Både faglige foreninger og professionshøjskoler har været nødt til at aflyse og udskyde store dele af deres kurser og arrangementer for folkeskolelærere det seneste år. Den praksisnære, faglige efteruddannelse er stort set stoppet, mens den mere formelle efteruddannelse delvist har kunnet gennemføres online.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærernes efteruddannelse og faglige inspiration har stort set været ikkeeksisterende i 2020. Det er det overordnede billede, hvis man løber ned over de faglige foreningers og professionshøjskolernes kursusprogrammer i løbet af det seneste år, hvor coronapandemien har været altoverskyggende.
Fagbladet Folkeskolen har spurgt de faglige foreninger, og her er svaret klart og enslydende: Meget få af de planlagte kurser, konferencer og arrangementer har kunnet gennemføres.
Fra Danmarks Matematiklærerforening lyder det, at kun en tredjedel af den planlagte aktivitet har kunnet gennemføres og med et deltagerantal på cirka 21 procent mindre end de foregående år.
Dansklærerforeningens Folkeskolesektion melder tilsvarende om ganske få gennemførte arrangementer sidste år, ligesom Geografforbundet kun har gennemført to arrangementer med i alt knap en snes deltagere. Rejser og andre regionale faglige arrangementer er blevet aflyst.
Annonce:
Hos sproglærerne er alle efteruddannelsesaktiviteter blevet udsat, oplyser Sproglærerforeningen. En større sprogkonference er blevet udsat tre gange - fra marts 2020 til november 2020 til marts 2021 og nu til september. En studietur til Tyskland er blevet udsat et år, og foreningens franskkonference har lidt samme skæbne. Samme melding om udsættelse af al kursusaktivitet lyder fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.
"Der vil mangle et til to års efteruddannelse, og det er i forvejen et forsømt område. Der er et underskud, der bliver større", siger formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen, som tilføjer:
"I en undervisningshverdag, hvor man kun taler med elever, vil ens sprog automatisk blive ringere, fordi man ikke får brugt det, man som lærer skal kunne mere end eleverne. Desuden udvikler sprog sig hele tiden og skal konstant opdateres".
Annonce:
Kursusansvarlig i Dansklærerforeningen Ida Geertz-Jensen understreger, at hun har oplevet en enorm iderigdom og sparring blandt dansklærere i diverse onlinefora under nedlukningen, så hun er som sådan ikke bekymret for fagligheden hos lærerne trods manglende kurser, tværtimod har situationen også ført noget godt med sig:
"Lærerne er gået til nye længder for at kunne lave spændende og kreativ undervisning under omstændighederne. Noget er lært af en unik situation, som kan tages med videre", siger hun og tilføjer:
"Men ligesom man snakker om hudsult, når vi har været adskilt så længe, har mange lærere nok fagnørdesult, der kun kan stilles ved at være fysisk sammen med andre fagnørder. Den hype, man oplever, når man har fået lov til at fordybe sig i sit fag på et kursus, mangler. Man får slet ikke samme umiddelbarhed, når sparringen foregår bag hver sin skærm".
Pædagogisk LæringsCenterForening (PLCF) gennemførte sammen med Danmarks It- og Medievejlederforening et større arrangement i efteråret, men har ellers måttet indstille stort set al aktivitet. Deltagere på PD-moduler (pædagogisk diplomuddannelse) har fået tilbud om at gennemføre med fjernundervisning, men alle kortere kurser er aflyst eller udskudt.
Foreningen for Madkundskab afviger en smule fra billedet. Foreningen melder om et markant stigende antal tilmeldte til foreningens aktiviteter i skoleåret 2020/21 sammenlignet med året før, fordi valgfagsprøven i madkundskab er blevet gjort obligatorisk.
Mange af kurserne har måttet aflyses, men det er dog lykkedes at gennemføre en konference med de maksimalt tilladte 50 deltagere og en virtuel konference med 70 deltagere.
Praksisnær efteruddannelse er svært online
Annonce:
Enkelte foreninger melder om, at noget af aktiviteten har kunnet flytte online, men for flere har det vist sig umuligt. Det gælder blandt andet Biologiforbundet. Her finder man det vigtigt, at kurserne er "praksisnære hands on-kurser", hvorfor de ikke kan gennemføres virtuelt.
"Vi ønsker, at man i biologiundervisningen kommer lidt på afstand af portalerne, så biologi bliver et mere praktisk fag, og at eleverne kommer mere ud og lærer om naturen med alle sanser", siger formand Brian Ravnborg Christensen.
