Andelen af elever i specialundervisning er stort set tilbage på samme niveau, som da debatten om inklusion begyndte for ti år siden. Det er en af bevæggrundene for, at Mai Mercado fra de konservative havde kaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd. Hun ville gerne vide, hvordan flere børn med specielle behov kan integreres i skolens fællesskab.

Pernille Rosenkrantz-Theil svarede lynhurtigt, at hun er glad for, at antallet af børn, der kommer i specialtilbud har været stigende de seneste fire år.

"Der er var for mange børn, der kom i klemme i det andet", sagde hun.

"Og så ved jeg godt, at der er en balance. For gør man normalbegrebet omkring en skole for smalt, ville jeg have det omvendt. Men det er ikke mit indtryk, at det er det, der er sket de sidste år. Jeg mener, at for få har fået det undervisningstilbud, som var bedst for dem".

Inklusionen kom ikke af sig selv 

Skoler skal blive bedre til at inkludere børn med særlige behov

I forbindelse med inklusionsloven i 2012 aftalte regeringen og KL et mål om, at 96 procent af eleverne skulle modtage almindelig undervisning i 2015. I 2016 konkluderede et inklusionseftersyn, at inklusionen ikke fungerede godt nok, og samme år blev 96-procentsmålsætningen skrottet.  Pernille Rosenkrantz-Theil mener ikke, at inklusionsloven har gjort noget godt for folkeskolen.

"Man har været for fokuseret på at flytte børn. Jeg tror, set i mener, at inklusionsloven har bragt noget godt med sig. bagklogskabens helt klare lys, at det var helt forkert, at man lavede en målsætning om et bestemt tal, og det er godt, den er blevet afskaffet igen", sagde hun og forklarede, at børn ikke er tal og skal passe ind i bestemte kategorier.

Men det står skidt til med inklusionen i folkeskolen, for indsatsen sker for sent, understregede ministeren.

"Der er mange blandt det pædagogisk faglige personale, der siger, at vi kommer senere ind efter inklusionsloven", sagde hun.

"Beskrivelsen af hvorfor, der lader til at være større problemer nu, selv om vi er kommet op på det samme antal børn i specialundervisning, kan være, at vi kommer for sent ind".

 Løsningen ligger i at støtte lærerne

Specialundervisningstilbud skal være på skolerne

Pernille Rosenkrantz-Theil ser gerne, at man får ændret organiseringen af specialtilbud. Mai Marcado efterlyste konkrete forslag, og det var ministeren klar til at give.

"Jeg vil rigtig gerne have specialundervisningssteder ud på alle skolerne, fordi der kan ske den co-teaching, der er vigtig i hverdagen. Det vil sige, at den lærer, der underviser i klassen, kan få direkte hjælp fra specialcentret om, hvordan man er bedst omkring det her barn. Det er den ene del", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den anden del handler om, at de gamle specialundervisningscentre på skolerne også blev brugt til, at elever, der havde problemer i hjemmet kunne gå et sted hen og få ro og hjælp.

"Jeg er optaget af mellemformer. At man simpelthen får specialtilbud ud i selve folkeskolen".

"Jeg vil gerne bygge op til lag for lag, at man har specialundervisningskompetencer på hver eneste folkeskole. At man kan håndtere indlæringsmæssige vanskeligheder, som eksempel på ordblindeområdet, og så problemer, der kan have mere social karakter. Men at det skal håndteres med specialkompetencer på folkeskolerne".

Pernille Rosenkrantz-Theil sagde også, at der skal uddannes flere med kompetencer inden for specialområdet, så den viden, der findes, kan komme på tættere på lærerne på skolerne.

Kommunernes inklusionsgrad i skoleåret 2019/2020. Figuren viser, hvor høj en andel af eleverne kommunens skoler har inkluderet i almenundervisningen. Gennemsnittet er på 94,4 procent. Men der er stor forskel mellem kommuner. Kilde KL. 

Politikere ønsker handling nu

Politikere fra begge fløje takkede for tankerne, men flere spurgte ind til, hvornår der sker noget på inklusionsområdet.

Ellen Trane Nørby ønskede, at der under corona var indkaldt til forhandlinger om emnet.

"Jeg kan godt ærgre mig over, at der er for lidt handling på området", sagde hun.

Hun påpegede, at Pernille Rosenkrantz-Theil for halvandet år siden på sit første Sorø-møde fortalte om, at der skulle oprettes uddannelse, som sikrede, at viden om specialområdet kom ud på skolerne, men at der endnu ikke er sket noget. Også Marianne Jelved fra de Radikale ønskede at regeringen gjorde noget for at genoplive den gamle cand.pæd.psyk.- uddannelse.

Anni Matthiesen fra Venstre efterlyste også handling.

"Det er noget af det her, som vi er en del, som har beskæftiget os med måske de sidste ti år. Det er ikke sikkert, at man kan lave en kæmpepakke og få det på plads, så det fungerer alle steder, men jeg ville være glad, hvis ministeren kunne give håndslag på, at der er to eller tre ting, som ministeren ville tage fat på nu".

 Leder: Det kan lykkes

Et skridt ad gangen

Det håndslag fik Anni Matthiesen ikke. Rosenkrantz-Theil fremhævede, at ministeriet lige nu arbejder med genåbningen af folkeskolerne, og at det er et arbejde, der fylder meget i den kommende tid.

"Der er ikke noget, hvor man fikser det i et træk. Men nogle af forandringerne er sat i værk", sagde hun og henviste til, at der er afsat penge til folkeskolen for at få flere lærere på skolerne, at der er kommet en ordblindepakke, og at der i den seneste hjælpepakke er sat penge af til PPR.

"Skridt for skridt kommer vi tættere på. Men jeg forestiller mig ikke, at der kommer til at gå et halvt år, hvor vi ikke kommer til at se på den her problemstilling. Selv under corona har der været rigtig stort fokus på det".

Når det gælder uddannelse inden for området, kommer regeringen ikke til at se på det før efter sommerferien, sagde ministeren.

Samtidig understregede hun, at hun ikke mener, at man bør afvente den evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, som Det nationale forsknings- og analysecenter Vive forventes at komme med i efteråret. 

Mai Mercado takkede ministeren for at komme med konkrete bud på løsninger og sagde, at hun ville genindkalde til samrådet på et senere tidspunkt, hvor corona ikke fylder så meget i ministeriets arbejde.

Se hele samrådet her: