Lov 409 og folkeskolereformen førte tilsammen til en markant reduktion af lærernes tid til at forberede deres undervisning, og det har samlet set påvirket kvaliteten af undervisningen i skolens fag. Det svarer 90 procent af lærerne i en webundersøgelse gennemført af Folkeskolen blandt 971 lærere.

760 af dem har svaret, at mindre forberedelsestid har haft konsekvenser for de fag, som de til dagligt underviser i. Kun 3 procent synes ikke, at det har haft nogen betydelig indvirkning, mens resten af lærerne er i tvivl.

Lærerne giver udtryk for, at de ikke har lyst til at møde uforberedte op, fordi det både går ud over deres egen stolthed og elevernes fremtid. Derfor angiver mange af lærerne, at de bruger en masse interessetimer på at forberede deres kommende undervisning, fordi der ikke er tid nok i de timer, de får løn for.

Fysik/kemi kræver mest forberedelse

Når læreren skal svare på, hvilke fag der kræver mest forberedelse, svarer størstedelen deres egne fag, med undtagelse af idrætslærerne. 35 procent mener dog ikke, at der er bestemte fag, der er mere tidskrævende end de andre.

Det er især fysik/kemilærerne, som oplever, at deres forberedelsestid ikke er tilstrækkelig. Hele 81 procent af fysik/kemilærerne svarer i undersøgelsen, at faget kræver mere forberedelse end deres andre fag.

Og det skyldes ifølge lærergruppen blandt andet, at det tager lang tid at afprøve forskellige forsøg, som eleverne skal lave i undervisningen, og at faget kræver en del oprydning efter timen.

Fysik/kemi-lærerne svarer også, at meget af forberedelsestiden går med at planlægge en sikker undervisning. Der er nemlig mange hensyn at tage, når man beskæftiger sig med kemikalier og strøm.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

Det kan lærer i fysik/kemi Klaus Borgen Kronback Arildslund fra Fredensborg Skole i Nordsjælland godt nikke genkendende til.

"Når jeg forbereder undervisning til fysik/kemi, går der ofte tid med en masse praktisk. Jeg skal sørge for, at de rette ting bliver købt ind til forsøgene, og så bruger jeg meget tid på at sætte alle tingene frem, tjekke om alle materialerne er der og oprydningen efterfølgende", siger Klaus Borgen Kronback Arildslund.

"Teoretisk står fagene i folkeskolen meget lige, men når det kommer til det praktiske, så er der stor forskel. I naturfag er der mange laboratorieforsøg og undersøgelser, hvor der skal opretholdes en vis sikkerhed. Det kræver meget forberedelse". 

Den massive rettelsesbyrde

Fysik/kemilærerne er dog ikke de eneste, der oplever, at deres fag kræver ekstra forberedelsestid. Hele 74 procent af dansklærerne mener nemlig, at danskfaget kræver mere forberedelsestid end deres andre fag.

Dansk er derfor i toppen af listen over de fag, som lærerne mener kræver mest forberedelsestid, og indtager en andenplads efterfulgt af fysik/kemi som absolut topscore.

"Eleverne får mindre feedback på deres individuelle arbejde, og min undervisning er blevet mere lærebogs- og portalstyret. Kreativiteten og den differentierede undervisning samt elevernes medbestemmelse er blevet mindre", skriver en dansklærer.

Smid skemaet væk

Fra dansklærerne i undersøgelsen lyder det, at det i høj grad skyldes den massive mængde rettearbejde.

En anden dansklærer stemmer i og skriver i undersøgelsen:

"Der er hele tiden meget, som skal forberedes plus en masse rettearbejde, som jeg tror er vigtigt for eleverne. De skal have den rette feedback og vide, hvad de kan gøre bedre næste gang, de afleverer en stil. Når tiden er knap, bliver det nogle gange kun til et flueben".

Indkøb, oprydning og hygiejne

Også de praktiske fag kræver en del forberedelsestid, lyder det fra lærerne i undersøgelsen. Det gør sig blandt andet gældende for madkundskab.

Ifølge 68 procent af madkundskabslærerne kræver faget nemlig mere forberedelsestid end andre af deres fag. Desuden lyder dommen, at faget er betydeligt forringet af den reducerede forberedelsestid.

"Ligesom så mange andre kunne jeg godt bruge mere tid. Jeg bruger tit 2-3 timer om søndagen på at finde opskrifter og bestille varer til madkundskab. Det kunne være fedt at gøre det andre dage, men det er her, at det kan lade sig gøre i det store puslespil", fortæller Kia Melchior, som madkundskabslærer på Den Classenske Legatskole i København.

Leder: Et lille forårsfolkeskoleideal

Kia Melchior peger især på de mange praktiske opgaver, der ligger i faget. Ifølge hende er det dem, som optager meget af forberedelsestiden.

"Rengøring og oprydning tager enormt lang tid, selvom ungerne selvfølgelig hjælper til. Men hvem gør lige emhætterne rene? Det står ikke lige på programmet, og det skal jo gøres af hensyn til alles hygiejne og sundhed. Det tager ekstra tid for mig, når jeg skal gøre det efter timen, for der er ikke tid til det", fortæller madkundskabslæreren.