Der er kommuner, der er kommet for sent i gang med inklusionsindsatsen eller har inkluderet for mange elever med særlige behov for hurtigt. Det erkendte undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) på et samråd i Folketingets undervisningsudvalg i dag.

Samrådet var indkaldt af Karen Ellemann (Venstre) og Merete Riisager (Liberal Alliance), efter flere sager i medierne har vist massive problemer med inklusion i flere kommuner. Senest viste en undersøgelse fra Undervisningsministeriet, at kun 4 procent af lærerne i Vordingborg Kommune mener, at inklusionen er vellykket.

Statusrapport over inklusion i Vordingborg viser store problemer

Christine Antorini erkendte på samrådet, at der er eksempler på, at inklusionen ikke har været vellykket, men ville ikke snakke om indskærpelser over for kommunerne, før en undersøgelse af inklusionsindsatsen i 12 udvalgte kommuner ligger klar til juni.

Ministeren understregede, at samme undersøgelse i maj sidste år konkluderede, at pengene er fulgt med eleverne over i normalområdet, og at de negative eksempler derfor ifølge hende ikke giver det fulde billede af kommunernes arbejde med inklusion. Dette års undersøgelse vil vise, hvad pengene er gået til, sagde hun.

Egelund: Vi kan ikke konkludere at, at pengene følger med specialeleverne

Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om at inkludere flere børn med særlige behov i folkeskolen.

Målet er, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er 96 procent mod 94,4 procent i dag. Det betyder ifølge ministeren, at hver folkeskole i Danmark skal inkludere otte elever med særlige behov, der i 2012 ellers ville have været i specialtilbud.

Inklusion i et regneark

Det fremgår af aftalen, at inklusion ikke må blive en spareøvelse, men at pengene er fulgt med eleverne ud i normalklasserne kunne udvalgets medlemmer ikke få til at passe med de henvendelser, de modtager.

"Man kan få det indtryk, at inklusionen i mange kommuner foregår i et regneark", sagde Karen Ellemann, der ligesom Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen efterlyste bevis for, at pengene reelt følger med den enkelte elev med ud i normalklassen, og spurgte om ministeren vil skærpe loven, hvis det viser sig, at det ikke sker i nogle kommuner.

Antorini: Nogle kommuner har inkluderet for sent eller for hurtigt

"Vi følger inklusionsprocessen meget tæt, men kan ikke konkludere noget, inden rapporten om, hvordan inklusion fungerer i praksis, udkommer i juni", gentog ministeren og understregede, at det ville være et indgreb i det kommunale selvstyre at indskærpe noget over for kommunerne nu.

Antorini påpegede, at Undervisningsministeriet har et tæt samarbejde med en række kommuner og i øvrigt har masser af fagekspertice, som kommunerne kan trække på, hvis de har problemer med at løfte inklusionsopgaven.

Det stillede dog ikke spørgerne tilfredse. Alex Ahrendtsen var uforsonlig over for de kommuner, han ikke mener har løftet opgaven.

"KL har svigtet. Kommunerne har selv ønsket at løfte opgaven, men mange kommuner gør det ikke", sagde han.

Karen Ellemann og partifællen Tina Nedergaard efterlyste uden held handling fra ministeren på de konkrete eksempler, hvor inklusionen skaber problemer.

"Ellers frygter jeg, at fokus på enkeltsager kommer til at afspore processen", sagde Karen Ellemann og tilføjede, at man også ved at løse enkeltsager, der har pressens bevågenhed, kan vise vejen for kommuner, der måtte have samme udfordringer.

"Det er trist for børnene og for dem, der ligger kræfter i, at inklusion skal lykkes, at mediebilledet er så negativt", sagde Christine Antorini men fastholdt, at det må være op til kommuner og skoler selv at tilrettelægge, hvordan de bedst løser opgaven.

Liberal Alliance: Inklusion bliver en politisk kampplads

Christine Antorini opfordrede på samrådet til, at man ikke gør inklusion til en "politisk kampplads". Hun understregede i den forbindelse, at inklusionslovgivningen er vedtaget af alle partier undtagen Enhedslisten.

Den opfordring har Merete Riisager ikke i sinde at følge, lod hun forstå. Hun mener, at eksemplerne på mislykket inklusion viser, at inklusionen som den foregår nu er en belastning for de elever, der skal inkluderes, og dem, der sidder ude i klasserne i forvejen. Liberal Alliance foreslår derfor, at elever med særlige behov tilknyttes en mindre klasse, indtil de har lært at indgå i et større klassefællesskab.

"Vi vil genopfinde specialklasserne", sagde hun. "I Finland har man gjort det, og tænketanken Sophia bakker op om tiltaget, fordi nogle inklusionselever ødelægger det for andre", sagde hun og bad desuden Christine Antorini om at forholde sig til, hvor vidt det er kontraproduktivt at indføre den nye skolereform samtidig med en så omfattende inklusionsproces, som der er iværksat.

Den tanke afviste ministeren, hun synes tværtimod, at den længere skoledag, der bliver virkelighed med reformen, kan være behjælpelig for at sikre succes med at inkludere de sammenlagt 10.000 danske skolebørn, der i perioden 2012-2015 efter planen flyttes fra specialklasseområdet til almene klasser.

"Reformen giver med den understøttende undervisning mulighed for at lave nye læringsmiljøer, der kan give en mere varieret undervisning, fordi elever lærer forskelligt", sagde hun og tilføjede, at det allerede nu er muligt for skolerne at lave mindre hold og modtageklasser for elever med særlige behov.

K: Brug for klasserumsledelse

De Konservatives Lene Espersen gav på samrådet udtryk for, at hun var "ked af", at de inkluderede elever efter hendes mening får skylden for "helt normal uro ude i klasserne".

"Der skal være ro og disciplin i klasserne, før man kan inkludere, og har lærerne redskaberne til at sørge for det?", ville hun vide.

Christine Antorini påpegede i den forbindelse, at der i forbindelse med folkeskolereformen er sat i milliard kroner af til et kompetenceløft hos lærerne i perioden 2014-2020. Dem er der mulighed på at bruge på tiltag, der styrker lærernes klasserumsledelse og forældreansvaret, sagde hun.

Folkeskolen.dk live-tweetede fra samrådet: