Aarhus Kommune har fået megen omtale for sine Nest-klasser, hvor fire normalt begavede elever med autisme går i klasse med 12 elever fra skoledistriktet. Den østjyske kommune lykkes også med en anden mellemform.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

I januar 2016 indledte kommunen et såkaldt ABA-investeringsprojekt med plads til 20 elever med autisme, og det er gået så godt, at kommunen har gjort tilbuddet permanent.

ABA står for Applied Behaviour Analysis eller på dansk Anvendt Adfærdsanalyse. Det er en intensiv autisme-pædagogisk metode, som fokuserer på barnets udvikling, selvstændighed og inklusion. Man arbejder ud fra konkrete, synlige og målbare mål, for eksempel inden for sociale udfordringer, sproglige vanskeligheder eller forståelsen af sociale spilleregler.

Projektet finansieres af to forvaltninger

I Danmark er det typisk forældrene selv, som træner deres børn efter ABA-metoden. Det sker som hjemmetræning efter servicelovens paragraf 32, som handler om hjælp til børn med 'betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne'. Forældrene får tabt arbejdsfortjeneste og dækket deres udgifter til supervision til træningen, så det er en løsning, der koster penge.

Det er udgifterne til denne hjemmetræning, Aarhus Kommune har lagt ind i skolen for 20 normalt begavede elever med autisme, som ellers ville blive visiteret til et specialtilbud, måske allerede i børnehaven. Samtidig har man tilrettet ABA til den kommunale kontekst og bruger det bedste fra ABA, men man inddrager også tilgange og redskaber fra andre metoder for at bruge det, der virker for barnet. Derfor er kommunen begyndt at omtale ABA som Anerkendende Børnemiljø Analyse, da det dels anerkender barnets udfordringer og kompetencer og samtidig medtænker mulighederne i miljøet rundt om barnet.

"Det smukke ved projektet er, at vi i 2015 sagde: 'Kan vi lave et bedre tilbud, som også hænger sammen økonomisk, hvis vi puljer de penge, vi bruger på børnene i socialforvaltningen og i børn og unge?' Der var samtidig et stærkt forældreønske om, at vi afprøvede ABA-metoden i skolen", fortæller Søren Kronborg Pedersen. Som specialkonsulent i PPR er han tovholder for indsatsen.

Hvad skal jeg sige for at komme med til at sjippe?

I hjemmetræning har forældrene alene ansvaret for barnets udvikling. I det kommunale ABA-tilbud indgår forskellige fagpersoner.

"Det får forældrene til at sænke skuldrene. Samtidig har barnet jævnaldrende at træne med, og det gør det nemmere at øve sociale kompetencer, Men forældrene er stadig med til supervision hver 14. dag sammen med de fagprofessionelle", siger Søren Kronborg Pedersen.

Supervisionen leveres af PPR og har fokus på, hvad barnet skal øve, og hvilke muligheder der ligger i klassens fællesskab.

"Det meste træning foregår i klasserummet. Helt lavpraktisk kan det være, at det blevet populært blandt pigerne at sjippe. ABA-eleven har måske brug for at øve sig på grund af motoriske udfordringer, eller måske skal hun have hjælp til, hvad hun kan sige for at komme til at sjippe sammen med de andre. Det kan også være bestemte spil, som er populære blandt drengene. Så er det godt at kunne de spil, og her kan man øve sig en til en med træneren", siger Søren Kronborg Pedersen.

Trænerne arbejder tæt sammen med lærerteamet

Hver elev har en eller to trænere på skolen. Det er som udgangspunkt pædagoger, men det kan også være lærere.

"Trænerne støtter barnets udvikling og hjælper eleven ind i fællesskabet og undervisningen. Derfor har de et tæt samarbejde med klasseteamet. Reelt er det en ordning med to voksne i klassen, fordi træneren er med hele dagen. Ikke nødvendigvis som støtte for barnet hele tiden, for træneren hjælper også resten af klassen. Det aftaler man fra team til team og fra fag til fag", fortæller Søren Kronborg Pedersen.

Samtidig har lærerteamet adgang til en pædagog med specialpædagogisk viden, og andre elever i klasserne har også gavn af teknikkerne og strukturen i ABA.

Træningen ændrer sig med elevens alder

Det faglige ansvar ligger hos lærerne, men det kan være, at ABA-eleven skal lære at række hånden op.

"Vi havde en dreng, som ikke kunne forstå, hvorfor han skulle række hånden op. Han kendte godt svaret, men det gjorde læreren jo også, så hvorfor skulle han svare? Det kan også være, at eleven skal have hjælp til at byde ind i gruppearbejde. Eller hvem er det godt, at ABA-eleven får lov at arbejde sammen med? Det er en træningsopgave at sikre, at eleven kan være med i både undervisning og det sociale", siger Søren Kronborg Pedersen.

I nogle fag er eleverne selvkørende. En elev, som er god til idræt, behøver ikke have træneren med i de timer. Ellers er det typisk i strukturerede fag som matematik, at eleverne kan klare sig uden.

"Nogle elever er på vej ud af folkeskolen og har klaret sig fint fagligt og socialt, men det kan være, at de skal træne i, hvordan det er at gå til prøve. Træningen er aldersbestemt, for gruppedynamikken i klassen ændrer sig også med tiden".

