede, at der er stor forskel på, om specialskolerne overhovedet kommer ud i folkeskolen.

"Det har vi ikke resurser til. Vi har en gammel amtsskole i kommunen, som man har gjort til et centralt kompetencecenter, mens vi har specialklasser, så hvis vi skal ud, er det for egen regning. Derfor bliver det ikke til noget, medmindre en skole banker voldsomt på døren. Så gør vi, hvad vi kan", fortalte afdelingsleder Per Ørberg fra Langhøjskolens specialklasser i Norddjurs Kommune.

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion

Så ser der anderledes ud på Bornholm. Her har heldagsskolen i år fået en bevilling på 800.000 kroner i til at yde support for.

"Det gør en kæmpe forskel, men vi skal finde ud af, hvordan vi gør, så vi både tilgodeser vores egne elever og sender de bedst egnede lærere ud", sagde Groa Bille Brahe.

Salg af pladser kan understrege kvaliteten, men…

Skoleleder Michael Høybye fra Maglebjergskolen i Allerød har også svært ved at få sine læreres erfaringer kanaliseret ud i folkeskolen.

"Kommunen skal spare, spare, spare. Derfor vendte vi det indad, så skolerne kunne komme at se, hvordan vi arbejder. Besøgsdagene var en succes. Men vi skal tage en lærer og en pædagog ud af undervisningen, så nu koster et besøg 600 kroner. Men ingen melder sig, selv om der er et stort behov". 

Specialpædagogik har sejret sig ihjel

Udfordringen er, at der kommer flere specialbørn, mente Mads Bjørnsen fra Moltrup Skole ved Haderslev.

"Blandt andet fylder de for tidligt fødte ti procent af alle børn, og de er overrepræsenterede i specialundervisningen. Andelen af børn med særlige behov falder i hvert fald ikke", sagde han.

"Nogle kan godt være i almenskolen, som vi så kan vejlede", tilføjede Groa Bille Brahe.

Det fik Michael Høybye til at vende tilbage til udfordringerne i Allerød.

"Vi har 75 elever og plads til endnu 25. Ved at sælge flere pladser kunne vi vise kommunen, hvor dygtige vi er. Men så ville vi være nødt til at suge elever fra vores nabospecialskole, så det går i ring".

Omsorg og relationer er en forudsætning for læring

Speciallærere bruger pædagogiske stisystemer til at finde elevens bedste måde at lære på, sammenfattede en deltager under opsamlingen på debatten i plenum..

"Lærerne har fokus på elevernes potentialer og møder dem med en forventning om, at selvfølgelig skal de lære", uddybede hun.

Det fik oplægsholder Lotte Hedegaard-Sørensen til at reagere. Hun er lektor i specialpædagogik på Aarhus Universitet.

Kollegerne synes bare, jeg er sød

"Sådan betragtes det ikke udefra. Der er meget stor forskel på, hvad jeg ser og hører fra speciallærere, og på det omgivelserne oplever. De kategoriserer jer som nogle, der ved noget om omsorg og relationer, men det har faktisk meget med læring at gøre. Omsorg og læring er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger", sagde forskeren.

Specialskolerne har brug for en spindoktor

Hvis specialskolerne skal bringe deres specialpædagogiske viden i spil, skal de professionalisere den, påpegede skoleleder Allan Simonsen fra Skolen Sputnik på Frederiksberg.

"Vi skal konkretisere, hvordan vi kan bringe vores viden om gode relationer i spil i forhold til undervisningen. Først når vi kan det, bliver vi taget alvorligt, så vi ikke bare fremstår som nogle, der drikker kaffe og er søde ved børnene", sagde han.

Det er svært at formulere, hvad specialskolerne kan, mente skoleleder Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg.

"Der er også svært at forstå, når man ikke kender til vores område. Der er masser af potentialer, men den største udfordring er, at vi ikke er vant til at sætte ord på, hvad vi kan, nemlig målstyret undervisning. Det kræver øvelser, og det må vi i gang med", sagde hun.

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan

Det fik Torben Juel Sørensen, skoleleder på Nyborg Heldagsskole og medlem af bestyrelsen i specialskoleledernes faglige klub, til at efterlyse spinddoktorer.

"Henrik Qvortrup er ledig", lød en stemme, der fik forsamlingen til at bryde ud i grin.

Specialskoler bør spille på to heste

Når speciallærere tager ud til folkeskolelærere, og de begynder at samarbejde, er det ikke svært at overbevise almenlærerne om, at specialskolerne kan noget særligt, uddybede Lotte Hedegaard-Sørensen, som har lavet projektet "Udgående supportfunktion fra specialskolen" sammen med otte specialskoler.

"I skal gøre det, I kan, synligt, så I kan bruge det politisk strategisk. Jeg ville klart spille på to heste og tage ud at lave praksisfortællinger med lærerne ved siden af jeres egen undervisning. Det er væsentligt at huske det konkrete arbejde, så almenskolerne til sidst efterspørger jeres viden. Almindelige lærere vil gerne have hjælp til at løse opgaven", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen.

Seniorforsker Ditte Maria Børglum Tofteng fra Professionshøjskolen UCC i København har været med til at lave projektet om specialskolers udgående supportfunktion.

"Når I møder almenlæreren, kan I tilbyde en palet af muligheder, men det er først, når I mødes første gang, at begge parter oplever, at det er oplagt at samarbejde", sagde hun.

Lærerne skal fortsat nære deres specialpædagogiske faglighed

Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen vendte blikket indad.

"Speciallærere har en lang tradition med at uddanne sig. Det skal vi blive ved med at generere, så vi har noget at byde ind med. I det gamle Fyns Amt var det ikke noget problem, fordi amtet sørgede for efter- og videreuddannelsen. Nu oplever vi, at der ikke er tilmeldinger nok til kurser", sagde skolelederen.

Lotte Hedegaard-Sørensen var enig.

"Selv om I skal samarbejde med almenskolen på nye måder, er det også vigtigt, at I får næret jeres specialpædagogiske faglighed, så I fortsat kan undervise elever, som ikke lige er til at undervise. Det er svært at læse sig til, så I bør tænke i aktionslæring, hvor I sammen diskuterer og udvikler det, I gør. Det er nemt at sige, for det er en stor opgave at stå med under en barsk økonomisk dagsorden", sagde hun.