Inklusionen skal øges over en årrække i takt med, at medarbejderne får kompetencer til at skabe deltagelsesmuligheder for flere børn, og at fleksible læringsmiljøer bliver mere udbredte på skolerne. Det fremgår af den masterplan, byrådet i Helsingør vedtog i maj sidste år.

Den nordsjællandske kommune tog allerede hul på den nye politik op til dette skoleår. Mens 19 børnehaveklasseelever blev visiteret til et specialtilbud i 2023, var tallet næsten halveret til omkring ti elever til dette skoleår.

Masterplanen får nu konsekvenser på Nygård Skole, som er en specialafdeling for elever med enten autisme eller kognitive udfordringer på egen matrikel under Helsingør Skole. Her er otte medarbejdere nu varslet afskediget, hvoraf tre er lærere. De andre er tre pædagoger og to pædagogmedhjælpere.

”Stemningen er trykket på Nygård Skole. I det daglige ser medarbejderne ikke på, hvilken faglig organisation de er medlem af, for de er fælles om at løse opgaven, så det skaber usikkerhed, når så mange bliver varslet afskediget på en gang”, siger Merete Svalgaard Knuhtsen, som er politisk leder i Helsingør Lærerforening.

Kommune burde tænke langsigtet

Når afskedigelserne kommer nu, skyldes det, at nogle af medarbejderne har seks måneders opsigelse. Men det er ikke sikkert, at de otte medarbejdere ender med at blive afskediget, for der kan opstå huller andre steder i skolevæsenet. 

Merete Svalgaard Knuhtsen havde derfor gerne set, at kommunen havde ventet med fyringsvarslerne.

”Vi ved, at der kommer ledige job. Men kommunen er trængt på økonomien og har derfor ikke is i maven. Det kan jeg godt forstå, men vi ved, at nogle siger op, fordi de ikke kan se sig selv i store forandringer, så kommunen burde tænke mere langsigtet. Det havde været god medarbejderpleje”.

Direktør Peter Arhnung fra Helsingør Kommune understreger, at afskedigelserne ikke handler om at spare penge, men at de er en naturlig konsekvens af masterplanen.

”Vi fjerner penge og medarbejdere fra specialområdet, fordi der er færre elever. De penge triller over til almenområdet”, forklarer han til Helsingør Dagblad og peger på, at specialtilbuddenes elevtal reduceres i takt med, at elever går ud af 9. klasse, mens der kommer færre til i børnehaveklasserne.

Der kan opstå job på ny specialskole

Kommunen opretter en selvstændig specialskole til cirka 150 elever til august, hvor specialtilbuddene i dag ligger som afdelinger af andre skoler. Specialskolen åbner i den nuværende Skolen ved Rønnebær Allé, som i dag huser udskolingselever fra Skolerne i Snekkersten.

Der er ansat en leder til specialskolen, som netop er tiltrådt og skal løbe skolen i gang.

Helsingør Lærerforening er glad for, at kommunen opretter en specialskole.

”Det giver et bedre og mere ensartet tilbud, når specialundervisningen ligger samlet et sted”, siger Merete Svalgaard Knuhtsen.

På sigt skal eleverne fra Nygård Skole flyttes til specialskolen, og det er med til at gøre fremtiden uvis for medarbejderne, at Nygård Skole bliver nedlagt.

”Vi ved endnu ikke, hvor mange medarbejdere fra andre skoler der skal flytte med til den nye specialskole, og om der bliver oprettet nye stillinger på skolen. Det er ikke tydeligt for lærerne, hvad der kommer til at ske”, siger kredsformanden.

Udgifterne er steget voldsomt

Masterplanen er et resultat af, at en række arbejdsgrupper gennem tre år har set på skolevæsenet og skolernes fremtid. Kravet om, at der skal segregeres færre, blev dog først lagt ind som en præmis i det forgangne skoleår.

I Helsingør Lærerforening er Merete Svalgaard Knuhtsen enig i, at der er behov for ændringer.

”Udgifterne til specialområdet er steget eksplosivt, så kommunen nu bruger 26 procent af summen til skolevæsenet på specialpædagogiske tilbud. Det vil kommunen vende om, så man bruger flere af pengene på almenområdet. Målet er at komme ned på en segregeringsgrad på tre procent, hvor den nu ligger på seks-syv procent”, fortæller hun.

Også udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn i skolevægring har været i voldsom vækst. I 2023 brugte kommunen 43 millioner kroner på denne post mod 23 millioner få år tidligere.

”Det hul vil kommunen sætte prop i. Man vil blandt andet se på, om de børn, som har plads i et specialtilbud, kommer i skole. Ellers kan barnets almenskole bruge de omkring 300.000 kroner, et specialtilbud koster, bedre i sin egen undervisning. Men den dag barnet er klar til at komme i skole, skal der selvfølgelig være en plads”, siger Merete Svalgaard Knuhtsen.

Skolerne har forvaltet opkvalificering forskelligt

At kun halvt så mange elever indledte deres skolegang i et specialtilbud i dette skoleår i forhold til året før, stemmer med målet om at halvere segregeringsgraden. 

Men Merete Svalgaard Knuhtsen havde gerne set, at kommunen havde gjort mere ud af at opkvalificere børnehaveklasselederne til at tage imod en mere varieret gruppe elever.

”Der er afsat ti timers efteruddannelse pr. børnehaveklasseleder, men skolerne har forvaltet det meget forskelligt. Nogle har fået et oplæg om løsningsfokuseret tilgange til børnene, mens andre har været på kursus. Der har ikke været en fælles retning for efteruddannelse, og det er problematisk, for det er en stor opgave, kommunen har overdraget til børnehaveklasselederne”.

Kredsformanden peger også på, at børnehaveklasselederne med 835 årlige timer underviser mere end lærerne, som har et max på 795 undervisningstimer.

”Vi har 23 børnehaveklasseledere, og deres undervisningstimetal bør sidestilles med lærernes, så de får bedre tid til skolehjemsamarbejdet. Jo flere børn i vanskeligheder man har i klassen, desto større er behovet for at samarbejde med forældrene. Det har kommunen ikke været villig til indtil nu, men vi forhandler i øjeblikket en ny lokalaftale, så vi må se, om det lykkes. Vi er dog ikke nået til det punkt endnu”.

Rækkefølgen kunne have været anderledes

Planen er, at der sættes en mere fælles retning for kommunens efteruddannelsesindsats. Det burde have været på plads, inden man begyndte at rykke rundt på elever, mener Merete Svalgaard Knuhtsen.

”Vi vil gerne styrke elevernes faglige og generelle trivsel, så de oplever skolen som et meningsfuldt fællesskab. Det kræver stilladsering fra medarbejderne, som derfor har brug for opkvalificering for at kunne gennemskue, hvad der er på spil for det enkelte barn. Derfor havde det givet mere ro, hvis man havde uddannet medarbejderne som det første”.

Nu oplever lærere og børnehaveklasseledere, at de er lidt på baghjul.

”Kommunen kunne godt have tænkt det anderledes, men som sagt er det nødvendigt at gøre noget, for det er uholdbart at bruge så mange penge på specialundervisning”, siger kredsformanden.