Enkelte elever bliver visiteret til et specialtilbud

Aarhus Kommune investerer mange timer i begyndelsen af skoleforløbet og reducerer træningen med alderen. Så mens eleverne i 0. klasse får støtte i 22 timer i skolen og ti timer i SFO, falder det til ti timer i 9. klasse.

"Jo tidligere vi laver denne form for inklusion, jo lettere får børnene det op gennem skoleforløbet, fordi de andre elever i klassen kender deres ABA-kammerat og derfor bedre forstår, hvad han eller hun har svært ved", siger Søren Kronborg Pedersen.

Til den årlige re-visitation vurderer PPR, om ABA-tilbuddet stadig er det rigtige til barnet.

"Vi har haft nogle, som måtte i et specialtilbud, ofte fordi deres kognitive niveau gjorde, at de havde det svært i skolen. Som udgangspunkt er ABA-eleverne normalt begavede, men jo yngre de er, når vi visiterer dem, desto større er risikoen for, at vi ikke rammer deres reelle IQ i screeningen", forklarer Søren Kronborg Pedersen.

Eleverne i udskolingen får nu flere individuelle samtaler

Investeringsprojektet løb egentlig frem til 2020, men byrådet bad om at få rykket evalueringen frem, så politikerne kunne tage stilling til, om tilbuddet skulle være permanent.

Resultaterne var så gode, at byrådet besluttede at køre videre med 20 permanente pladser. Politikerne har også lagt vægt på, at udskolingen skal styrkes.

"Vi har ikke justeret i de ti støttetimer, men superviseren har flere individuelle samtaler med de unge, blandt andet for at forberede dem på, at de selv skal kunne italesætte deres behov, når de kommer på en ungdomsuddannelse. Der kan også være spørgsmål, de som andre teenagere ikke ønsker at tale med deres forældre om", siger Søren Kronborg Pedersen.

Målet med investeringsprojektet var at afklare, om kommunen kunne give børnene et bedre tilbud ved at lade socialforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen arbejde sammen. Det har så vist sig, at ordningen også er billigere.

"Vi har ikke etableret tilbuddet for at spare, men det gør vi, samtidig med at børnene trives og udvikler sig. Forældrene har ikke brug for tabt arbejdsfortjeneste fra socialforvaltningen, når børnene træner i skolen, og i børn og unge sparer vi 400.000 kroner i kørsel i forhold til, at de 20 ABA-elever ellers skulle have været på specialskole. Nu går de i deres distriktsskole", uddyber Søren Kronborg Pedersen.

ABA-foreningen kritisk over for at familier først mødes med jura

De gode resultater i Aarhus har fået ABA-foreningen til at henvende sig til Folketingets børne- og undervisningsudvalg for at få lettet adgangen til, at PPR i andre kommuner indfører ABA som en mellemform.

Under overskriften 'Udvikling af mellemformen ABA via styrkelse af PPR' opfordrer foreningen til, at Undervisningsministeriet ser nærmere på otte konkrete punkter. Et af dem handler om, at forældre i dag skal igennem en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens paragraf 50 for at kunne blive godkendt til hjemmetræning.

ABA-foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at handicappede børn og deres forældre først mødes med jura - og først langt senere med en relevant og specialiseret pædagogisk indsats målrettet barnets dagtilbud eller skole.

"Lovgivningsmæssigt opfattes handicappede børn og deres forældre i udgangspunktet som såkaldt udsatte og på den baggrund trækkes de igennem et stort og uoverskueligt bureaukratisk maskineri", skriver formanden Tomas Bjørn Pedersen i henvendelsen.

Inklusionstilbuddet kræver investering og opkvalificering af PPR

ABA-foreningen mener ikke, at forældre til et barn med autisme i første omgang skal håndteres på samme måde som socialt udsatte familier, hvor spørgsmål om alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nære relationer og senfølger af seksuelle overgreb skal afdækkes.

"Hvorfor ikke vente med at aktivere servicelovens bestemmelser, til der rent faktisk er et konkret behov for dem", spørger Thomas Bjørn Pedersen retorisk.

Han ser hellere, at energien bruges på en psykologfaglig og specialiseret pædagogisk proces, som udvikles i et tæt samarbejde imellem PPR-supervisorer, pædagoger og forældre.

"Skal ABA-foreningens vision om at udvikle inklusionstilbud med udgangspunkt i erfaringerne fra Aarhus, kræver det investering og opkvalificering af PPR-enhederne i Danmark, og det kræver et koordineret samarbejde imellem kommunens forvaltninger", skriver Thomas Bjørn Pedersen.

Det er til barnets bedste at gå hurtigt i gang

I Aarhus kan Søren Kronborg Pedersen fra PPR godt følge ABA-foreningen.

"Det tager tid og koster resurser at lave en paragraf 50-undersøgelse, så hvis alle omkring bordet er sikre på, at forældrene kan få bevilget hjemmetræning, er der ingen grund til at vente et halvt år på, at undersøgelsen er færdig. Så er det til barnets bedste, at vi går i gang. Men ABA-foreningens forslag kræver nok en lovændring", siger specialkonsulenten.

Børne- og undervisningsudvalget har bedt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om at kommentere ABA-foreningens tilgang til inklusion. Hun har endnu ikke svaret.

Du kan læse ABA-foreningens henvendelse til Folketingets børne- og undervisningsudvalg via dette link. Her finder du også evalueringen af ABA-investeringsprojektet i Aarhus: