38 forældre til børn på Blågård Skole stod i går bag et indlæg på mediet Skolemonitor, hvor de roste skolens lærere og advarede skolepolitikerne
i København mod i dag at splitte skolen op i to, som forvaltningen har
anbefalet.
Under indlægget kunne læses en rosende kommentar fra Lykke
Mose, der forsker i tillidsbaseret styring
og i forvaltningsledelse, der også spurgte indtil, om forældrene har haft
adgang til den uvildige undersøgelse af skolens arbejdsmiljøproblemer.
”Jeg har fulgt sagen i medierne, fordi jeg forsker i de
politiske ambitioner om at øge det lokale engagement og den tillidsbaseret
styring. Jeg interesserer mig for sammenhængen med de politiske ambitioner og
forvaltningernes håndtering af udfordringer i hverdagen, som man kunne kalde
den sag”, forklarer hun til Folkeskolen.
Skolepolitikerne i København skal i dag forholde sig til en
indstilling fra børne- og ungdomsforvaltningen, der anbefaler, at udskolingen
på Blågård Skole fremover skal overføres til Nørrebro Park Skole, blandt andet
fordi der ifølge forvaltningen ”er brug for at bryde/løsne nogle af de
etablerede strukturer og kulturer” på skolen.
Med åbenhed kommer tilliden
Lykke Mose fortæller, at hun alene har kendskab til sagen fra
mediedækningen, men hun forklarer, at forskningen viser, at læreres oplevelse af
tillid til ledelse og forvaltning har betydning for elevernes læring.
Derfor handler konflikter som på Blågård Skole ”ikke
kun om at få dem løst, men også om at få dem løst på en måde, der genskaber tillid”,
siger hun.
”I den sammenhæng studser jeg over, at forvaltningen har
fået lavet en uvildig undersøgelse, som forvaltningen så selv er ene om at
udlægge konklusionerne fra. Åbenhed skaber tillid. Så manglen på åbenhed kan
gøre det sværere at opbygge tilliden fra medarbejdere til forvaltningen”, forklarer
hun.
Lykke Mose siger, at hun forstår, at forældrene
efterspørger nogle mellemregninger for at forstå, hvordan forvaltningen kommer
fra rapporten om arbejdsmiljøproblemer til, at en splittelse af skolen er det
bedste for eleverne.
”Jeg håber, at de bagvedlæggende pædagogiske overvejelser bliver
drøftet”, siger hun.
Har de husket at spørge, hvad der skaber god skole for eleverne?
Lykke Mose forstår samtidig godt, at det for forvaltningen
kan virke som om, at strukturelle løsninger er den eneste måde at komme store
og længerevarende arbejdsmiljøproblemer til livs.
Men hun advarer mod at tage den store sav i brug for at opbryde
et tæt sammentømret kollegaskab. Hun mener, at der er en række spørgsmål, der er
brug for at få drøftet, inden der bliver taget en så stor beslutning.
”Hvor er eleverne henne i alt det her? Er man sikker på, at
de får den bedste skole ved, at skolen bliver delt? Har de overvejet, hvordan
man på skolen arbejder med sammenhængen mellem at komme fra indskolingen til
udskolingen? Hvordan er det en fordel for børns skolegang, hvis lærerne på de
to afdelinger skal referere til to forskellige ledelser? Hvordan vil de undgå,
at der kommer to flaskehalse i stedet for en?”, spørger forskeren.
Skab en lederstilling i fællesskab
Hun opfordrer både lærere og forvaltning til at tage udgangspunkt
i, hvad der er bedst for skolens elever, og det var netop derfor, at hun blev
glad for at læse forældrenes indlæg, der tog børnenes perspektiv i konflikten.
Skulle hun komme med en anbefaling til politikerne og forvaltningen
i København, så vil det være at finde en løsning i fælleskab med medarbejderne og forældrene.
”Det er klart, at børn- og ungdomsdirektøren har brug for at
få ansat en ny ledelse og kunne have tillid til, at det kommer til at gå godt
på skolen nu. Men den interesse deler han formentlig med forældre og
medarbejdere. Derfor vil det være godt at engagere dem i at lykkes med det. En løsning
med at splitte skolen i to uden inddragelse af dem, der er på skolen i hverdagen,
er bemærkelsesværdig i lyset af de politiske ambitioner om at skabe meget mere
lokalt ansvar og engagement i folkeskolen”, siger Lykke Mose.
Konkret ville hun anbefale forvaltningen at indkalde skolebestyrelsen
og medarbejderne til et møde med en klar dagsorden: ’Vi skal have gjort den her lederstilling rigtig attraktiv.
Hvordan gør vi det?’
"Det ville være frisættende ledelse”, siger hun og
fortsætter:
”Man skal ikke løse alting selv, fordi man har magten. Man
skal inddrage dem, det berører, og forpligte dem til at komme med
løsningsforslag. For de kender hverdagen, og inddragelsen skaber engagement og
medansvar”.
Forvaltninger kan have for meget øje på økonomi og GDPR
Lykke Mose fortæller, at det langt fra er første gang, at hun oplever fastlåste
situationer mellem skoleforvaltninger og skoler som i sagen om Blågård Skole.
”Det sker igen og igen, men denne gang for rullende tæppe”,
siger hun og henviser til, at modsat de fleste andre steder, har sagen om
Blågård Skole ramt medierne mere, end hun har set før.
”Jeg arbejder med frisættende ledelse, styring og
afbureaukratisering. Der er meget fokus på, hvad der meldes ud fra politikerne,
men vi overser, hvad der sker i maskineriet. De politiske intentioner skal
gennemtygges af en forvaltning, for ellers ændrer det ikke måden, som
forvaltningen betjener skolerne på. Man risikerer at gøre det, man kan inden
for loven og ikke det, der er bedst i forhold til at efterleve de politiske
målsætninger om at skabe lokalt ansvar og tillid”.
Skoleforskeren oplever, at problemet ofte er, at selvom der
blæser politiske vinde om frisættelse og afbureaukratisering på skoleområdet,
så er nogle forvaltninger for optaget af, at man skal holde hinanden op på juridiske
og økonomiske aftaler.
”Det er en god ting, at man vil vide, at folk bruger
skattekronerne fornuftigt og i overensstemmelse med loven. Men det har skabt en
måde at styre på, hvor man ofte vægter det, som kan måles i tal og jura”, siger
hun.
Som eksempel peger på Lykke Mose på, at man i kommunerne har
skabt et sprog og struktur for fx GDPR og økonomi, men ikke et lige så godt
sprog for god ledelse og tillid i praksis.
”Der er ikke konsulenter ansat til at holde øje med, hvordan
børnenes perspektiv er taget vare på eller om man arbejder tillidsbaseret, når der
fx meldes store omstruktureringer ud. Hvis kommuner fik en kæmpebøde, hvis de
ikke havde set på børnenes perspektiv eller arbejdede tillidsbaseret, så ville
der nok være større blik for det”, lyder det fra Lykke Mose og tilføjer, at hun
ikke mener, at der bør indføres den slags bøder.
”Men det kan forklare, hvorfor det tager tid at ændre
forvaltningernes praksis, når der er tryk på i hverdagen, selvom de gerne vil”,
siger hun.
