Venstres Anni Matthiesen havde sammen med partifællen Ellen Trane Nørby og konservative Mai Mercado indkaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd i går for at få svar på, om handicapkonventionens artikel 24 bliver overholdt, når børn med specielle behov bliver flyttet til et andet undervisningstilbud mod barnet og forældrenes vilje og uden en afgørelse.

Ifølge artikel 24 må personer ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af deres handicap, men det skete for Anni Matthiasens søn Mikkel.

"Min søn er autist og begyndte i en almen klasse i folkeskolen. I slutningen af 4. klasse blev vi inviteret til møde med skolelederen, som sagde, at skolen ikke havde resurser til, at Mikkel kunne fortsætte der. Skolelederen ville derfor have ham på specialskole", fortalte Anni Matthiesen.

Mikkel kunne ikke forstå, hvorfor han skulle skifte skole.

"Det var heller ikke vores ønske, men vi forklarede ham, at han ville blive bedre til at læse og regne i specialskolen. Det blev han ikke, og den dag i dag spørger han til, hvorfor han skulle flyttes væk fra sine kammerater i almenklassen. Der gik kun få år, så havde han ikke dem som venner mere", konstaterede Anni Matthiesen.

Ministeren vil gerne drøfte opsættende virkning

Venstre-politikeren fortalte om sin søn i slutningen af samrådet, for - som hun formulerede det - "at ministeren bedre kan huske, hvorfor det er vigtigt at få retssikkerhed for elever i almenklasser".

"Hvis der havde været opsættende virkning på skolelederens beslutning, havde vi haft retskrav på, at Mikkel skulle blive i sin klasse, indtil det var afklaret, om det var en god ide at flytte ham på specialskole", sammenfattede Anni Matthiesen.

Netop spørgsmålet om opsættende virkning - altså om en beslutning om skoleskift først skal effektueres, når en klage over beslutningen er afgjort - blev et centralt emne på samrådet. Et emne, Pernille Rosenkrantz-Theil gerne vil drøfte nærmere.

"Jeg siger tak til Anni Matthiesen for at bringe sin historie ind her. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt med retssikkerhed, for der er forældre, som oplever, at de ikke får indflydelse, så det er relevant at drøfte, om vi skal have opsættende virkning på dette område. Når man flytter et barn, river man det op med rode. Så er det ikke lige til at gøre det en gang til, hvis man senere skal flytte barnet tilbage", sagde ministeren.

Opsættende virkning bør gælde alle elever

Svaret er dog ikke, der skal være opsættende virkning i alle situationer, mente Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Det er ikke så simpelt, at vi kan sidde i et samråd og indføre opsættende virkning på specialområdet, for fagpersoner skal ind over og vurdere barnets behov. Det skal ikke kun være forældrene. I visse situationer kan det være hensigtsmæssigt, at man kan effektuere en afgørelse med det samme, så at give generel opsættende virkning er ikke en farbar vej. Men vi har udfordringer med retssikkerheden på dette område, og derfor skal vi se på snitfladerne", sagde ministeren.

Ellen Trane Nørby fra Venstre fulgte op med en henvisning til et samråd om inklusion i slutningen af februar.

Undervisningsministeren: "Jeg vil rigtig gerne have specialundervisningssteder ud på alle skolerne"

"Der talte vi om børn, som har behov for specialtilbud, men ikke får det, selv om forældrene tigger og beder om det. På det område er der opsættende virkning, for de børn bliver fastholdt i det almene tilbud. Hvorfor gælder det ikke børn, hvor både forældre og barnet selv ønsker at blive i det almene tilbud? Opsættende virkning bør gælde på begge områder", sagde undervisningsordføreren.

Ministeren stiller modspørgsmål om opsættende virkning

Pernille Rosenkrantz-Theil var stadig ikke enig i, at en klage fra forældre altid skal have opsættende virkning.

"Da vi drøftede udsat skolestart, lagde Venstre og Konservativt Folkeparti vægt på, at afgørelsen skal træffes i et samarbejde mellem forældre og sagkundskaben, som kan komme med et bud på barnets behov. Forældre tror nogle gange, at deres barn kan mindre, end det reelt kan. Vi skal hverken gå i den ene eller anden grøft, og det skal vi heller ikke her", sagde ministeren, som fik lyst til at stille initiativtagerne til samrådet et modspørgsmål:

"Mener I helt seriøst ikke, at der kan være situationer, hvor man med eksperters og eksperters viden om, hvad der er bedst for barnet, hvor det vil være den bedste løsning at flytte barnet, selv om forældrene er uenige?"

Opsættende virkning vil spare kommunerne for penge

Mai Mercado, som var med til at indkalde til samrådet, fik ordet umiddelbart efter, at Anni Matthiesen havde fortalt sin personlige historie om sønnen Mikkel.

"Pyha, det er svært at komme efter dig, Anni", indledte den konservative grundskoleordfører.

"Jeg kan ikke komme i tanke om ét eksempel, hvor opsættende virkning ville have været dårligt for barnet. Derfor vil jeg spørge, om ministeren vil undersøge, hvad det koster at indføre opsættende virkning ved skift fra almen- til specialskolen. Jeg ser for mig, at vi får et forslag om det i Folketinget, så vi kan lige godt kende prisen", sagde Mai Mercado.

Det kommer ikke til at koste noget. Tværtimod.

"Hvis vi indfører opsættende virkning, sparer man penge, fordi det er billigere at have et barn i en almen klasse end i et specialtilbud. Vi kan godt lave en beregning på det, men det er en besparelse" svarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kun få klager i sager om ufrivillige forflyttelser

Forud for samrådet havde undervisningsministeren spurgt Klagenævnet for Specialundervisning, hvor mange afgørelser nævnet har truffet i sager, hvor forældrene ønsker, at deres barn skal blive i almentilbuddet.

"Der var 19 sager i 2019 og 20 i 2020. Så ved jeg godt, at der er forældre, som ikke klager, men det er alligevel få sager", sagde ministeren.

Det bliver næppe sidste gang, at børne- og undervisningsudvalget kommer til at drøfte retssikkerhed for forældre, som mod deres vilje får flyttet deres barn til et andet skoletilbud, forudså Ellen Trane Nørby i slutreplikken fra trekløveret bag samrådet.

"Mange kæmper for at få et specialtilbud til deres barn, men der er også mange, som ønsker at være en del af almentilbuddet med den nødvendige tilpasning. Vi kan se i undersøgelser og analyser, at generelt at uddannelsesniveauet faldet blandt mennesker med handicap, mens det er stiger på det almene felt. Derfor vil jeg opfordre ministeren til at indkalde til forhandlinger om, hvordan vi kan sikre, at børn får det uddannelsestilbud, som er relevant for dem", sagde Ellen Trane Nørby.

Du kan se samrådet via dette link. Debatten om artikel 24 begynder en time og otte minutter inde i optagelsen og varer lidt over en time.