Debat

Det er ikke til at holde ud at blive holdt uden for, skriver Majbrit Berlau.

Uge sex: Her har 9 ud af 10 oplevet, at der bliver talt grimt om andres udseende

Vi vil åbne samtalen om, hvilken betydning krop og udseende har for børn og unges trivsel og for fællesskaberne i skolen, skriver generalsekretæren.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Krop og udseende er adgangsbilletten til fællesskabet. Det mener halvdelen af alle børn og unge. Hver tredje oplever konkret, at nogen bliver holdt uden for fællesskabet på grund af krop og udseende. Ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres udseende. Det viser den nyeste rapport fra Sex & Samfund, der er udkommet i dag.

De unge reagerer ved at yde kropskontrol over for dem selv. Enten ved kontrolstrategier, hvor de dækker sig med løst tøj, make-up eller endda springer et måltid over. Eller ved undgåelsesstrategier, hvor de undgår sociale aktiviteter – det kan være omklædning, strandtur eller at optræde på billeder.

De oplever, at deres krop og udseende skal igennem en kontrol for at blive en del af fællesskabet, og det fører til, at de kontrollerer deres egen krop eller adfærd.

Derfor sætter vi til årets Uge Sex særligt fokus på kropskontrol, og hvordan vi gør op med de forventninger til krop og udseende, som kan påvirke unges trivsel og deltagelse i fællesskabet.

For nogle opleves det som et konstant arbejde at have styr på sin krop og udseende. Man skal hele tiden være bevidst om, hvordan ens fremtoning er.

Det arbejde foregår ofte sideløbende med puberteten, som for mange kan opleves som et kontroltab, når der for eksempel pludselig kommer hår uvante steder eller ens stemme ændrer sig.

Negative tanker

Pigerne rammes hårdere af kropskontrollen. Men det rammer også drengene. To ud af tre af pigerne har undgået at deltage i en social aktivitet og for drengene gælder det hver tredje.

Sex & Samfund har blandt andet publiceret en guide målrettet forældre med vejledning til at starte samtalerne om udseendes betydning for trivsel og fællesskaber. Den finder du her.

Derudover er alle deres undervisningsforløb samlet her

Når vi ser på den gruppe, som oplyser, at de er utilfredse med deres kroppe, har hele otte ud af ti undgået sociale aktiviteter på grund af negative tanker om deres egen krop.

Sådan skal det ikke være. Børn og unge skal styrkes i at se en værdi i sig selv og andre – uanset hvordan man ser ud. Det vil også skabe mere rummelige fællesskaber på boldbanen, i fritidsklubben og i Snapchat-gruppen.

Med Uge Sex 2025 vil vi åbne samtalen om, hvilken betydning krop og udseende har for børn og unges trivsel og for fællesskaber i skolen, så ingen udsætter sig selv og hinanden for kropskontrol.

Med kampagnen tilbyder Sex & Samfund gratis undervisningsmaterialer, der kan støtte lærerne i at tilrettelægge og gennemføre alderssvarende seksualundervisning.

Seksualundervisningen er nemlig et af de rum, hvor børn og unge kan reflektere over, hvordan forventninger omkring krop og udseende påvirker dem selv og de fællesskaber, som de indgår i.

De voksne skal klædes bedre på

Ved at anerkende og italesætte den virkelighed, eleverne oplever, kan vi også få eleverne til at reflektere over den virkelighed og måske sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det er sådan.

Vi opfordrer skoler til at arbejde aktivt for inkluderende fællesskaber, hvor krop og udseende ikke er udslagsgivende for deltagelse.

Det er nødvendigt, at de voksne omkring børnene – også dem i fritidslivet – får viden om, hvordan krop og udseende påvirker trivsel og fællesskaber, så de kan handle kvalificeret, når de møder problematikker med social eksklusion eller ser unge, der udvikler undgåelsesstrategier i forhold til idræt, svømning og fællesbad.

Forældre bør aktivt støtte op om de trivselstiltag, som iværksættes på deres barns skole såvel som i foreningslivet og klædes bedre på til at kunne støtte deres barn.

For det er ikke til at holde ud at blive holdt uden for – det ved både voksne og børn. Men det er de voksnes fælles ansvar at fremme fællesskaber, hvor alle børn og unge trives.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk