At læse en bog på en skærm er én ting. En anden ting er at blive præsenteret for musik og lydkulisser undervejs og stillet opgaver, der får betydning for hvordan og i hvilken tempo fortællingen udvikler sig.  Det er imidlertid, hvad 6.-9.-klasserne på fire folkeskoler har eksperimenteret med i projektet 'Litteraturlæsning med nye medier - fra e-bog til i-bog', der er støttet af udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. 

Projektet blev gennemført i perioden 2012-2013 og konklusionerne er nu samlet i rapportform (se link til højre). Lektorerne Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel fra Via UC beskriver her, hvordan skrift mellem musik, lyd, stillbilleder, levende billeder og verbalsprog aktiverer forskellige sanser og har positiv indflydelse på fiktionsindlevelsen og læselysten. De konkluderer desuden:   

"Små animationer og lydelementer, der dels forstærker, forvarsler eller udfordrer fortællingen, skærper fordybelsen i og dvælen ved enkelte opslag og motiverer både stærke, men især også svage læsere og styrker deres læsefokus og indsigt i fortællingen".

Eleverne var medudviklere

TAVS er navnet på den digitale bog, som eleverne har læst, følt og lyttet til i projektforløbet. Processen har været 'spiralisk brugergenereret', hvilket vil sige, at eleverne har været inddraget i udviklingen af i-bogen.

Skolebiblioteksteams og de deltagende dansklærere på de fire folkeskoler gennemførte således 12 forløb med TAVS, delt op i tre faser, sådan at eleverne i den første fase kun fik i-bogens første fire kapitler at læse og arbejde med i digitaliseret form. Deres konkrete tanker og ideer om udviklingen dannede så baggrund for den videre udvikling. I rapporten skriver Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel:   

"Eksempelvis kom børnene med konkrete forslag til animationer og lydkulisser, som blev indarbejdet i teksten. Flere gange har de deltagende børn og forfatteren samt illustratoren været i direkte dialog gennem konkrete møder, skypesamtaler og en facebookgruppe. Børnene bidrog til udviklingen af formsiden af TAVS, da skabelsen af i-bogen skete på baggrund af et foreliggende værk. Der er med andre ord tale om en remediering".

Se video fra projektet: 

Er det rigtig litteratur?

En af de udfordringer, som lektorerne bemærker i rapporten, handler om logikker fra den analoge bogkultur, der bliver overført til den digitale.

"Et eksempel på en analog logik viste sig bl.a., når nogle elever i vores undersøgelse tog godt imod den nye teknologi og mediet, men samtidig også betvivlede den digitale litteraturs værdi, fordi den består af billeder og derfor ikke er rigtig litteratur".

De beskriver, hvordan bog- og skriftkulturen lever i bedste velgående som en kulturel kodning eller et mind-set hos nogle elever, mens lærere og skolebibliotekarer generelt tog nysgerrigt imod teknologien og den anderledes tekst.

Lærernes udfordring

"Alligevel opstår der en vis rådvildhed og usikkerhed hos lærerne, som i forenklet form giver sig udslag i to overvejende scenarier: Enten opgavestyret undervisning eller selvforvaltende undervisning", hedder det i rapporten.

En opgavestyret undervisning bliver af lektorerne beskrevet som en tendens til, at lærerne foretrækker udfyldningsopgaver eller præfabrikerede spørgsmål til teksten, hvilket kolliderer med opgavetanken i i-bogen.

Selvforvaltende undervisning refererer til nogle læreres oplevelse af, at elevernes digitale kompetencer er stærkere end deres egne, hvilket "for nogle underviseres vedkommende resulterer i, at eleverne sættes i selvforvaltende undervisningssituationer og fire læreprocesser, hvor underviserne overlader undervisningsrollen til enten eleverne selv eller til de digitale læremidler".

De fire skoler, der har deltaget i projektet er hhv. Oehlenschlægersgades Skole i København, Læssøesgades Skole i Aarhus, Molsskolen i Syddjurs og Sunds Skole i Herning. Men nu udvides projektet med nye midler fra udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. I samarbejde med et 10. klasse-center, der har flere års erfaring med at inddrage digitale teknologier i undervisningen, skal i-bogens motiverende potentiale og de didaktiske udfordringer undersøges nærmere.