Det nye fag håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde får en lektion mere om ugen i 4. klasse, og musik får en lektion mere i 1. og 5. klasse. Derudover indføres der valgfag med to lektioner om ugen fra 7. klasse. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Troels Ravn var tydeligt stolt af at fremlægge reformens indhold for de forsamlede til en debat om de kreative fags betydning i folkeskolen på Folkemødets tredje aften. "Vi har fået et løft af folkeskolen, hvor de kreative fag bliver styrket. Og vi har givet en milliard til efteruddannelse. Jeg synes, det er vanskeligt ikke at have hænderne i luften", sagde han glad fra lædersofaen. Men hans sidemand i panelet næstformand i DLF Dorte Lange var ikke helt så imponeret. I reformteksten står nemlig også: "De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik".

"De kreative fag har stor værdi i sig selv. Selvfølgelig skal vi have tværfagligt samarbejde, og musik kan for eksempel fremme forståelsen for rytmen i sproget. Men det er meget vigtigt, at fagene har vægt i sig selv", sagde hun.

Musiklærerforening: Krise skyldes lærermangel

Bertel Haarder enig med DLF Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, der havde erobret en imponerende øreklapstol, var enig med Dorte Lange i, at de kreative fag ikke blot skal understøtte andre fag. "Jeg glæder mig over, at musik har fået flere timer, for musik er utrolig vigtig. Jeg håber også, at der bliver plads til kombinationsstillinger for lærere og musikskolelærere, så lærerne ikke behøver at have så mange forskellige klasser, men også kan undervise på musikskolen, hvis de har lyst. Men jeg er ganske enig med Dorte Lange i, at det er en meget uheldig formulering. Meningen har sikkert været god nok, men disse fag er ligeså vigtige som dansk og matematik og skal ikke betragtes som understøttende".

Troels Ravn skyndte sig at understrege, at den understøttende del kun er ekstra. Fagene skal fortsat have deres egen status og egne timer på skemaet.

Mindre tid til musik i læreruddannelsen Seminarielektor Erik Lyhne, som også sad i debattens panel glædede sig over, at man vil styrke de kreative fag, men understregede, at det kræver, at man uddanner dygtige lærere. "Derfor er det helt uforståeligt, at det ser ud til, at professionshøjskolerne skærer i musikfaget, så de studerende nu ikke længere har tid til at lære at spille klaver".

Det kunne Troels Ravn ikke umiddelbart svare for. Med den nye læreruddannelse er det nemlig op til professionshøjskolerne, hvordan de vil sammensætte fagene. "Som jeg har forstået det på uddannelsesminister Morten Østergaard, så bliver der stillet større krav til musiklæreruddannelsen, også selv hvis faget får mindre undervisningstid. Men vi har i hvert fald sikret, at der bliver en bedre regional fordeling, fordi læreruddannelserne på Sjælland nu også er forpligtet til at uddanne musiklærere".

En milliard til linjefagsuddannelse af lærerne Troels Ravn mente også, at man skulle glæde sig på de kreative fags vegne over, at forligsparterne har afsat en milliard til efteruddannelse af lærerne, så alle elever bliver undervist af linjefagsuddannede lærere. Men heller ikke her, var der stor taknemmelighed. Dorte Lange forklarede, at en milliard svarer til 7-8 timers efteruddannelse til alle lærere. Det svarer til det niveau for efteruddannelse, der var i 2009. Og en billedkunstlærer spurgte, hvad hun skal bruge pengene til, når det eneste efteruddannelseskursus hun kan få er i Norge. I forhold til håndværk og design er der også et stort efterslæb, da meget få lærere er linjefagsuddannede i både sløjd og håndarbejde eller materiel design. Men Troels Ravns svar til begge spørgsmål var: "Jeg mener ikke, at vi som politikere skal gå ud og blande os i, hvordan pengene til efteruddannelse bliver brugt. Det må være op til skolerne at finde ud af".