Musiklærerforeningen har stort set ikke kunnet gennemføre nogen kurser og har blandt andet været ramt af, at sang ifølge de første retningslinjer fra myndighederne kun måtte foregå med stor afstand og i de senere retningslinjer helt blev frarådet.
Også i Danmarks Fysik- og Kemilærerforening har man aflyst meget efteruddannelse i stedet for at rykke den online, fordi vurderingen er, at de naturfaglige fag kræver "hands on".
"Vores udskudte arrangementer er blandt andet et besøg på et olieraffinaderi i Fredericia og studieture til Hiroshima og til Cern i Schweiz. Det bliver lidt søgt at gøre online. Og der er altså grænser for, hvad man kan, bør og må lave uden for et laboratorium", siger formand Erland Andersen.
Foreningen har kunnet gennemføre et par besøg i små grupper på en plastvirksomhed sidste forår, hvor smittetallet var lavt. Men Erland Andersen kalder det overordnede billede af lærernes efteruddannelse under coronapandemien for "sørgeligt".
Diplomuddannelser gennemføres online
Efteruddannelsen af lærere på landets professionshøjskoler er også mærket af coronakrisen. Bedst står det til med den såkaldte bekendtgørelsesbelagte efteruddannelse som diplomuddannelser og efteruddannelse til undervisningskompetence i et fag.
Her har antallet af tilmeldte været svagt på retur de seneste år, men størstedelen af den har kunnet gennemføres under nedlukningerne af uddannelsesinstitutionerne via fjernundervisning.
"Vi omlagde til onlineundervisning med dags varsel for et år siden, og siden sommer har kurserne været tænkt online fra fødslen. Så bekendtgørelsesbelagte uddannelser kører som planlagt, og evalueringerne fra efteråret 2020 viser faktisk stor tilfredshed", siger leder for efteruddannelse på skoleområdet på Københavns Professionshøjskole Helle Marstal.
Værre ser det ud med den kategori, der hedder rekvireret efteruddannelse. Den dækker over projekter, hvor en skole eller kommune køber efteruddannelsesforløb, hvor professionshøjskolens undervisere kommer ud på skolerne og efteruddanner i lærernes egen praksis.
Leder for efteruddannelse på skoleområdet ved professionshøjskolen Via Torben Kirkegaard understreger, at professionshøjskolen i 2020 har oplevet "en mere afholdende og defensiv tilgang til kompetenceudvikling".
"Det er især kommet til udtryk ved, at flere af de større lokale skoleforløb og kompetenceudviklingsaktiviteter er udskudt i en hverdag, der er præget af usikkerhed for fremtiden, nødundervisning, nedlukning og mange hjemsendelser i løbet af det seneste år", siger han.
Også på Københavns Professionshøjskole er vurderingen, at denne type efteruddannelse har lidt mest under lukningerne.
"Der er enkelte projekter om for eksempel teamsparring, der har kunnet flyttes online. Især hvis relationen har været etableret i forvejen, har det fungeret godt. Men efter- og videreuddannelsesområdet er virkelig udfordret på den del, der handler om at sparre ude på skolerne", siger Helle Marstal.
Efterslæbet fortsætter i 2021
Samlet set har den markante nedlukning af skoleområdet haft en negativ effekt på efteruddannelsen af lærerne, lyder vurderingen fra professionshøjskolerne. På positivsiden tæller, at mere formel efteruddannelse end først frygtet har kunnet gennemføres online.
"Af den grund imødeser vi også, at vi kommer ud med et højere efteruddannelsesniveau end først antaget, og at vi som efter- og videreuddannelsesafdeling bevarer skindet på næsen i 2020 til trods for færre kompetenceudviklingsaktiviteter og et svagere kompetenceaftryk på skoleverdenen omkring os", siger Torben Kirkegaard.
Kigger man på antallet af tilmeldte til Vias efteruddannelse i efteråret 2021, ser det dog ud til, at coronakrisen fortsat kommer til at trække spor, understreger han:
"I forhold til tidligere år har vi væsentlig færre henvendelser fra skolesektoren bredt set, hvor tendensen er, at man er mindre optimistisk i forhold til at rekvirere og realisere kompetenceudvikling. Fokus er rettet imod at få en almindelig skolehverdag tilbage inden sommerferien".
Samme tendens ses i de faglige foreninger. I Sproglærerforeningen er der markant færre lærere tilmeldt næste års kurser end normalt på dette tidspunkt af året, fortæller Rita Mogensen:
"Lige nu er der den usikkerhed, om der overhovedet bliver luft til at sende folk på efteruddannelse. Desuden er folk usikre på, om det bliver online eller fysisk. Og det er bare ikke det samme at være på kursus online. Så mange afventer nok situationen".
