Side 23 i aftaleteksten fra 7. juni om den nye folkeskolereform er en regulær bombe. En tikkende bombe, der vil ændre skolen grundlæggende, når den først detonerer i august 2014.

Mærkeligt nok har der ikke været en larmende offentlig debat om det, der står i aftalen om »et fagligt løft af folkeskolen« fra i sommer - måske fordi det ikke kræver lovændringer og derfor heller ikke høringssvar. Det skal bare senere foldes ud i en bekendtgørelse.

Det, der står på side 23, kan koges ned til få sætninger:

Eleverne skal gøre fremskridt i læsning og matematik i de nationale test år for år. Dét vil skolerne blive målt på fremover. Hvis eleverne ikke går frem i de nationale test, vil arbejdsgiverne gå ind med »opfølgning« og »justeringer«, står der i aftaleteksten. Resultaterne i læsning og matematik bliver altså et eksplicit styringsredskab af lærernes arbejde.

I aftalen står der således, at:

• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år.

• Desuden skal andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik i de nationale test stige år for år.

• På bundlinjen skal det være sådan, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Undervisningsministeriet skal derfor nu i gang med at definere kriterier for, »hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste«, står der videre i aftalen.

Og: »De nationale test vil blive teknisk omlagt, så de kan anvendes af lærerne som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression« i forhold til de kriterier, som ministeriet altså vil fastlægge på forhånd.

Ministeriet skal desuden »i forbindelse med kriteriebaseringen af de nationale test« fastlægge en »baseline«.

»Baseline vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med kriteriebasering af den nationale test«, står der i forligsteksten. Undervisningsministeriet er i øjeblikket i gang med dette arbejde.

Der er tale om et nyt styringsprincip: Hvor skolen før blev styret efter mål, skal den nu styres efter resultater.

Eleverne skal blive et klassetrin bedre

Skoleledere, kommuner og ministerium skal så hvert år tjekke, om den enkelte elev forbedrer sig i de nationale test, om elevens klasse som helhed forbedrer sig, om skolen forbedrer sig, om kommunen forbedrer sig, og om nationen forbedrer sig. På sigt skal eleverne kunne det, de i dag kan i 9. klasse, i 8. klasse.

Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring

»Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og der vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau«, står der således i aftalen.

Hvad opfølgningen går ud på, bliver ikke nærmere beskrevet, ud over at resultaterne i de nationale test i læsning og matematik skal udgøre »et redskab for dialog«, og at en »justering« kan komme på tale. Kommunen kan »eventuelt« også ansætte skolelederen på »resultatkontrakt«.

Operative resultatmål og nationale resultatmål

Forligspartierne kalder disse mål for »operative resultatmål«. De skal bane vejen for, at skolerne kan indløse de overordnede såkaldte »nationale resultatmål«, som forligspartierne er blevet enige om, nemlig at:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Accountability kaldes denne resultatorienterede måde at styre på: Lærerne må langt hen ad vejen selv om, hvordan de underviser, de skal bare sørge for, at eleverne lærer det, de skal. Dét skal de så til gengæld stå til regnskab for - lærerne. Nemlig i de nationale test i læsning og matematik.

Bondo: Resultatstyring bliver en radikal ændring

Staten ansvarliggør kommunerne

Det er ikke kun lærerne, der skal stå til regnskab i de nationale test, det skal kommunerne også. De skal tage ansvaret for, at de »operative måltal« nås, altså at mindst 80 procent af eleverne bliver gode til at regne og læse, og at andelen af de allerdygtigste i læsning og matematik i de nationale test øges, og at andelen af de dårligste reduceres.

Det understreger KL over for kommunerne i pjecen »En ny folkeskole«, som blev udsendt, umiddelbart efter at skoleforliget var indgået:

»Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen betyder, at ovenstående måltal skal indfries. Kommunalbestyrelsen skal hvert år følge op på mål og resultater og skal beslutte, hvordan forvaltningen systematisk vejleder og støtter, hvis nogle skoler ikke når målene«, skriver KL. Og videre:

»Som udgangspunkt for skoleåret 2014/15 er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne kender status på elevernes faglige niveau i de nationale test (…). Der skal udarbejdes en 'baseline'«.

At skolen fremover skal styres efter resultater, bliver også slået fast i den kommunaløkonomiske aftale for 2014, som blev indgået mellem Finansministeriet og KL, også i juni:

»Med reformen lægges der op til øget fokus på mål- og resultatstyring baseret på få, klare mål, forenkling af Fælles Mål og øget fokus på viden og resultater«.

Der har jo i mange år været Fælles Mål, afgangsprøver og nationale test i skolen - det nye er, at myndighederne vil styre skolerne efter, om eleverne forbedrer sig i testresultaterne i læsning og matematik år for år.

Den nye top-down-styringskæde

Skoleforliget opretter således en ny styringskæde, der går fra Undervisningsministeriet over kommunalbestyrelserne til forvaltningerne, skolecheferne, skolelederne og lærerne og pædagogerne. Hvert enkelt led i kæden skal præstere.

Skolechefen skal sikre, at skolelederne præsterer. Og skolelederne skal sørge for, at lærerne og andre frontmedarbejdere leverer de resultater, som Folketinget og Undervisningsministeriet fra centralt hold har defineret.