"Et lidt gammeldags navn og stereotypt. Faget er meget bredt, og det fremgår ikke af navnet madkundskab. Det har ikke den rigtige signalværdi, men jeg har også svært ved at komme med et bedre navn. Vi har tidligere foreslået, at det skulle hedde mad og sundhed", siger formand for Hjemkundskabslærerforeningen Lone Carlsson.

Hun kan dog også se positive aspekter - især, hvis der kommer en opfølgning, som fortæller mere om, hvad man vil med faget.

Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser, at navnet ændres i forbindelse med den nye folkeskolereform for at øge fokus på mad og sundhed.

 Blog: Kært barn har mange navne

Ideen er, at faget med nyt navn dels kommer til at lyde mere spændende, dels ændrer fokus til, at mad er udgangspunktet for arbejdet med faget, og derfor skal det daglige arbejde med faget ændres. Undervisningen skal fornyes ved hjælp af nye og engagerede undervisningsforløb, som også stimulerer elevernes kreative side. Eleverne skal lære at smage og få større mod på mad. Dette skal ske ved målrettet at arbejde med at udforske smag og eksperimentere med råvarer. Madkundskab skal være stærkt både på det teoretiske, sanselige og håndværksmæssige plan.

"Det er godt, at kundskab er med, for det giver et tværfagligt aspekt. Men vi mangler sundhedsaspektet i navnet", siger Lone Carlsson.

Hun ser gerne, at faget står på tre ben, nemlig det praktisk-musiske, det naturfaglige og det humanistiske. Og så meget synes hun ikke, det nye navn favner.

"Man har en tilbøjelighed til at devaluere faget til madproduktion, men det handler altså også om råvarekendskab og meget mere", siger Lone Carlsson.

Idet De Konservative på nuværende tidspunkt blokerer for, at reformen træder i kraft næste år, vil det nye navn først kunne blive en realitet efter et valg, det vil sige i 2016.

Antorini præsenterer ny folkeskolereform