(Arkivfoto)
Foto: Screendump fra Tv fra Folketinget
Regeringen vil indføre krav om test for ordblindhed senest i 1. klasse
Skolerne skal senest i 1. klasse teste elever, der viser tegn på læsevanskeligheder, for ordblindhed, foreslår regeringen i nyt forslag.
OM TESTEN
Ordblinderisikotesten kan anvendes i slutningen afbørnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutningen af 1.klasse. Testen udnytter kendte sammenhænge mellem udvalgteforudsætninger i børnehaveklassen og 1. klasse og senerevanskeligheder i læseudviklingen. Forudsætningerne er blandt andetbogstavkendskab, færdigheder i at sammenkæde bogstavlyde ogbegyndende ordlæsning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolerne skal blive bedre til tidligere at opdage ordblindhed, og derfor skal de senest i 1. klasse foretage en såkaldt ordblinderisikotest på elever, der viser tegn på læsevanskeligheder.
Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.
"Det kan være rigtig svært at gå i skole, hvis ikke det bliver fanget. Og vi ved, at børn kan klare sig præcis lige så godt som alle andre, selv om de er ordblinde, hvis bare man fanger det tidligt nok".
"Vi skal give eleverne den samme chance som alle andre elever, også hvis de døjer med ordblindhed, og det gør vi altså ikke i dag", siger hun til Ritzau.
Ifølge ministeren vil de obligatoriske test for ordblindhed i 1. klasse koste under ti millioner kroner årligt. Finansieringen afhænger af forhandlinger med de øvrige partier.
Udspillet skal være del af et kommende system, der skal erstatte de nationale test. Forhandlingerne om erstatning for de nationale test går i gang i denne uge.
Forhandlingerne om nyt testsystem begynder i næste uge