Som en del af lovindgrebet, der stoppede lockouten af landets lærere, blev lærerne lovet medindflydelse på, hvordan de skal efteruddannes. Konkret i forhold til den milliard kroner, der var afsat i folkeskolereformen til efteruddannelse i perioden 2014-2020.

"Vi vil invitere lærerne til et samarbejde i, hvordan den ekstra milliard skal anvendes. Målet er at styrke den opkvalificering, der skal til", sagde Christine Antorini dengang.

Antorini præsenterer ny folkeskolereform

Men hvad nu, når folkeskolereformen først kan træde i kraft efter et valg? Skal efteruddannelsesmidlerne stadig i brug fra 2014?

"Der er en række elementer, i den aftale vi har lavet nu, som ikke kræver lovændringer. En af de store satsninger er kompetenceløftet af ledere, lærere og pædagoger. Det har vi afsat en midler til, og det betyder, at dem vil vi i gang med at udmønte. For vi vil gerne have det sådan, at lærerne har kompetencer, der svarer til linjefag i de fag, de underviser i", sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini om efteruddannelsesmilliarden.

SFs ordfører, Pernille Vigsø Bakke, var helt klar i mælet omkring de ekstra penge til efteruddannelse:

"Det er ikke omfattet af lovstof at afsætte penge til kompetenceløft. Og videreuddanne ledere, pædagoger og lærere - det skal i gang".

Venstre, Radikale og Dansk Folkeparti var alle interesserede i at få efteruddannelsespengene i gang med det samme, men de var ikke klare på, om det var juridisk muligt. De fortalte, at ministeriets embedsværk arbejdede på at skabe klarhed i sagen.