Forskning kan fortolkes, og der findes ikke én sand viden, og hvis folkeskolereformen udelukkende skal baseres på forskning, så kan der gå rigtig mange år, inden den bliver indført. Ind til da må man prøve sig frem med den bedst tilgængelige viden og så justere undervejs. Det var i korte træk undervisningsminister Christine Antorinis svar på dagens samråd, hvor Merete Riisager ville have de forskningsmæssige argumenter for at gennemføre reformen og dens hovedpunkter.

"Der er forskellige vinkler i forskningsmiljøer, og der er ikke én sand viden", sagde Antorini og understregede, at videnskab ikke handler om at finde sandheden, men om at generere ny viden.

"Hvis vi skal have 100 procent viden om alt, tager det lang tid at lave en reform", sagde hun og mindede om, at der har været en lang og god tradition for forsøgs- og udviklingsarbejde inden for skoleverdenen. Det tætteste Antorini kom på konkrete forskningsresultater var en henvisning til bilag 115 fra et tidligere samråd i januar (se link til højre). Dengang ville Merete Riisager også vide, hvilken evidens der lå bag det daværende forslag til en folkeskolereform.

Forskere til samråd: Misinformationen fortsatte

Forskning giver tyngde Udover det omtalte bilag 115 henviste Antorini til en Rambøll-evaluering af skolestartsforsøg samt en evaluering af heldagsskoler, begge fra 2012.

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

Derudover ville Merete Riisager vide, om undervisningsministeren mener, at lærerne er motiverede for at indføre reformen. Hun henviste til den newzealandske forsker John Hattie, der har sagt, at det er utrolig svært at indføre noget, hvis de, der skal gøre det, ikke er motiverede for det. Dette svarede Christine Antorini dog ikke på.

"Jeg efterspørger bare, om ikke ministeren vil inddrage forskning på en måde, som gør at folkeskolereformen har en vis tyngde i hos de mennesker, der beskæftiger sig med det", sagde Merete Riisager.

Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen

Flere pædagoger i skolen Liberal alliance-ordføreren var dog også interesseret i pædagogernes faglighed, nu hvor de og andre faggrupper fremover kan undervise i alle fag.

"Hvordan kan mere tid med dårligere uddannet personale føre til bedre resultater?" ville Riisager vide.

"Dygtige pædagoger og lærere er en del af skolen nu og tidligere. Pædagoger understøtter den understøttende undervisning og derved fagligheden", var Antorinis svar.

"Man ser på tværs af forskningen, at dygtige lærere er afgørende for, hvad eleverne lærer. Det er derfor mærkeligt, at man indsætter ikke-uddannet personale. Pædagoger er gode nok til det, de er uddannet til", sagde Merete Riisager.

"Den dygtige lærer, pædagog og skoleledelse gør hele forskellen, og det er blandt andet derfor, at der er sat penge af til efteruddannelse", svarede Antorini. Hun understregede desuden, at pædagoger har en mellemlang videregående uddannelse, og at det derfor er dygtige folk, der bliver sendt ind i skolen.

"Pædagogernes faglighed supplerer lærernes faglighed", sagde Antorini og uddybede, at pædagoger er gode til at understøtte trivsel, inklusion og værkstedsbaseret, kropslig og kreativ undervisning.

Lovforslag: Pædagoger kan ikke varetage undervisningen i et helt fag

Kommer kø ved håndvasken Efter næsten en times samråd, med Merete Riisager som den eneste spørger kun suppleret et par gange af Lars Dohn (Enhedslisten) og Tina Nedergaard (Venstre) konkluderede hun, at hun ikke kunne få nogen svar

"Ministeren vifter kun med et bilag. Enten er hun ikke inde i det, eller også er vidensgrundlaget så tyndt, at det ikke skal frem".

"Reformen er det mest pauvre lovarbejde, regeringen har lavet. Partierne bag reformen kommer til at stå i kø ved håndvasken. Jeg betragter reformen som en christianborgsk kollektiv nedsmeltning Det her bliver ikke sidste ord, Liberal Alliance vil fortsætte med at kæmpe for faglig frihed", lød Merete Riisagers afsluttende bemærkning på samrådet.

Liberal Alliance angriber reformens vidensgrundlag

LA fortsætter kampen for folkeskolen Efter samrådet fortalte Merete Riisager, at hun ikke havde fået det ud af samrådet, som hun havde håbet på.

"Jeg synes, at det er meget trist at man indfører så gennemgribende en reform, og at man har en minister der ikke er i stand til at redegøre for evidensgrundlaget, men bare henviser til et bilag, hvor der er oplistet forskning i spredt fægtning", sagde undervisningsordføreren fra Liberal Alliance til folkeskolen.dk

"Jeg gennemgik de parametre, som jeg synes er vigtigst, nemlig at man inddrager ikke-læreruddannet personale i undervisningen - ministeren var ikke i stand til redegøre for den evidensmæssige baggrund. Skoledagens længde, forældrenes engagement og det store omfang af praksislæring var hun heller ikke i stand til at redegøre for. Jeg synes, at det er utrolig trist, at vi har så omfangsgribende reform med så spinkelt et evidensgrundlag, som tilfældet er med denne reform. Derfor vil jeg foreslå at man gør det frivilligt at gennemføre den her reform", sagde Merete Riisager, der vil fortsætte med at kæmpe for mere frihed til folkeskolen - selvom det bliver en lang kamp.

Folkeskolen.dk live-tweetede fra samrådet i eftermiddags:

Samråd: 'Vi har brugt Skolerådet som rådgivende organ'