Vordingborg Kommune indførte allerede sidste år længere skoledage, fuld inklusion, lederrotation, ny budgettildeling, markant mere holddannelse og linjer i udskolingen. Med andre ord rigtigt meget af det, som alle andre folkeskoler står over for med folkeskolereformen.

I Vordingborg er inklusion og heldagsskole nu hverdag

Kommunens politikere og borgmester har med stolthed fortalt om projektet og derfor inviteret undervisningsministeren på besøg for at se, hvordan nogle af hendes ideer allerede fungerer i praksis. Og ministeren fik da også set spændende ting, da hun i går besøgte Kulsbjerg Skole, afdeling Stensved.

"Jeg har set bittesmå smagsprøver på, hvor de har arbejdet med den digitale skole, hvor eleverne har fået en iPad eller låner klassesæt, og hvordan de arbejder med digitale lærermidler i forhold til grundfagene. Og jeg har set holddannelse på tværs af skoler og klasser - inkluderende læringsmiljøer, som har med inklusionsindsatsen at gøre, hvordan de arbejder med udskolingslinjer allerede fra 7. klasse i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv", fortæller Christine Antorini.

Ideen med besøget var at vise alt det, Vordingborg Kommunes skoler kan og allerede er i gang med, og ministeren var inviteret til at se undervisning og tale med ledere og politikere. Men Christine Antorini ville også høre lærernes version:   "Jeg spurgte eksplicit lærere og pædagoger, hvordan de har oplevet, at det hele er sket i et hug. Og for nogle har dem føltes det, som om man er sprunget lige ud på en tresporet motorvej, hvor man kører og asfalterer i et hug. Det har været en enorm omstillingsproces. Alle er enige om, at det har været svært, mange har følt sig presset og målet har ikke været tydeligt", fortæller ministeren.

"Jeg går ud foran bilerne, mor"

Antorini vil ikke bruge Vordingborg som succeseksempel

Da den daværende uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge i januar besøgte Vordingborg var hun begejstret og udtalte til den lokale avis Sjællandske:

"I Vordingborg har man gjort noget af det, vi i regeringen gerne vil lave. Her er en slags mikrokosmos, som vi gerne vil gøre gældende på landsplan. Der har været et vist mod, og er der noget, der ofte mangler, er det mod, men det har ikke manglet her".

»Folkeskolereformen minder om Vordingborg«

Det fik kommunens lærere og forældre til at reagerer voldsomt. De har nemlig et helt andet og væsentligt mere problematisk billede af Vordingborgs situation.  Og i forbindelse med Folkeskolens tema udtrykte flere lærere og forældre bekymring for, om undervisningsministeren efter et besøg i Vordingborg ville komme til samme konklusion og bruge Vordingborg som præmieeksempel.

"Det hører du mig ikke sige. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en kæmpe stor mundfuld at gøre det hele på en gang. Og man erkender helt åbent, at det har sat medarbejderne under meget stort pres" svarer Christine Antorini, da folkeskolen.dk spørger hende direkte.

"Men jeg har hørt argumenter for, at det er bedre tage det hele på en gang, når timingen er der, og Vordingborg havde sine grund til at gøre det hele samtidig. Nogle gange er det måske nødvendigt at tage den store omstilling på en gang og derfra arbejde med at udvikle indholdselementerne.  Og jeg har også hørt argumenterne om, at det var for hårdt".

Inklusion skal komme børnene til gode Vordingborg har indført fuld inklusion sidste år og ændret fordelingsmodellen, så pengene følger eleverne - dog forstået på den måde, at alle penge går i en samlet pulje og hver elev får så det samme beløb med ud på skolen, uanset om de har brug for specialundervisning eller ej. Den model har vagt kritik, fordi nogle skoler har mange elever med særlig behov, men ikke dermed har flere penge til støtte.

Sådan ændrede politikerne skoleøkonomien

Ministeren vil ikke forhold sig til den økonomiske model, men siger:

"I forhold til at lave en omstillingsproces, som øget inklusion er, så må man sige, at hvis man gør det på meget kort tid så, så gør man sig selv mere sårbar over for kritik og utryghed ved processen. Jeg skal ikke gøre mig til overdommer, og jeg har ikke nok indsigt til at sige noget om konsekvenserne af den styringsmodel, man har valgt i Vordingborg. Men vores budskab som ministerium er, at man skal gøre det på en måde, der kommer det enkelte barn og hele klassen til gode".

Hvis lærerne i Vordingborgs skoler vurderer, at et barn ikke kan inkluderes og derfor ønsker at få barnet flyttet til kommunens specialcenter. Så kan du få beskeden fra skolens leder "Det koster 300.000 kroner. Skal jeg så fyre en lærer?".

De selvstyrende team hænger på problemerne

"Jeg kan ikke kommentere på, hvordan man konkret håndterer det, for det er kommunens ansvar. Men inklusionsindsatsen kræver, at der er en fælles holdning. Derfor er det aldrig enkeltpersoner, der skal sidde med ansvaret - det er en ledelsesopgave. Derfor skal det selvfølgelig også være sådan, at lærere skal kunne gå til deres ledelser og spørge til, hvordan man løfter det, hvis der er problemer", lyder det fra Christine Antorini.

Hun tager dog erfaringer med sig særligt fra inklusionsindsatsen i Vordingborg.

"Med et inklusionsperspektiv tager jeg det med mig, at inklusion tager tid. Det er meget vigtigt at gennemføre inklusionen på en måde, hvor man sætter skolen og kommunens egne rådgivningsresurser mest muligt i spil direkte ude på skolerne, så lærerne ikke står alene med opgaverne.