"Kvaliteten af de data, skolerne sender ind om de elever, som får specialundervisning" er meget ringe", erkender undervisningsminister Christine Antorini (arkivfoto).

Mange skoler undlader at indberette årsagen til elevers specialundervisning

Skolerne er så dårlige til at indberette, hvorfor de henviser elever til specialundervisning, at Undervisningsministeriet ikke kan tegne et reelt billede af årsagerne. Undervisningsminister Christine Antorini vil lave en ny indberetningsordning, som skal være klar til skoleåret 2015-2016.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At ministeriet ikke har overblik over, hvorfor tusindvis af elever får specialundervisning, er kommet frem i forbindelse med, at Venstres Louise Schack Elholm har bedt Christine Antorini (S) oplyse om fordelingen af diagnoser blandt de elever, som er hjemtaget til inklusion. Men de oplysninger har Undervisningsministeriet ikke.

Antorini: Nogle kommuner har inkluderet for sent eller for hurtigt

"Hvis spørgsmålet skal besvares, kræver det, at vi indhenter oplysninger fra de enkelte kommuner, som har hjemtaget elever fra specialskoler og specialklasser", skriver Christine Antorini i sit svar til Louise Schack Elholm.

Kvaliteten af de indkomne data er meget ringe

Når skolerne hvert år indberetter år data om elever i specialklasser og specialskoler, skal de oplyse, hvorfor eleverne får specialundervisning. Skolerne kan vælge mellem 11 forskellige handicap og vanskeligheder, men mange skoler undlader at indberette noget eller sætter blot kryds i "andet".

Antorini: Vi evaluerer omfanget af inklusions-problemer til juni

"Kvaliteten af de indkomne data er meget ringe", erkender Christine Antorini i sit svar.

Venstre og skolepsykologernes formand er bekymrede

Hos Venstre er Louise Schack Elholm skuffet over, at ministeriet ikke kan svare på, hvilke diagnoser børn i specialtilbud har.

"Det er helt grundlæggende, at man har sådan en viden, og det er da dybt bekymrende, at ministeren ikke har det", siger hun ifølge dagbladet Information.

Handicaporganisationer: Færre klager er ikke lig med vellykket inklusion

Formanden for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen, deler bekymringen.

"I gennem årene har vi set, at børn med samme handicap ikke kan være sikker på at blive behandlet ens fra skole til skole og fra kommune til kommune, og det kan man ikke være bekendt. En god indberetningsordning ville afsløre, hvis en skole eller kommune stikker ud og burde se lidt mere på sig selv", siger han til avisen.

Ministeren på vej med nye henvisningsårsager

Christine Antorini lover i sit svar at gøre noget ved sagen.

"Som følge af den ringe datakvalitet og den afgrænsning af specialundervisning, som blev indført 1. maj 2012, er Undervisningsministeriet gået i gang med at udvikle nye henvisningsårsager", skriver ministeren.

Flest klager over afslag på specialskole eller specialklasse

Det nye indberetningsskema vil være klar til brug fra skoleåret 2005-2016.