Antallet af lærere, der sætter sig på skolebænken for at få undervisningskompetence i et ekstra fag, er dalet markant, viser nye tal fra professionshøjskolerne.

Tallene viser, at der er sket et fald på 24 procent i efteruddannelsesaktiviteterne fra 4.183 deltagere i 2017/2018 til 3.192 deltagere i 2018/2019, fremgår det af et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fagene dansk og natur/teknologi har haft det største fald i lærernes efteruddannelsesaktivitet, men midt i den samlede tilbagegang er der også fag, hvor man kan notere en stigning i antallet af lærere på efteruddannelse. Det gælder især fag som billedkunst og idræt.

Tidsfrist forlænget

Det markante fald sker til trods for, at den daværende regering og KL i 2014 afsatte en milliard kroner til efteruddannelse i kølvandet på folkeskolereformen og i den forbindelse aftalte en målsætning om, at 95 procent af alle timer i folkeskolen skal varetages af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetence i det pågældende fag.

Oprindeligt skulle den målsætning allerede have været opfyldt sidste år, men siden er tidsfristen blevet udskudt til 2025.

Og netop det at adgangen til midlerne til efteruddannelse dermed også er blevet forlænget til 2025, kan ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet være en forklaring på, at aktiviteten er dalet - ligesom der kan være tale om en "generel mætning i forhold til den store aktivitet, der har været tidligere", som det anføres i et notat fra ministeriet.

Statistik: Kompetencedækning nærmer sig langsomt delmålet på 90 procent

Nedgangen i tallene kommer heller ikke helt bag på næstformanden i Skolelederforeningen, Dorte Andreas.

"Lige efter 2014 var der jo enormt meget fokus på det, og man investerede massivt i at få efteruddannet lærerne for at nå disse kompetencemål, så der kan sagtens være sket en mætning af området. Og efter at tidsfristen er forlænget til 2025, så betyder det, at vi har knap så travlt med at opfylde det mål. Nu skal vi ikke opfylde et rigidt måltal inden for en kort årrække, nu har vi lidt bedre tid til at nå det", siger hun.

"Der kræver overskud"

Men hun peger også på, at der kan være flere forklaringer på faldet og præsenterer selv sin "egen lille lommehypotese" i den forbindelse.

"Der er simpelthen er så meget, vi skal i skolen. Det er jo ikke fordi, lærerne ikke ønsker at blive efteruddannet. Men jeg tror simpelthen, at det handler om, at lærerne har nok at se til, og det kræver jo også et overskud at efteruddanne sig", siger Dorte Andreas.

Hun hæfter sig også ved, at tallene for efteruddannelse rent faktisk stiger inden for visse fag som fx idræt og billedkunst.

"Så det er jo ikke fordi, det er katastrofalt. Det er bare noget, vi skal have en opmærksomhed på. Vi er selvfølgelig helt enige i, at lærerne skal efteruddannes, og vi her bestemt heller ikke uenige i målsætningen om, at så mange lærere som muligt har enten linjefag eller kompetence inden for de fag, de underviser i. Men om tallet så er 94,5 procent eller 95 procent, - det er ikke det vigtigste", siger Dorte Andreas.

Set over hele perioden fra 2014 til 2019 har i alt 21.903 deltagere været på efteruddannelse på en af professionshøjskolerne. Den samme deltager kan godt have deltaget i flere efteruddannelsesforløb. Samlet set har den største efteruddannelsesaktivitet over hele perioden fundet sted i fag som dansk, engelsk, håndværk og design, lærernes grundfaglighed, matematik, tysk og natur/teknologi.

Faldet i efteruddannelsesaktiviteten i undervisningsfag står ikke alene. Også antallet af deltagere i "øvrig faglig udvikling" er dalet - med otte procent fra 5.144 deltagere til 4.750 deltagere. Eksempelvis er "klasseledelse" og "øvrige særlige indsatsområder" faldet markant med 74 og 76 procent. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af deltagere inden for både trivsel, vejledning, inklusion og it.

Skolefolk er enige: Mål om fuld kompetencedækning i 2020 er skidt for skolen