Da lærerne i Vordingborg mødte til første skoledag i august 2012, vidste flere af dem ikke, hvor mange visiterede elever der ville sidde i klassen - eller hvilke behov eleverne havde. Kommunens 13 skoler var lagt sammen under fem store skoler, alle med nye ledere. Samtidig var en del lærere og elever flyttet rundt mellem skolerne hen over sommerferien.

Vordingborg Kommune har nemlig fra dette skoleår valgt at gennemføre fuld inklusion samtidig med heldagsskole, ny skolestruktur, linjer i udskolingen og en ny budgettildeling, hvor pengene følger eleven.

Det betaler sig at klage

Ifølge Vordingborgs politikere er det overordnet en succes. Men lærerne fortæller om børn, der sidder på gangene, fordi de ikke magter de andre børn. Og Vordingborg havde sidste år 12 klager i Klagenævnet for Specialundervisning, hvoraf en fik medhold.

Borgmester og skolechef ser de 12 klager som et tegn på, at de har gjort det godt, for året før var der 19 klager. Men ikke desto mindre betyder 12 klager, at Vordingborg sammen med Holbæk ligger på en førsteplads i antallet af klager per indbygger i landet.

"Folkeskolereformen minder om Vordingborg"

Stella Steengaard, som er tovholder for børne- og ungenetværket i Danske Handicaporganisationers Vordingborg-afdeling, er ikke overrasket over den position.

»Vi vil rigtig gerne reel inklusion, men det er gået alt for stærkt. Det går galt for børn med eksempelvis autisme og ADHD, når de bliver kastet rundt i uvished, for de har behov for struktur og forudsigelighed. Set i bakspejlet ville jeg meget hellere have set, at kommunalpolitikerne brugte et år på at implementere ændringerne. De kører jo på vejen, mens de bygger den«.

En optimering af folkeskolen

Ændringerne tog deres begyndelse i 2011, hvor Vordingborgs politikere satte sig for at optimere folkeskolen. Kommunen lå i bunden af Cepos-listen, gennemførelsen af ungdomsuddannelser var lav, børnetallet var faldende, og mere end en tredjedel af udgifterne på skoleområdet gik til specialundervisning. Nu skulle der ryddes op og rykkes rundt for at få en bedre folkeskole for den samme pose penge.

Kommunen nedsatte et midlertidigt udvalg, som besøgte kommunens skoler og udvalgte skoler landet over. Resultatet blev ni anbefalinger, som kommunalbestyrelsen flettede ind i en strukturændring, der skulle finansiere tiltagene, og efter en høringsrunde blev projekt »Fokus på folkeskolen« vedtaget i slutningen af februar 2012 med ikrafttrædelse august 2012.

»Min største anke mod hele forløbet er, at det er foregået med så kort planlægningsfase«, siger lærerkredsformand i Faxe og Vordingborg Jonna Rolvung. »Alle mener, at det er en rigtig tanke at inkludere. Men opstarten var meget kaotisk, fordi der ikke var ro, overblik og mulighed for at planlægge. Ingen vidste, hvilke opgaver de stod med - og planlægning er alfa og omega, især når det handler om elever med særlige behov, hvor både de og deres forældre har brug for at føle sig trygge«.

Formand for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune Peter E. Jonassen er derimod glad for forløbet.

»Med en stor proces vil der altid være ting, som kunne være gjort bedre, men grundlæggende synes jeg, at det er de rigtige beslutninger, vi traf som politikere. Alt er ikke på plads endnu, og vi vidste godt, at det ville være sådan. Men jeg er sikker på, at vi har gået nogle væsentlige og rigtige skridt ud ad den rigtige vej, for alle har lagt sig i selen for at få ændringerne gennemført til gavn og glæde for børnene«.

Han har stor forståelse for, at specialundervisningselever og forældre har oplevet en stor forandring. Men han mener ikke, at omvæltningen ville have været mindre, hvis det var blevet trukket over længere tid.

»Der er forskellige holdninger til, om man skal tage små skridt over mange år eller mange skridt samtidig. I vores situation er det min vurdering, at tingene hænger uløseligt sammen. Vores ansatte skal have efteruddannelse, for at eleverne skaber bedre resultater. Og pengene til den efteruddannelse skulle blandt andet findes via en ændret struktur og en ny budgetmodel. Derfor skulle alt besluttes samtidig«, siger han.

Vi er godt på vej

Skolechef Per Larsen fortæller også, at der er blevet taget godt imod ændringerne. Særligt med inklusionen har det været vigtigt at inddrage forældrene. Der bliver fremover afholdt tre årlige dialogmøder med elever og forældre med evaluering og mål for læringen.

»Selvom det er gået stærkt, er det gået bedre end forventet med inklusionen. Ud af de 174 elever er der i hvert fald 150, der trives bedre i normalklasserne, end de gjorde i de specialtilbud, hvor de var før. Dermed ikke sagt, at der ikke skal arbejdes videre med opgaven, og at det ikke er udfordrende, men alle yder en kæmpe indsats. Nu arbejder vi hårdt på at gøre inklusionen vellykket for de resterende. Vi er ikke i mål endnu, men vi er godt på vej«, siger han.

Ifølge Per Larsen har Vordingborg Kommune i dette skoleår brugt mere end 11.000 timer på efter- og videreuddannelse af lærere, og den indsats forstærkes næste skoleår. De er desuden kommet med i Ministeriet for Børn og Undervisnings partnerskab om inklusion.

På lærersiden har man dog ikke oplevet at bliver forgyldt med relevant efteruddannelse. Spørger man på skolerne, fortæller lærerne om et Alinea-kursus i klasseledelse, som i sig selv var udmærket, men på ingen måde står mål med de opgaver, lærerne står over for, når de pludselig skal undervisningsdifferentiere fra 2. til 7. klasse i samme time og få børn med en mængde forskellige diagnoser til at fungere i klassen.

Lærerkredsens formand Jonna Rolvung mener ikke, at forvaltningen har anerkendt, at mange af de inkluderede elever har specifikke vanskeligheder.

»Mange af de her elever har behov for en speciel hjælp, som de fik i det tilbud, de var i før. Nu er de blevet flyttet rundt og har mistet deres tryghedspersoner. Det er en manglende anerkendelse af, at en stor del af lærerarbejdet bygger på relationer til eleverne. At der skal opbygges ny tillid, når man flytter en elev, og at det tager tid for en lærer at sætte sig ind i, hvordan den enkelte elev fungerer og lærer«.

Og Stella Steengaard mener på ingen måde heller, at lærerne har været godt nok klædt på.

»Det er synd for både elever og lærere, at de ikke har haft en mulighed for at vide og forberede sig på, hvilke elever de ville få ind i klasserne, og hvad disse elever har brug for. Jeg frygter, at børnene kommer til at betale prisen. Hvis projektet ikke lykkes, er der en risiko for, at eleverne med særlige behov får skylden«, siger hun.

Det ville være underligt, hvis der ikke skete fejl

Spørger man de politikere, som skrev de oprindelige anbefalinger, er der delte meninger om resultatet.

Formand for udvalget, kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen (Radikale), mener, at mange af ændringerne fungerer rigtig godt.

»Det eneste, jeg hører bekymring om, er inklusionen, hvilket kan gøre mig i tvivl om, hvorvidt vi har inkluderet for mange. Med så store omlægninger ville det være underligt, hvis der ikke skete fejl, så hvis noget ikke fungerer godt nok, skal vi selvfølgelig lave det om«, siger hun.

Men kommunalbestyrelsesmedlem Asger Diness Andersen (Venstre), som var næstformand i udvalget, ser anderledes på processen.

»Personligt mener jeg, at tempoet har været for voldsomt. Man har smidt så mange bolde op i luften på én gang, at jeg synes, det vil være imponerende, hvis bare hovedparten af dem bliver grebet. Man spænder elastikken for meget, når man inkluderer 174 børn, samtidig med at man gør klasserne større«.

Lærerne: Hvorfor spurgte de aldrig os?

Han havde gerne set, at lærere og ledere var blevet involveret mere i processen.

»De ved, hvor skoen trykker derude, og kan bidrage med meget. Men mit forslag om at have repræsentanter med blev desværre ikke imødekommet af udvalget. Når man foretager en masse ændringer uden at inddrage medarbejderne, så får man dem heller ikke med på ideen, når der bare kommer ændringer i lind strøm ovenfra«.